Tidligere overvismand kalder DR-dokumentar vildledende: »Enten er det bevidst manipulation, eller også er det grov uvidenhed«
Kritikken er haglet ned over Danmarks Radio efter en ny dokumentar ifølge flere sider har tegnet et billede af, at Danmark har tjent store beløb på kryolit fra Grønland. Tidligere overvismand mener, at dokumentaren medvirker til at »forgifte forholdet mellem Grønland og Danmark« på et kritisk tidspunkt. Chefredaktør afviser kritikken.
Det blev omtalt som en stak »sprængfarlige dokumenter«, der pludselig lå på bordet.
»Alle skal vide det,« lød det fra en af hovedpersonerne i den nye og opsigtsvækkende DR-dokumentar ”Grønlands hvide guld,” der rullede over skærmen søndag og nu er blevet et tema i valgkampen i Grønland.
Undervejs i udsendelsen konkluderede hovedpersonen, at Danmark »faktisk har tjent på Grønland.«
Men siden er kritikken haglet ned over dokumentaren, der er blevet beskyldt for at tegne et misvisende billede af, hvad Danmark økonomisk har fået ud af at udvinde mineralet kryolit fra undergrunden i Grønland.
Nu rejser også den tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kritik af dokumentaren, som han mener er direkte vildledende.
»Da jeg så den her udsendelse, blev jeg helt fortvivlet over, hvor vildledende den er. Det er groft misvisende,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Finans.
Danmarks Radios dokumentar har fået den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede, til at konkludere i et opslag på Facebook, at Danmark »har tjent mindst 400 mia. kr.« på udvinding af kryolit i Grønland.
Det sker med henvisning til tal fra dokumentaren, der beskriver, at danske selskaber i nutidskroner angiveligt skal have omsat for omkring 400 mia. kr. på udvinding af kryolit i Grønland.
Men der er som bekendt stor forskel på omsætning og indtjening, påpeger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Han mener, at dokumentaren »medvirker til at forgifte forholdet mellem Grønland og Danmark« på et kritisk tidspunkt, hvor Grønland er på vej mod et valg og diskussionen om selvstændighed er på sit højeste.
»Enten er det bevidst manipulation, eller også er det bare grov uvidenhed, at man tillader sig at give det indtryk, at omsætning er det samme som det overskud, der er i sidste instans. En af de to ting er tilfældet efter min mening, og det synes jeg ikke, at Danmarks Radio kan være bekendt at gå ud med,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Hvis vi skal sige, hvad Grønland kunne have fået ud af det, hvis man selv havde disponeret over kryolitten, og det ikke var danske selskaber, der havde udvundet det, skal man trække alle omkostningselementer fra. Det er helt indiskutabelt,« tilføjer han.
Over for Finans afviser chefredaktør hos DR Nyheder Thomas Falbe kritikken og understreger, at Danmarks Radio ikke fortæller i dokumentaren, at det omtalte beløb på 400 mia. kr. er et udtryk for indtjening.
»Jeg er jo helt enig i, at det er kompliceret, og der er mange aspekter i spil, hvis man skal forstå det her. Men jeg vil gerne understrege, at vi på intet tidspunkt har postuleret, at Danmark har tjent 400 mia. kr. på kryolitudvindingen i Grønland over 130 år. Det er simpelthen ikke rigtigt,« siger Thomas Falbe.
På Danmarks Radios egen hjemmeside fremgår det dog, at de 400 mia. kr. ifølge »fortalere« kan bruges til et tegne »det bedste billede af den økonomiske tilførsel til kolonimagten.«
Danmarks Radio begrunder det med, at »langt de fleste udgifter, Kryolitselskabet havde til lønninger, udstyr, transport, forarbejdning m.m.,« angiveligt »gik til danskere og danske selskaber og derfor skabte omsætning i Danmark.«
Men flere eksperter mener altså, at dokumentaren tegner et forkert billede.
»Det, at vi skulle give et indtryk eller manipulere eller misinformere, synes jeg ikke er rigtigt, fordi vi lægger processen ret tydeligt frem. Vi viser nærmest tal for tal, der bliver lagt oven på hinanden som en akkumuleret salgsindtægt, og så diskuterer man, hvordan man opgøre, hvad det har haft af værdi,« siger Thomas Falbe, der understreger, at dokumentaren ikke bruger en formulering om, at pengene skal være ”tjent”.
Dokumentaren har de seneste dage fået stor opmærksomhed, og senest har kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) skrevet på det sociale medie X, at han ikke mener, at Danmarks Radio er tydelig nok i sin formidling.
»Tænk hvis DR-dokumentaren havde gjort sig den ulejlighed at oplyse tydeligt om forskellen mellem omsætning og bundlinje. Man føler sig båret frem til dørtrinnet mellem information og misinformation,« skriver han på X.
Det har særligt vakt opsigt, at selv en af de eksperter, der medvirker i dokumentaren, har rejst kritik af det indtryk, dokumtaren ifølge eksperten efterlader.
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, har således undsagt Danmarks Radio over for flere medier og har bl.a. forklaret til Jyllands-Posten, at han mener, at man blander »pærer og bananer« sammen i dokumentaren.
»Det er helt basal økonomisk viden, som førsteårsstuderende dumper, hvis ikke de har styr på: For at finde ud af samfundsværdien, er det ikke nok at sige, at nogen har fået en løn. Man er nødt til at se på, hvad de ellers kunne have lavet og fået løn for, for i forskellen ligger den ekstra værdiskabelse,« sagde Torben M. Andersen til Jyllands-Posten.
Ifølge tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er der netop tale om et basalt regnestykke.
»Det ville slet ikke gå på et førsteårsprøve-niveau,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Han mener, at det er helt legitimt at rejse spørgsmål om Danmarks kolonitid, men understreger, at »hvis vi skal lave de her regnestykker, skal de laves retvisende og sandfærdigt i stedet for groft misvisende og grænsende til det manipulerende.«
»Udsendelsen efterlader det indtryk, at Grønland er gået glip af en gevinst på 400 mia. kr., som er det tal, der hele tiden optræder i dokumentaren. Tallet er et udtryk for den omsætning, der har været ved kryolitudvindingen lagt sammen hen over alle årene, men det er forkert, at det samtidig skulle være det beløb, som Grønland skulle være gået glip af ved, at det er danske virksomheder og den danske stat, der har stået for at tage overskuddet fra kryolitudvingen frem for Grønland,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Der er således »adskillige ting, man skal trække fra,« siger han.
»For det første det helt banale, at man skal trække værdien af det forbrug af råvarer og mellemprodukter, der har været, fra. Det er ligesom hvis du har en isbod, der har solgt is for 1000 kr., men for at lave isen var man nødt til at købe fløde og vanilje for 800 kr., så er indkomstskabelsen kun de 200 kr.,« siger han og tilføjer:
»Jeg tror stadigvæk regnestykket viser, at der er givet mere til Grønland, end der er taget, og at der er det, betragter jeg også som det eneste rimelige givet hele forhistorien.«
Hos Danmarks Radio fastholder chefredaktør Thomas Falbe, at dokumentaren er retvisende, og han fremhæver, at dokumentaren »er ret tydelige om processen« bag tallene.
»Vi henter regnskabstal fra Rigsarkivet, akkummelerer dem og ved hjælp af eksperter omregner til en værdi, der kan sammenlignes med de kroner, vi kender i dag. Den del er der sådan set ikke tvivl om, men der er en diskussion om, hvilket tal vi skal anvende for at forstå den værdi, kryolitten har udgjort for Danmark,« siger Thomas Falbe.
Og det er kompliceret, forklarer han.
»Fordi på den ene side kan man gå til det som et virksomhedsregnskab med overskud, udgifter og proveneau.Og på den anden side er der nationaløkonomi og den tredje faktor, at der er tale om en kolonimagt, som har givet et dansk selskab monopol på udvinding, som giver nogle andre aspekter i forhold til, hvordan man skal måle en værdiskabelse,« siger Thomas Falbe.
Har I ikke også et ansvar for, at det bliver fremlagt tydeligt nok til, at der ikke sker de her misforståelser, hvor vi f.eks. kan se, at regeringschefen fra Grønland jo har fået den opfattelse, at Danmark har ”tjent” 400 mia. kr.?
»Hvis du ser på, hvordan vi har dækket det, har vi netop også gået meget kritisk til det. Han var i TV Avisen i aftes, hvor han blev udfordret på den præmis, han lægger til grund der. Det at bede noget medie om at tage ansvar for, hvordan en fortolkning af journalistik eller et stykke fakta skal være blandt politikere eller i valgkampen eller andet, synes jeg er et skridt for langt,« siger han.
»Jeg er overrasket over, hvor meget man hæfter sig ved det tal, for det har egentligt ikke været vores intention. Det er en historisk dokumentar, som lægger nogle brikker til forståelsen af relationen mellem Danmark og Grønland,« siger Thomas Falbe.

