Blå skatteaftale fordeler lettelser mere ligeligt end den røde regering

Regeringen – ofte omtalt som den mest borgerlig-liberale nogensinde – er ifølge et svar fra Finansministeriet i gang med at gennemføre en skatteaftale, der fordeler lettelserne mere ligeligt, end den røde regering gjorde, da den sad ved magten.

Dengang blev skatten lettet med 5.400 kr. om året i gennemsnit for den bedst lønnede tiendedel af danskerne. Med den blå skatteaftale er gevinsten kun halvt så stor. Den røde regering justerede overførselsindkomsterne, så borgerne med de laveste indkomster i snit mistede 630 kr. om året. Under den borgerlige regering er tabet knap halveret.

»Det er da tankevækkende,« bemærker Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos:

»VLAK-regeringens skattereform har lagt alt for meget vægt på fordelingen af skattelettelserne. Det er stik modsat Thornings skattereform, der i den grad fokuserede på at skabe vækst og beskæftigelse. Derimod var det underordnet, at uligheden steg. Det var en rigtig god skattereform.«

Løkke-regeringens aftale ventes at øge arbejdsudbuddet med ca. 1.300 personer. Thorning-regeringens reform skaffede omkring 16.000 ekstra hænder på arbejdsmarkedet.

Adspurgt om han monstro burde flytte sit kryds ved næste valg, griner Mads Lundby Hansen og siger, at ingen jo ved, hvad han stemmer.

»Jeg er sådan set ligeglad med, om katten er blå, rød eller gul. Bare den fanger mus,« konstaterer han.

Den matematiske lighed

En gængs målestok for den økonomiske lighed er den såkaldte gini-koefficient, der afspejler indkomstforskellene i et land. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville tallet være nul. Hvis én person havde al indkomst i samfundet, ville tallet være 100 pct.

Den blå skatteaftale betyder, at uligheden øges med 0,13 procentpoint. Til sammenligning betød skattereformen fra 2012, at uligheden steg dobbelt så meget med 0,27 procentpoint ifølge Finansministeriet.

Efter at S-formand Mette Frederiksen overtog ledelsen af Socialdemokratiet, har hun netop gjort bekæmpelsen af ulighed til en topprioritet. Som hun sagde på et stormøde sidste år:

»Det, der er vigtigst for os først, er lighed.«

Skatteordfører Jesper Petersen (S) medgiver, at skattereformen fra den S-ledede regering »isoleret set ikke bidrog til at øge den matematiske lighed«. Han mener imidlertid ikke, at gini-koefficienten er »særligt velegnet til at vurdere, om et politisk tiltag er godt eller skidt«.

Reformen fra 2012 øgede især uligheden, fordi den hævede grænsen for, hvor meget man skal tjene, før man skal betale topskat.

»Smede og vellønnede sygeplejersker betalte topskat, og det syntes vi ikke var meningen. Det løste vi dengang. Så er der ikke grund til at gøre mere ved topskatten,« siger Jesper Petersen.

Den socialdemokratiske skatteordfører mener, at svaret fra Finansministeriet undervurderer, hvor skæv en politik, VLAK-regeringen faktisk fører, fordi det ikke medregner skattetiltag fra andre politiske aftaler, som regeringen har indgået. F.eks. at skatten på arbejdsgiverbetalt telefon afskaffes i den nyeste finanslov. Det vil især gavne den bedst lønnede del af befolkningen. Samtidig påpeger Jesper Petersen, at svaret ikke tager højde for, at skattelettelserne delvist finansieres af penge fra det økonomiske råderum, som ellers kunne være brugt på offentlig velfærd.

Syv streger under et falsum

Jesper Petersen glæder sig over, at det lykkedes at få aflyst de topskattelettelser, som regeringen foreslog i sit eget udspil, der var fordelt »mere skævt«, end det endte i den politiske aftale.

»Det er en klar politisk sejr for os at have skabt den alliance med Dansk Folkeparti, der drev regeringen væk fra sin egen politik,« siger han.

Om Socialdemokratiet vil stemme for skattelettelserne, kan han ikke svare på. Partiet støtter godt nok et nyt fradrag, som skal gøre det mere attraktivt at spare op til pension, men kritiserer altså, at pengene bl.a. kommer fra det økonomiske råderum.

»Vi er bekymrede for, at regeringen forgriber sig mere på de penge, der egentlig var afsat til velfærd, end der faktisk er råd til,« siger Jesper Petersen.

Finansordfører Jacob Jensen (V) mener, at svaret dementerer »falske billeder af regeringens politik«:

»Vores modstandere forsøger altid at generalisere det til, at vores skattepolitik er lig med lettelser til de rigeste. Det er bare et falsum, og det understreges her med syv streger under facit.«