Briefing Morgen
Boligejere får væsentligt mindre afdragsfrihed for pengene
GODMORGEN
Ugens sidste hverdag og dagens første opdatering. God læselyst!
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Truer med at lukke populære sundhedsforsikringer
Flere pensionsselskaber har stadig så store underskud på at sælge syge- og ulykkesforsikringer, at Finanstilsynet nu truer med ultimativt at lukke deres forsikringsforretninger.
Boligejere får væsentligt mindre afdragsfrihed for pengene
De markante rentestigninger siden sommeren 2022 har medført, at boligejere med afdragsfrihed får væsentlig mindre for deres penge. Mange boligejere med afdragsfrihed og en belåningsgrad tæt ved 80 pct. bør derfor overveje, om det stadig er en god idé at bevare afdragsfriheden.
Tænketank: Skattelettelser giver mikroskopisk mere velfærd
Regeringen siger, at det giver flere hænder til velfærden at sænke skatten. Men reelt er der tale om »mikroskopiske effekter« ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Eksempelvis i omegnen af 160 sygeplejersker, 110 lærere og 10 politifolk på landsplan.
Lønforhøjelser trods udfordringer
Coloplasts administrerende direktør, Kristian Villumsen, og den øvrige direktion har alle oplevet lønstigninger i regnskabsåret 2022/23, trods en ellers skuffende konklusion på regnskabsåret, skriver Medwatch.
Smykke-chefer sælgere aktier for millioner
Efter et godkendt regnskab for tredje kvartal har Pandoras topchefer, adm. direktør Alexander Lacik og finansdirektør Anders Boyer, været ude og sælge aktier, skriver MarketWire.
Internationalt
Omstridt naturlov er forhandlet på plads i EU
EU-Parlamentet har forhandlet en aftale om en naturgenopretningslov på plads med medlemslandene. Loven skal forpligte lande til at sikre genopretning af 20 procent af EU’s natur på land og i havet i 2030, meddeler Det Europæiske Råd torsdag aften.
Centralbankchef usikker på om inflationen har nået det rette niveau
Den amerikanske centralbankchef Jerome Powell sår nu tvivl om, hvorvidt det alligevel er slut med rentestigninger i USA. Og aktierne på Wall Street faldt ovenpå den nyhed.
Shell sagsøger Greenpeace for rekordbeløb
Shell sagsøger Greenpeace for mindst 2,1 mio. dollars, svarende til mere end 14 mio. kr., hvilket er en af de største retssager mod miljøgruppen nogensinde. Det skriver Financial Times. Søgsmålet kommer som følge af en protest i februar, hvor seks Greenpeace-aktivister gik om bord på et Shell-skib i Atlanterhavet i en protestaktion.
Portræt
Foto: Brian Karmark
Brødre med stærkt bånd og succes
Et stærkt broderskab med en klar rollefordeling giver styrke – også til at vælge ellers givtige og store salgsmarkeder fra.
Sådan lyder opskriften ifølge to brødre selv på, at det er lykkedes dem at bringe deres virksomhed gennem en hård start og frem til en længere årrække med solid vækst.
Jesper og Kim Laursen er ejerledere for virksomheden Melitek med 55 ansatte og en omsætning på 340 mio. kr., der kommer fra salg rundt om på hele kloden. Nu er de kåret som regionale vindere på Sjælland i konkurrencen om Årets Ejerleder.
Kommentar
Sådan sikrer Novo sin succes i fremtiden
Indtjeningen eksploderer, lønsomheden løftes ind i himlen, mens aktionærerne forgyldes i Novo Nordisk. Det kolliderer med selskabets formål og udgør et problem, hvis succesen skal være bæredygtig. Der er dog én oplagt løsning, skriver Finans´ virksomhedsredaktør Søren Linding.
Børs
Det sker i dag
PS...
970 mio. kr. for maleri af Picasso
De fleste ved godt, at kunst af de helt store malere koster formuer. Men man bliver nu alligevel imponeret igen og igen, når nogle af de store kommer under hammeren. Mon Picasso selv havde forestillet sig i 1932, at hans maleri af sin elskerinde ”Femme A La Montre” ville blive solgt for knap en milliard kroner 91 år efter?
