Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Trods trussel om cirka 100 nye Trump-dekreter: Den grønne energibranche maner til besindighed

Briefing

GODMORGEN

Velkommen til tirsdagens morgenbriefing, som naturligvis kommer til at stå i Donald Trumps tegn. I aftes blev han taget i ed som USA’s 47. præsident, og på Danmarks stærkeste erhvervsmedie er vi klar med opfølgning og perspektivering i løbet af dagen. Allerførst kan du dog starte med det første oprids af nyheder og historier, som også omtaler nye problemer for Ørsted i USA og tre spørgsmål, der skaber usikkerhed om Novo Nordisk.

God fornøjelse!

Foto: Getty Images / AFP.

Trods trussel om cirka 100 nye dekreter: Den grønne energibranche maner til besindighed
De amerikanske delstater vil stadig have grøn energi, tror de grønne danske energiselskaber. De slår koldt vandt i blodet efter talen fra den relativt ”sorte” nye amerikanske præsident.

»Drill baby, drill«: Trump vil trække flydende guld op af undergrunden
»Drill, baby, drill,« tordnede Donald Trump i sin indsættelsestale som den 47. præsident i USA. Dermed levede han op til det, som mange havde frygtet. Han vil fokusere massivt på fossile brændstoffer og trække ”flydende guld” op af undergrunden.

Investeringsdirektører: Trumps tale kunne have været meget værre
Danske pensions- og forsikringsselskaber har lige nøjagtig 1.194 mia. gode grunde til at sidde klinet til skærmen, når verdens mægtigste økonomi - den amerikanske - indsætter en ny præsident. Det kommer til at koste lidt afkast på de grønne investeringer, at Donald Trump er blevet præsident i USA. Alligevel ånder investeringsdirektører lettet op.

Ekspert om EU’s toldplaner over for USA: En klar markering er bedre end en stor provokation
Danske eksperter er overbeviste om, at EU har en køreplan for, hvor straftold vil gøre mest ondt i præsident Donald Trumps USA. Måske vil EU i første omgang være afventende og interesseret i dialog.

Lars Sandahl efter Trumps tale: »Vi har sjældent set en så ambitiøs amerikansk præsident på USA’s vegne«
Donald Trumps indsættelsestale bekræfter topchefen i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, i, at Europa »skal stå sammen som aldrig før.«

Historisk usikkerhed på rentemarkederne: Kun én måde at gardere sig på
Donald Trump øger usikkerheden om de fremtidige renter, fordi det er vanskeligt at forudse, hvad der er retorik og hvad der reelt omsættes til politik, mener ekspert.

Andre nyheder

Tre spørgsmål skaber usikkerhed om Novo Nordisk
Prisforhandlinger, told og nye markedsdynamikker kan få negativ betydning Novo Nordisk, der efter flere års opsving befinder sig i en periode med negativ kursudvikling. Stemningen omkring selskabet er blevet så følsom, at næsten alle meldinger om Novo Nordisk sætter negative spor i markedet, og flere kan være på vej.

Nye problemer for Ørsted i USA: Nedskriver for 12 mia. kr.
Ørsted er igen er stødt på en række problemer i USA og må nu i fjerde kvartal foretage nye nedskrivninger for i alt 12,1 mia. dollars. »De nedskrivninger, vi har meldt ud i dag - og især de fortsatte konstruktionsmæssige udfordringer - er meget skuffende,« udtaler topchef Mads Nipper.

Første gang i Davos: Danske Banks topchef har én ting øverst på dagsordenen
Danske Banks topchef deltager i år for første gang i årsmødet i World Economic Forum i Davos. Han vil især benytte lejligheden til at sætte fokus på europæisk konkurrencekraft.

Pessimismen er lettet: Danske topchefers tro på økonomien er banket i vejret
Mens størstedelen af de adspurgte danske topchefer i fjor ventede faldende global vækst, er billedet i år vendt fuldstændig på hovedet. Det viser den årlige temperaturmåling fra revisions- og konsulenthuset PwC blandt en stribe af landets største virksomheder.

Podcast

Grafik: Anders Thykier

Aktiemarkederne går en neglebidende uge i møde
Aktiemarkedet er i den grad helt oppe på tæerne de næste par uger, når en række af verdens største og mest værdifulde virksomheder for alvor skyder regnskabssæsonen i gang. Hør ugens udgave af ”Det, der tæller” og bliv klogere på, hvilke virksomheder man skal holde øje med – og hvilke regnskaber, der for alvor kan skabe dønninger på aktiemarkedet.

Debat

Lederne i de største virksomheder har et bestemt træk til fælles
Evnen til at få andre til at føle sig set, forstået og værdsat er veludviklet hos topledere. Det er ikke tilfældigt, skriver Louise Orbesen, partner i Leading Humans, i dagens første debatindlæg.

Børs

Det amerikanske aktiemarked var lukket mandag på grund af Martin Luther King Day. Tallene for Nasdaq, S&P 500 og Dow Jones er fredagens lukkekurser. C25 er fra mandag.

Det sker i dag

  • Erhverv: Brd. Klee kommer med regnskab for 1. kvartal.
  • Udenlandsk erhverv: Netflix, United Airlines og 3M kommer med årsregnskaber. Alstom kommer med regnskab for 3. kvartal.
  • Økonomi: Danmarks Statistik sætter tal på beskæftigelsen blandt lønmodtagerne i 4. kvartal af 2024 og for november i bygge- og anlægsbranchen. Finans Danmark kommer med udlånsstatistik for 4. kvartal af 2024.
  • Udenlandsk økonomi: Eurozonen og Tyskland kommer med ZEW-forventningsindeks for januar.
  • Indland: Landets største forsvarskonference Danish Defence Annual Conference begynder.

PS...

En myre stak af fra hende i laboratoriet: Så opdagede Ida Cecilie Jensen noget, der kan blive en håndsrækning til en dansk milliardindustri
Ph.d.-studerende Ida Cecilie Jensen fra Aarhus Universitet har gjort en opdagelse, der kan få stor betydning for pressede danske frugtavlere. De første skridt mod hendes forskergennembrud og efterfølgende iværksættereventyr, som både investorer og landmænd allerede står i kø for at blive en del af, blev taget af en lille myre på afveje. Læs hele historien i Jyllands-Posten.