Briefing Morgen:
Novo-ejer ser mod USA, når grønne milliarder skal deles ud
GODMORGEN
Velkommen til tirsdagens briefing fra Finans!
I dag tager vi dig med helt tæt på magtens centrum i Novo Holdings, det gigantiske investeringsfirma bag Novo Nordisk, hvor topledelsen løfter sløret for, hvorfor Danmarks grænser ikke er nok, når milliarderne til grøn omstilling skal investeres.
Derudover kan du blandt andet læse historien om, at Danmark på opsigtsvækkende vis har taget føringen i EU – og slået vores sydlige nabo – som mester i laveste statsrenter.
God fornøjelse!
Topchef i Novo Holdings, Kasim Kutay (th), løfter sammen med sin investeringschef sløret for sin grønne strategi. Fotos: PR / Collage: Anders Thykier.
Novo-ejer ser mod USA, når grønne milliarder skal deles ud
Modvinden blæser ind over den del af erhvervslivet, der skal gøre det hele meget grønnere. Mens den grønne gejst synes falmende i europæisk erhvervsliv, vil Novo Holdings investere stort i den grønne industri. Men de nye grønne milliarder rettes mod USA, lyder det nu i et interview med topledelsen.
»Meget usædvanligt«: Danmark har overhalet Tyskland på rentefronten
Siden sommeren har Danmark kørt med lavere renter på sine 10-årige statsobligationer end Tyskland, der traditionelt er blevet kaldt for den sikre havn i Europa. Det er dog mere en historie om Tyskland end Danmark, mener chefanalytiker i storbank.
Erhvervslivet kritiserer finansiering af ny aftale om den grønne trepart
En dugfrisk aftale om den grønne trepart er landet, og den er blevet taget imod med kyshånd - måske lige bortset fra ved landmændene, der nu skal til at betale højere afgifter og skærpe udledningen af kvælstof. Det danske erhvervsliv byder rammeaftalen velkommen, men der er bare lige ét problem: Finansieringen.
Energiselskab blæser til kamp mod biomasse
Topchefen i Ewii, Lars Bonederup Bjørn, vil droppe biomasse i selskabets varmeforsyning, hvilket dog kræver, at selskabet kommer ud af en langvarig kontrakt med varmetransmissionsselskabet Tvis, hvis det skal ske inden 2038.
F1-renten skal falde endnu mere for at give fuld bonus
F1-renten falder for første gang i efterhånden mange måneder. Efter den første auktionsdag over fleksobligationer ligger den på knap 2,5 pct, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning på lidt længere sigt.
Internationalt
Vaccineskeptiker ved magten skaber frygt i den globale medicinalindustri
USAs måske næste sundhedsminister vil forbyde medicinalindustriens tv-reklamer, tilbyde fitness-abonnementer i stedet for fedme-medicin og skrue ned for vaccineindsatsen i USA.
USA’s justitsministerium vil tvinge Google til at sælge Chrome
Alphabets Google blev tidligere i år i en ved en domstol kendt skyldig i at have misbrugt sin dominerende position, og nu forlanger det amerikanske justitsministerium, som anlagde sagde, at internetkæmpen tvinges til at frasælge sin egen browser, Chrome, skriver Bloomberg News.
Meta taber og risikerer erstatningsansvar efter datalæk i 2021
Tusinder af tyskere kan muligvis stadigvæk sikre sig erstatning fra Meta Platforms efter afgørelsen fra domstolen i en sag om et datalæk i 2021, hvor omtrent 533 mio. Facebook-brugeres data blev stjålet fra det sociale medie, skriver Bloomberg.
Podcast
Årets afkast er hældt ned ad brættet: Derfor er dine danske aktier blevet rundbarberet
November har foreløbig været en trist måned for det danske eliteindeks C25. Hvorfor er de danske aktier så hårdt ramt i øjeblikket? Det kan du høre Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, fortælle mere om i denne uges udgave af ”Det, der tæller”, hvor vi selvfølgelig også varmer op til ugens store begivenhed, når aktiekongen Nvidia onsdag aften kommer med regnskab, der kan sende trykbølger gennem resten af aktiemarkedet.
Debat
Store selskabers frihed er noget helt andet end din egen frihed
Virksomheders frihed er nødt til at blive hegnet lidt ind for at skabe sundere balance mellem magtfulde virksomheder, almindelige mennesker med begrænset stemme og naturen helt uden stemme, skriver erhvervskvinden Tine Thygesen blandt andet i dagens første debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: DLH, H+H International og Vestjysk bank kommer med regnskab for tredje kvartal. Stark Group kommer med årsregnskab.
- Udenlandsk erhverv: Lowe’s og Wal-Mart kommer med regnskab for 3. kvartal.
- Statistik: Danmarks Statistik kommer med fondes aktiviteter for 2023.
- Udenlandsk økonomi: Eurozonen kommer med betalingsbalancen for september samt forbrugerpriser og kerneforbrugerpriser for oktober.
- Udland: Mulig afgørelse om hvorvidt der kommer dom i Donald Trumps tys-tys-sag.
PS...
Fem gode råd – sådan trænger du igennem til din teenager
Værn om fællesskabet, og insistér på åbne samtaler i familien, selvom din teenager prøver at trække sig, lyder det fra forfatter, direktør og teenagemor Julia Lahme, der i Jyllands-Posten giver fem gode råd til livet med en teenager i hjemmet.

