Briefing Morgen:
Pensionskronerne er stukket af i USA: Sådan kan Europa lokke dem tilbage
GODMORGEN
Dagen byder på vigtige begivenheder, der kan få stor betydning for markederne og dansk erhvervsliv. I aften kl. 22 dansk tid præsenterer præsident Donald Trump detaljer om sin toldpolitik direkte fra Det Hvide Hus’ Rosenhave.
Først er det dog tid til dagens morgenbriefing.
Mens Europas ledere nærmest skriger på privat kapital til at sætte fut i den haltende konkurrenceevne, har det været markant mere fordelagtigt for danskerne, at pensionsselskaberne har investeret i et fremadstormende USA.
Det kan du - blandt meget andet - læse om i dagens Briefing Morgen fra Finans.
God fornøjelse!
Direktøren for Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, vil have en afbureaukratisering af EU. Foto: Stine Bidstrup.
Pensionskronerne er stukket af i USA
Privat kapital er udpeget som en afgørende nøgle til at låse op for Europas konkurrenceevne. Men samtidig har andelen af danske pensionsinvesteringer i USA overhalet EU. Sådan kan Europa lokke dem tilbage.
»En ting er sikker: Der kunne ikke stå mere på spil«: Sådan kan EU ramme USA i Trumps handelskrig – og omvendt
Trump vil offentliggøre den kommende told den 2. april. Hele verden venter, og ingen ved endnu, hvem der bliver ramt – eller hvor hårdt. Men EU ser ud til at have lagt fløjlshandskerne væk.
Bestseller-ejer om muligt, nyt købstilbud: For tidligt at sige noget om
Anders Holch Povlsens familiekoncern har efter udbrud af mund- og klovsyge på en stor kvægbedrift i Slovakiet bremset tilbud om aktiekøb og afnotering af børsnoterede FirstFarms.
Dansk droneselskab skruer op: Klar med »europæisk løsning« til forsvarsdroner
Den danske udvikler af overvågning til forsvarsdroner har netop lanceret et nyt kamera med franske sensorer. En fast samarbejdsaftale er netop kommet i hus - i Paris hæfter strategichef sig dog særligt ved ét budskab. Og det handler om sikkerhedspolitik.
Forsker er forbløffet over svenske tal: »Atomkraft er reelt set meget meget dyrere«
Sverige vil bygge nye atomkraftværker, men flere forskere vurderer på baggrund af nye svenske tal, at atomkraft er en dyr løsning, der primært bør vælges af politiske årsager. Erhvervslivets Tænketank kalder det for en urimelig nedvurdering af en grundig svensk beslutning.
Internationalt
Bilproducenter får milliardbøde af EU for kartel om udtjente biler
En stor gruppe af bilproducenter får en samlet bøde på 3,4 milliarder kroner. Det sker, fordi de indgik i et kartel om udtjente biler. Det oplyser EU-Kommissionen tirsdag.
Mens Trump truer: Mexico og Canada taler om samarbejde
Mens den amerikanske præsident, Donald Trump, truer med told på import, også fra Canada og Mexico, som ellers har en fælles handelsaftale med USA, så har de to nabolande nord og syd for tirsdag talt sammen om øget samarbejde, skriver MarketWire.
Novo-konkurrent ramt: Kopist vil sælge Eli Lillys fedmemiddel Zepbound
Aktien i Novo-konkurrenten Eli Lilly faldt onsdag med 2,5 pct., da kopiaktøren Hims & Hers Health annoncerede, at det nu også i sin telehealth-plan vil markedsføre fedmemidlet Zepbound.
Podcast
Lyn-analyse: Kæmpe slagsmål om atomkraft udfolder sig i kulissen
Det handler om fremtidens energi. Om løsningen på klimakrisen - og her kommer atomkraft pludselig i spil. Og det har givet anledning til et usædvanligt slagsmål i kulissen af dansk erhvervsliv.
Debat
Alle kan blive ramt af frygt for udsigten til grøn energi
Danskerne er glade for deres boliger og deres udsigt, ligesom der i et sundt demokrati er plads til at være imod den politiske magt. Det skal vi værne om, samtidig med at vi udnytter alle muligheder for grøn strøm på land og til vands, skriver Astrid Haug, Impact-kommentator og rådgiver.
Børs
Det sker i dag
- Erhverv: FLSmidt og Rockwool International afholder generalforsamlinger. Small Cap Danmark kommer med regnskab for 4. kvartal.
- Økonomi: Mybanker udgiver statistik for marts over de rentesatser, bankerne tilbyder private bankkunder.
- Udenlandsk økonomi: USA kommer med ADP-jobrapport for marts samt tal for fabriksordre og ordreindgang af varige goder i februar.
- Krimi: Retten i Esbjerg har retsmøde, hvor en mand ventes at tilstå hvidvask af ca. 1 mio. kr. gennem handel med minkskind.
- Udland: Donald Trump ventes at indføre toldsatser mod en række af USA’s handelspartnere.
PS...
To ud af tre danskere glemmer en vital ting, inden de rejser på påskeferie
Nye indrejseregler til Storbritannien træder i kraft den 2. april og to ud af tre danskere kender ikke til dem, viser ny undersøgelse. Det kan blive både dyrt og besværligt, skriver Jyllands-Posten.

