Obton

Grøn investering - ren win-win for klimaet og investoren

Investeringer i grønne løsninger og bæredygtighed betaler sig. Investoren får en fornuftig risikospredning og er sikret et godt, stabilt afkast. Samtidig er grønne investeringer med til at afhjælpe klimaproblemer og sikre, at de politiske klimamål bliver nået.

Artiklens øverste billede

Køb en Tesla til en million, og du reducerer CO2-udledningen for én bil.

Men hvis du i stedet investerer millionen i en solcellepark, neutraliserer den, hvad der svarer til den årlige CO2-udledning fra 76 mellemklassebiler, der hver kører 20.000 km om året.

Hvis man vil gøre noget godt for klimaet, kan man gøre rigtig meget ved at bringe sin opsparing eller pension i spil og investere i grønne løsninger. Derved tager man medansvar for klimaet, samtidig med at man får et godt, stabilt afkast.

Investeringsdirektør i Obton, Oliver Peters.

Investeringsselskabet Obton investerer både i egne solcelleparker og i eksisterende projekter. Udover at projekterne skal tilgodese investorernes forventninger til afkast og risikospredning, bliver bæredygtighed vigtigere og vigtigere.

”Vi skal både kunne skabe en god forretning for vores investorer samtidig med, at vores grønne projekter skal kunne leve op til en række krav til arbejdernes vilkår, indvirkningen på lokalområdet og biodiversiteten” siger Oliver Peters, der er overbevist om, at vi kommer til at se flere investeringer i bæredygtighed og grønne løsninger.

Oliver Peters fra Obton

Klima på dagsordenen

Klimaet har de senere år fyldt meget på den politiske dagsorden. I 2015 tilsluttede Danmark sig Paris-aftalen, og i 2020 vedtog Folketinget Danmarks første klimalov.

”De politiske ambitioner på klimaområdet og det pres, der er fra yngre generationer, er i høj grad med til at sætte sejlene mod en bæredygtig og grøn økonomi. Det skaber attraktive vækstmuligheder for firmaer indenfor det felt. Der er også større økonomiske incitamenter til at skabe teknologier indenfor klimaløsninger,” siger Thomas Fabricius.

Han er direktør for finansielle investeringer i Kirk Kapital, der forvalter kapital for bl.a. Kirk Johansen-familien, og har arbejdet med ansvarlige og bæredygtige investeringer siden 2016.

”Grønne investeringer fylder mere og mere, og vi tror på, at vi ved at gå den vej kan skabe de mest attraktive afkast for vores kunder fremadrettet. Vi investerer i samtlige led af værdikæden, hvor vi ser værdi. I sol og vind, men også selskaber, der er engagerede i råvarer og materialer, som er essentielle for industrien, og en opgradering og udbygning af de eksisterende anlæg. Ved også at investere i infrastrukturen kan vi accelerere transport og lagring af den grønne strøm,” siger Thomas Fabricius.

Spil en rolle i den grønne omstilling

Den danske klimalov skal sikre, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 i 2030 og være CO2-neutralt i 2050.

Der er behov for en massiv udbygning af den vedvarende energi, og der er ikke nok offentlig kapital til at nå det mål. Derfor kommer den finansielle sektor til at spille en væsentlig rolle, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Vi ser nu, at kapitalforvaltere, pensionsselskaber og internationale investorer begynder at operere ud fra, at vi skal være CO2-neutrale i 2050.

Thomas Fabricius fra Kirk Kapital.
Thomas Fabricius fra Kirk Kapital

Omkostningskurven for vedvarende energi er faldende, og dermed er markedet blevet mere konkurrencedygtigt i forhold til fossile brændstoffer. Det er blevet en bedre forretning at investere grønt – også på længere sigt.

”I Kirk Kapital er vi ikke interesserede i at investere i noget, der ikke har værdi på den lange bane. Vi har en forpligtelse overfor vores investorer til at forstå de risici, som vi påtager os, og investere der, hvor vi ser et godt forhold mellem risiko og afkast. Vi tror på, at bæredygtige og grønne investeringer betaler sig, og der er rigtig mange muligheder for investeringer på tværs af værdikæden og i stort set alle industrier,” siger investeringsdirektøren.

Lille risiko, stort afkast

For bare få år siden havde mange investorer med en mellemrisiko-profil cirka halvdelen af deres opsparing i aktier og den anden halvdel i obligationer, men den opskrift giver ikke et ret stort afkast i dag. Derfor kan private investorer lære af de professionelle investorer som pensionsselskaber og kapitalforvaltere, som har de samme udfordringer.

Pensionsselskaberne investerer typisk i mange aktivklasser for at sprede deres risiko og opnå et fornuftigt risikojusteret afkast. I takt med at renteniveauet er faldet, har eksempelvis danske pensionsselskaber øget deres andele af alternative investeringer, som i gennemsnit ligger på 25 procent af deres formue.

”Bankerne giver negativ rente på bankindestående, og det samme gælder mange obligationer, og det har pensionsselskaberne såvel som Kirk Kapital forsøgt at imødegå ved at investere mere og mere i alternative investeringer, som har en lidt større risiko, men et større afkast,” siger Oliver Peters fra Obton.

Grønne investeringer giver mening

På baggrund af tal fra Rådet for Afkastforventning har Obton udregnet, at en sammensætning af 50 procent aktier og 50 procent obligationer over en 10-årig periode vil give et årligt afkast på 2,9 procent. Investerer man derimod 50 procent af formuen i aktier, 25 procent i obligationer og resten i f.eks. solenergi, vil man kunne forvente knap 40 procent bedre afkast, mens man kun forøger sin risiko med knap fem procent.

”Det giver mening, både for klimaet og den enkelte investor,” siger Oliver Peters.

Hos Obton kræver en investering i en solcellepark en minimuminvestering på 750.000 kroner, som giver et gennemsnitligt afkast på lidt over otte procent årligt over en periode på 10 år.

”Afkastet er højere end på obligationer, men lavere end på aktier, ud fra udviklingen i aktier i de senere år. Investeringen skal ses som en risikospredning, for man skal ikke lægge alle sine penge i ét projekt, uanset hvor godt det er,” understreger Oliver Peters og tilføjer: ”Som investor skal man være opmærksom på, at solcelleparkerne ikke er som en børsnoteret aktie, så man kan ikke sælge og købe på dagsbasis. Der er nogle exit-muligheder i løbet af året, men det er ikke lige så likvidt som en aktie. Til gengæld behøver man ikke følge med i kurserne.”

Denne artikel er sponsoreret af Obton

Obton er en langsigtet investeringspartner med stor erfaring i at skabe stabile afkast gennem investering i solcelleparker. Vi har været i branchen siden 2009, og vores historik viser, at vi er stand til at udvælge de bedste solenergiprojekter på markedet. Vi er i dag den 9. største aktør indenfor solenergi i Europa og drifter mere end 1.200 solcelleparker. Vi er Danmarks største udbyder af solenergi med knap 20 mia. kr. under forvaltning på vegne af ca. 4000 investorer. Minimumsinvestering starter fra 750.000 kr.

Læs mere Obtons aktuelle solenergiprojekt her

Mere som dette

Forsiden lige nu

Andre læser

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.