Briefing Morgen
Ejendomsbranchen frygter ekstraregning fra nye grundvurderinger
GODMORGEN
Velkommen tilbage fra juleferien. Vi håber, den har været god. Vi har samlet de vigtigste nyheder fra de seneste dage, og så begynder vi så småt at se frem mod 2025. I første omgang giver vores chefredaktør Simon Bendtsen i sit nyhedsbrev sit bud på, hvad vi kommer til at tale om i det kommende år.
Foto: Stine Bidstrup
Ejendomsbranchen frygter ekstraregning fra nye grundvurderinger
En arbejdsgruppe anbefaler at forhøje vurderingerne af visse erhvervsejendomme. Det giver bekymring i ejendomsbranchen, der trods udsigten til kompensation frygter en ekstraregning.
Oliekæmper i grønt kursskifte
Pres fra investorer og utilfredshed med lave afkast i grønne teknologier har ifølge analytikere fået visse oliegiganter til at genoverveje den grønne sti, de slog ind på for bare få år siden. Appetitten på nye grønne havvindprojekter er bl.a. dalet ret meget, lyder det.
Det danske jobmarked strutter af sundhed
Virksomhederne bliver mere og mere rummelige over for gamle, svage grupper og udlændinge. Det er en væsentlig årsag til, at det danske arbejdsmarked har det bedre end meget længe.
Tågede udsigter i shipping-industrien
Hvis man som virksomhed håbede på klare og forudsigelige logistik-udsigter i 2025, bliver man skuffet, lyder det fra flere sider. Tariffer, strejke og krig skaber uklare rammer. »Det kan blive armageddon«
Internationalt
Danske virksomheder udvider markant i USA
Danske Kamstrup gik fra fem ansatte til at kunne producere fire millioner vandmålere i USA om året. Historien kan blive virkelighed for mange flere danske virksomheder de kommende år, hvis Donald Trump gør alvor af sine toldtrusler.
Udenlandsk bilkæmpe har stor appetit på mere dansk
Eric Berkhof, der i 2024 har købt fem Mercedes-forretninger, vil sætte sig tungere på det danske bilmarked. Der er muligheder, siger ekspert, men det kræver tålmodighed og penge.
Interview
Foto: Michael Bothager
Maj Invest-direktør advarer: Top-topskatten kan skræmme talenter væk
Jeppe Christiansen mener, at Danmark kan skabe og tiltrække nogle af verdens bedste inden for deres felt. Men højere skat kan spænde ben, siger han. »Jeg taler ikke så meget om skat, fordi jeg synes, det er noget, vi jo bare betaler. Men …« indleder han.
Podcast
Nulfejlskultur gør ikke en ustabil verden stabil. Det er umuligt at skabe stabilitet i noget, der ikke er stabilt. Men bestyrelser skal være bevidste om de risici, der løbes, og gøre klar til at tackle dem, de ikke kender. Det siger bestyrelsesleder Anne Louise Eberhard i syvende afsnit af Bestyrelsestoppen.
PS...
Osteforhandler fik en gigantisk bestilling. Så forsvandt 22 tons cheddar og alle pengene. En ordre sendt fra himlen udviklede sig til en af de største osteskandaler i Storbritannien i årtier. Luksusoste er blevet en eftertragtet vare for kreative kriminelle netværk.


