Briefing Morgen:
Markedet for firmaopkøb er lammet af uvished: »Hvis nogen har et klart svar, må de gerne dele det med os andre«
GODMORGEN
Stigende ventetider på sikkerhedsmæssige undersøgelser hos efterretningstjenesterne er på vej til at blive en reel udfordring, når den danske forsvarsindustri ser mod udlandet.
Sådan lyder den kontante advarsel fra landets største erhvervsorganisationer.
Det er en af historierne i dagens Briefing Morgen fra Finans.
God læselyst!
Foto: Kevin Lamarque/Reuters.
Markedet for firmaopkøb er ramt af uvished: »Hvis nogen har et klart svar, må de gerne dele det med os andre«
Forventningerne var store, men den usikkerhed, Trump har skudt ud over hele verden, har givet en elendig begyndelse på virksomhedshandlernes 2025 i USA. I Norden er der stadig håb.
Skarp advarsel: Flaskehalse hos efterretningstjenester kan vingeskyde forsvarsindustrien
Trods politiske ambitioner om at udvikle den danske forsvarsindustri, risikerer et historisk pres på bl.a. PET at stikke en kæp i hjulpet på forsvarsvirksomheders muligheder i udlandet, advarer erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv.
To globale tendenser varsler store udfordringer for bryggerigiganter
Bryggerier er med afholdende unge og negativ befolkningstilvækst endt i strid modvind. Antallet af øldrikkere bliver færre, og tendensen ser ikke ud til at være forbigående, vurderer en trendforsker, der opfordrer bryggerierne til at tilpasse porteføljerne. For Carlsberg ligger vækstnøglerne i sodavandskategorien og Indien.
Rekordstort bankindlån: Så meget har det kostet dig
Sidste år smed danskere 63 mia. kr. ind på konti i bankerne. Halvdelen af dem fik stort set ingen rente. Finans’ Lars Nielsen ser nærmere på sagen i denne historie.
Tidligere overvismand kalder DR-dokumentar vildledende: »Enten er det bevidst manipulation, eller også er det grov uvidenhed«
Kritikken er haglet ned over Danmarks Radio efter en ny dokumentar ifølge flere sider har tegnet et billede af, at Danmark har tjent store beløb på kryolit fra Grønland. Tidligere overvismand mener, at dokumentaren medvirker til at »forgifte forholdet mellem Grønland og Danmark« på et kritisk tidspunkt. Chefredaktør afviser kritikken.
Nordnet lægger sig fladt ned: »Det er jo en fejl, der ikke må ske«
Klokken 10.57 dukkede en fejl op hos Nordnet, som tirsdag fik konsekvenser for ca. 2 mio. aktiehandlende brugere på tværs af Norden. Selv betegner selskabet det, som fejlen der ikke måtte ske – og hvor mange, den kan være gået ud over, er endnu ved at blive udredt.
Internationalt
Trumps trusler om told på medicin og lægemidler møder modstand fra både industrien og hospitaler
Præsidenten har talt om det siden sin tiltrædelse. Nu kan en medicin-told være på vej. USA’s læger og medicinalindustri er ikke glade for udviklingen, og det skriver Finans’ globale korrespondent, Thomas Høy Davidsen, nærmere om here.
Amerikanske selskaber er kommet dårlige ud af regnskabssæsonen i forhold til sidste år
Af de 310 virksomheder i S&P 500-indekset, der har offentliggjort resultater for fjerde kvartal, har 77 pct. haft en bedre indtjening end forventet sammenlignet med med 80 pct. for et år siden, viser data indsamlet af Bloomberg News ifølge MarketWire.
Apples partnerskab med Alibaba belønnes - analytikere ser muligheder
Apple havde medvind i handlen tirsdag, efter det er kommet frem, at den amerikanske it-gigant arbejder med kinesiske Alibaba om at få AI-funktioner ind i Apples produkter i Kina, skriver Bloomberg News.
Debat
Efter 100 dage med Trump: Global handel og klima i skudlinjen
Det er præcis 100 dage siden, at Trump blev genvalgt og reelt overtog embedet som USA’s præsident. Som en hvirvelvind har han siden forandret USA fundamentalt gennem dekreter og udfordret det internationale samarbejde, skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Der er reel risiko for, at tingene kommer ud af kontrol med betragtelige negative konsekvenser for verdensøkonomien til følge.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: Genmab kommer med årsregnskab.
- Udenlandsk erhverv: Storebrand, Tenet og Heineken kommer med årsregnskaber.
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med ledighedsindikator for januar og tal for byggeaktivitet i 4. kvartal af 2024.
- Udenlandsk økonomi: USA kommer med forbruger- og kerneforbrugerpriser for januar.
PS...
Ny undersøgelse gemmer på lille overraskelse: Her rejser danskerne helst hen, når de rejser oversøisk
Det er hverken strande eller billig indkvartering, der kendetegner det mest populære oversøiske land, som indtil for få år siden var et nicherejsemål, skriver Jyllands-Posten. Det drejer sig om Asiens syvendestørste land målt på indbyggere.


