Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Hjælper danske eksportvirksomheder: Sådan afbøder en styrket dollar Trumps toldtrusler

Briefing

GODMORGEN

USA har udskudt den varslede straftold på varer fra Mexico og Canada i en måned. Men en ekstrem uforudsigelighed har ramt verden herunder danske virksomheder, som skal forholde sig til nye udfordringer og en ulmende handelskrig.

Og så er vejen mod Danmarks overordnede klimamål i 2030 nu så usikker, at det med stor sandsynlighed bliver nødvendigt at stramme grebet yderligere over for landets virksomheder. Sådan lyder advarslen fra den grønne tænketank Concito, der har analyseret sig frem til, at Danmark med ca. 80 pct. sandsynlighed glipper klimamålet.

Her er tirsdagens Briefing Morgen fra Finans.

Grafik: Anders Thykier.

Hjælper danske eksportvirksomheder: Sådan afbøder en styrket dollar Trumps toldtrusler
Hvis Trumps told mod EU bliver en realitet, vil det få store konsekvenser for danske virksomheder. Men en afledt effekt af toldkrigen er med til at afbøde prisen, som virksomhederne må betale. Sådan afbøder en styrket dollar Trumps toldtrusler.

Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd: Strammere krav kan ramme industrien
Der er ca. 80 pct. sandsynlighed for, at Danmark misser klimamålet for 2030, hvis ikke regeringen strammer grebet yderligere. Det konkluderer tænketanken Concito i en ny analyse.

Højesteret skal afgøre skæbnen for advokaternes enemærker
Panseret ind til advokatbranchens eksklusive milliardmarked slår muligvis revner på onsdag. Denne dag åbner advokatmarkedet for konkurrence fra en helt ny flanke, nemlig de store rådgiverkoncerner.

Usikkerheden er total: 4 pct.-lånet lukker, men det kan blive en kort fornøjelse
Skråsikre forudsigelser af finansmarkederne er farlige for afsenderen, men især for de boligejere og private investorer, som følger dem.

Dansk direktør om USA-told: »Det eneste sikre lige nu er, at alt er usikkert«
Virksomheder som DK Company og BoConcept vurderer, at det er svært at planlægge håndteringen af toldudfordringer, som rammer fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Regnemaskinerne arbejder på højtryk i flere danske virksomheder, der har USA som salgsmarked.

Internationalt

USA udskyder nye toldsatser i forhold til Mexico og Canada
Donald Trump har udsat straftolden på 25 pct. mod Mexico og Canada, mens øgede tariffer på kinesiske varer indtil videre fastholdes. Det sker efter forhandlinger mellem USA og henholdsvis Mexico og Canada, som bl.a. har lovet at styrke indsatserne ved grænsen til USA med diverse tiltag.

EU ønsker dialog med USA efter Mexico og Canada indgår toldaftaler
EU vil svare igen, hvis EU rammes uretfærdigt eller vilkårligt af nye toldsatser fra USA, siger von der Leyen. EU er dog ifølge von der Leyen klar til en »robust, men konstruktiv dialog« med USA efter Trumps trusler om at indføre told på europæiske varer.

EU stiller sig bag Danmark i opgøret om Grønland
»EU vil opretholde FN-pagten og principperne om suverænitet, territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed. Det er universelle principper,« sagde EU’s præsident, António Costa, på et pressemøde efter mandagens EU-møde i Bruxelles.

Debat

Sådan sikrer virksomhederne bæredygtige bundlinjer
Over 50 pct. af verdens BNP er direkte afhængigt af naturens ressourcer, og FN anslår, at klimaforandringer kan tvinge mellem 250 mio. og op til 1 milliard mennesker på flugt inden 2050. Samtidig står omkring 1 million dyre- og plantearter allerede over for udryddelse, mange inden for få årtier.

Det må altså stå klart for enhver, at verdens ressourcer ikke længere kan tages for givet, og virksomheder bør derfor ikke blot reducere deres negative aftryk, men aktivt give tilbage til naturen, skriver Anna-Louise Wilk, European Climate Pact Ambassador for EU-Kommissionen og rådgivende bæredygtighedsingeniør, Bloomberg Concept ApS.

Børs

Det sker i dag

  • Erhverv: DSV kommer med årsregnskab, Coloplast (1. kvartal), Dantax (2. kvartal), Vestjysk Bank (4. kvartal). Dansk Industri arrangerer i dag konferencen ”Fremtiden er i dine hænder – AI for Alle Konference 2025.
  • Økonomi: Københavns Lufthavn offentliggør passagertal for januar 2025.
  • Indland: Københavns Byret behandler en sag mod nordsjællandsk advokat, der er anklaget for groft momssvig. Advokaten har fået nedlagt navneforbud tilbage i maj 2023.
  • Udland: Alphabet og Mattel kommer med årsregnskab (efter børslukketid). Pfizer kommer med årsregnskab (før børslukketid), Snap kommer med årsregnskab (efter børslukketid).

PS...

Jerk W. Langer introducerede danskerne til faste: Han spiser kun tre timer i døgnet og viser nu sin tallerken frem
Fasteeksperten Jerk W. Langer rører ikke mad 21 timer i døgnet. Han forklarer nu hvorfor, og han giver nu i Jyllands-Posten et unikt indblik i, hvordan og hvor meget han spiser i de øvrige tre timer.