Briefing

Briefing Morgen:

Økonomer blåstempler historisk dyre overenskomster

GODMORGEN

Det drypper stadig lidt med regnskaber, og så bliver Danmarks bedste pressefoto kåret senere i dag. Dagen starter dog vanen tro med en opdatering. God læselyst! 

Foto: Mads Nissen

Økonomer blåstempler historisk dyre overenskomster
De seneste overenskomster viser, at lønstigningerne vil overgå eksperternes forventninger og blive de dyreste i hvert fald siden 1995. Men de kommer ikke til at smadre dansk økonomi, vurderer flere topøkonomer.

Konkurrenterne løber fra Danske Bank
Danske Bank var ikke i nærheden af at hamle op med de store konkurrenter på det danske bankmarked sidste år. Det viser en opgørelse over de største bankers udlånsvækst udarbejdet af Finans. Bankudlånet voksede med 5,4 pct. i Danske Bank, mens Jyske Bank med 10,1 pct. havde den næstlaveste vækst. Størst vækst præsterede Nykredit Bank, der gik 16,3 pct. frem. 

Kollaps i salget af elbiler kommer som et chok for alle
Ingen har set det komme, og derfor er chokket så meget desto større med den dramatiske kollaps i salget af elbiler i januar. Globalt blev der i januar kun solgt 672.000 elbiler eller blot det halve af salget i december, og kun 3 pct. flere end i januar i fjor, hvilket er langt fra de kendte tocifrede vækstrater i markedet for elbiler, skriver Finans internationale korrespondent fra London.

Ny mand for bordenden i Novozymes
Hollænderen Cees de Jong er valgt til ny bestyrelsesformand i Novozymes. Det blev klart, da ingredienskoncernen afholdt generalforsamling torsdag. Allerede i januar annoncerede selskabets bestyrelsesformand siden 2017, Jørgen Buhl Rasmussen, at han træder tilbage.

Daglig­va­re­bran­chen i intens kamp: Prisfald har lange udsigter
Lønstigninger forsinker prisfald på dagligvarer ifølge ekspert. Enkelte varegrupper kan dog alligevel være på vej ned i pris, skriver Børsen.

Internationalt

Apple-partner vil flytte mere iPhone-produktion fra Kina til Indien
Foxconn Technology Group, som samarbejder med Apple om produktion af iPhones vil investere 700 mio. dollars på fabriksfaciliteter i Indien som led i en strategi, hvor en større del af produktionen gradvist flyttes fra Kina til Indien, skriver Bloomberg. 

Dell gik fra plus til minus efter nedslående prognose
Aktien i den amerikanske computerproducent Dell gik fra plus til minus i eftermarkedet, da en nedslående prognose for første kvartal overskygger et ellers bedre end ventet fjerde kvartal, skriver Bloomberg.

Topmøde i Det Hvide Hus: Biden og Scholz vil udveksle noter om møder med Zelenskyj
Når den amerikanske præsident, Joe Biden, fredag tager imod den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, i Det Hvide Hus i Washington D.C., skal de to især tale om krigen i Ukraine samt Kina, skriver Reuters.

Portræt

Foto: Sofia Busk

Prioriterede børnene i konkurrencepræget branche
Advokat Lise Høy Falsner er lykkelig for, at hun som nybagt mor prioriterede sine børn højere end ambitioner på arbejdspladsen. Og prioriteringen til trods gik det ikke ud over karrieren, hvor hun i dag er ældre seniorpartner i Plesner. 

Kommentar

Tiktok kan blive et våben i Kinas cyberkrig mod Vesten.
Myndighedernes forbud mod Tiktoks app på medarbejderes mobiltelefoner bringer temperaturen i den geopolitiske konflikt mellem Kina og Vesten til kogepunktet. For modsat Facebook og andre vestlige sociale medieplatforme, så er TikTok langt mere bekymrende i en geopolitisk højspændt verden, hvor Danmarks internationale alliancer befinder sig i en intens stirrekonkurrence med ikke kun Putins Rusland, men så sandelig også det kinesiske styre, der formodes at have sine helt egne ekspansive magtplaner, skriver Steen Rosenbak, chefredaktør på FINANS.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: Parken Sport og Entertainment, Totalbanken og Lufthansa kommer med årsregnskab.
  • Erhverv: Nationalbanken udgiver fredag en opgørelse af forsikrings- og pensionssektorens balance, investeringer, afkast, hensættelser samt valutaeksponering og afdækning.
  • Statistik: Boligsiden offentliggør fredag tal over udbuddet på boligmarkedet i starten af marts. Tallene viser udviklingen i antallet af til salg-skilte fordelt på boligtyperne villaer/rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
  • Indland: Årets Pressefoto 2023 kåres fredag.
  • Udland: Den amerikanske præsident, Joe Biden, får i dag besøg af den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. De to skal blandt andet drøfte krigen i Ukraine.
  • Statistik fra udland: Japan, Tyskland, Eurozonen og USA kommer med PMI samlet og PMI service for februar. Japan kommer samtidig med tal på arbejdsløsheden i januar.

PS...

Lego-familien ikke blandt de rigeste længere.
Den velhavende forretningsmand og tidligere Legodirektør Kjeld Kirk Kristiansen er ikke længere blandt verdens 500 rigeste. Nu er hans formue skrumpet så meget, at han ligesom sine tre børn er fosvundet Bloombergs liste over verdens rigeste. Kun to danskere figurerer pt. listen. Det er Coloplast-ejer Niels Louis-Hansen og Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.