Briefing Morgen
Topadvokats salær i tre konkurssager nærmer sig en halv milliard kroner.
GODMORGEN
Her får du morgenbriefingen fra Finans, der blandt andet byder på en historie om en topadvokats salær og en fortælling om Jørgen Vig Knudstorp, der stopper i Kirkbi.
Rigtig god læselyst og jul.
Foto: Gregers Tycho
Topadvokats salær i tre konkurssager nærmer sig en halv milliard kroner
Regningen for at rydde op efter konkurserne i Alpha, Qudos og Gefion bevæger sig hastigt mod en halv mia. kr. Små 400 mio. kr. af dem får advokatfirmaet Poul Schmith med Boris Frederiksen i spidsen.
Legos redningsmand stempler ud: Kaldes 00’ernes bedste topchef
Om få dage er Jørgen Vig Knudstorp færdig med at have sin daglige gang i Kirkbi, koncernen bag Lego. Han stopper også i Legos bestyrelse, men har til gengæld landet et nyt job.
Derfor gik markedet i panik efter nyhed om Novo-middel
Novo Nordisk har fået sin største kursnedtur siden 2002. Denne gang skyldes det skuffende nyt fra et ellers lovende præparat på det glohede fedmemarked.
Massive rentefald i Europa? Her er chefstrategens bud på, hvad der kommer til at ske i 2025
Donald Trump i USA og Den Europæiske Centralbank i Europa kommer til at spille en afgørende rolle for udviklingen i 2025, lyder det fra Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Han deler her sine 10 forudsigelser for det kommende år.
Et beløb - to holdninger: Er en aktiepost i Københavns Lufthavne 32 mia. kr. værd?
Finans gør status over den danske stats planlagte køb af en stor aktiepost i Københavns Lufthavne A/S. Det sker efter et timelangt samråd i Folketingets finansudvalg, hvor 32 mia. kr. blev omdrejningspunktet.
Internationalt
Holder de vandtætte skotter? Sådan risikerer Powells uafhængighed at blive udfordret af Trump
Årtier med vandtætte skotter mellem præsidenten og USA’s centralbank ser ud til at blive udfordret af Donald Trump, som vil være med til at bestemme renten i USA. Konsekvenserne kan blive enorme.
Forstå dramaet: Tiktok hænger i en tynd tråd i USA – men har nu fået en sidste livline
Joe Bidens forbud imod Tiktok i USA - et historisk skridt - træder i kraft om lidt. Men samtidig skifter magten til Trump, og nu har Tiktok fået højesteret til at se på sagen.
Debat
Er der flere røvhuller blandt kvindelige ledere?
Ligesom MeToo-bølgen for alvor fik vind i sejlene efter Sofie Lindes tale i 2020, har ”røvhulslederbølgen” nu fået vind i sejlene, og vi kommer med sikkerhed til at se flere eksempler i 2025, sådan skriver Louise Orbesen, partner i Leading Humans, i denne klumme.
Det sker i dag
- Økonomi: Danmarks Statistik udgiver Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger for 2023 samt realøkonomiske sammenligner for 2023.
- Udland: USA kommer med tal for forbrugertillid for december.
PS...
Nu kommer afkastskatten: Dine favoritaktier er i fare
Det er snart tid til opkrævning af PAL-skat. Den vil blive stor for ganske mange danskere, og det er derfor en god idé at forberede sig i god tid, skriver Finans’ klummeskribent, Lars Nielsen, her.


