Briefing Morgen:
Novo dominerer markedet: Toplæger har nu en kontant dom om prisen på fedmemidler
GODMORGEN
Investorerne skal indstille sig på en stribe nedjusteringer og måske endda virksomheder, der trækker deres prognoser tilbage, fordi de ikke aner, hvad handelskrigen kommer til at koste dem.
Det er spådommen fra flere analytikere i en af dagens historier hos Finans.
Her er tirsdagens Briefing Morgen.
God fornøjelse!
Den mangeårige danske læge og professor Tina Vilsbøll håber, at større konkurrence kan drive priserne på de nye såkaldte glp-1-midler længere ned og udbrede behandlingen. Foto: Thomas Lekfeldt.
Novo dominerer markedet: Toplæger har nu en kontant dom om prisen på fedmemidler
Medicinalindustrien satser benhårdt på det voksende marked for såkaldte glp-1-midler mod diabetes og svær overvægt efter Novo Nordisks succes med vidundermidlet semaglutid. De nye fedmemidler kan forbedre folkesundheden, men priserne begrænser udbredelsen og potentielt vækstpotentialet, siger flere eksperter.
Tæt tåge på aktiemarkedet: Investorer skal indstille sig på nedjusteringer
Det bliver ualmindeligt vanskeligt for de børsnoterede selskaber at komme med kvalificerede prognoser i de kommende kvartalsregnskaber, vurderer aktieanalytikere. Men de skal komme med et bud, understreger Finanstilsynet.
»Retningen er ret klar«: Nationalbanken har regnet på effekten af Trumps toldsatser
Den danske økonomi vil blive ramt af de amerikanske toldsatser. Men som tingene ser ud i øjeblikket, styrer vi uden om de mest alvorlige scenarier, lyder det fra Nationalbankens cheføkonom.
De har i årevis forsøgt at løse problemet: »Lego står over for en enorm udfordring«
En række eksperter er dykket ned i Legos strategi og klimamål. Alle tegner de et billede af en virksomhed med store udfordringer med at reducere klimaaftrykket, men også et tilsvarende stort ansvar.
Linaks kunder kommer til at betale toldregningen
Bent Jensen fra Linak har bestemt ikke tænkt sig at lade Trumps toldsatser æde af sin indtjening. Amerikanerne valgte præsidenten, og derfor må de betale regningen, lyder meldingen.
Internationalt
Bessent ser ikke tegn på udenlandsk statssalg af USA’s statsobligationer
Der er ingen tegn på, at udenlandske stater i sidste uge solgte ud af amerikanske statsobligationer, hævder Scott Bessent, USA’s finansminister, mandag til Bloomberg News. »Jeg har ingen beviser på, at udenlandske stater er bag faldet,« lød det fra finansministeren med henvisning til et dyk i kurserne og en sideløbende stigning i de effektive renter.
Goldmans topchef ser øget risiko for recession
Risikoen for en recession i den amerikanske økonomi ”er øget” på grund af usikkerhederne forbundet med præsident Donald Trumps handelskrig. Det vurderede topchef i Goldman Sachs, David Solomon, mandag i forbindelse med investeringsbankens kvartalsregnskab.
Bilaktier løftet af ny Trump-melding om told
De traditionelle amerikanske bilaktier gik mandag solidt frem i kølvandet på en melding fra Donald Trump, den amerikanske præsident, om en mulig midlertidig udsættelse af told på import af biler og bildele, skriver MarketWire.
Podcast
Grafik: Anders Vester Thykier.
Derfor dropper investorerne USA som en sikker havn
Normalt er dollaren et sikkert tilflugtssted for investorerne, når det buldrer og brager på aktiemarkederne. Men ikke denne gang. Donald Trumps toldzigzag, der har sendt aktiekurserne ud på en gevaldig rutsjetur de seneste uger, har efterladt investorerne i vildrede, mens dollarkursen har taget et gevaldigt dyk. Årsagen er, at investorerne ikke længere nærer den samme tillid til USA og den amerikanske økonomi, som de tidligere har haft for vane. Det forklarer Kirstine Kundby-Nielsen, analytiker i Danske Bank, i podcasten ”Det, der tæller”, der ser nærmere på den kommende uge på finansmarkederne.
Debat
Hvis USA ikke længere er den sikre havn, hvad er så?
De konstante overraskelser, den kaotiske implementering af toldtariffer, den tilsyneladende mangel på logik og modvilje mod udlændinge kan meget vel have skræmt investorer væk fra både amerikanske aktier og obligationer, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i dette debatindlæg.
Børs
Det sker i dag
- Økonomi: Der kommer endelige tal på inflationen i Frankrig i marts.
- Indland: Højesteret afsiger dom i en sag om fyring af en kvinde, der skulle i fertilitetsbehandling.
- Udland: United Airlines kommer med regnskab for 1. kvartal. Det samme gør Johnson & Johnson, Ericsson, Bank of America og Citigroup.
- Politik: Ligestillingsministrene i EU vil drøfte centrale spørgsmål inden for ligestilling i relation til et moderne digitalt samfund med særligt fokus på den kunstige intelligens’ indvirkning på fordomme og stereotyper.
PS...
400.000 mennesker savner kur på smerteplaget sygdom: Nu har danske forskere fået et gennembrud
En gruppe danske forskere har opfundet en ny behandlingsmetode, der potentielt kan kurere slidgigt. Men selv om det er gode nyheder for de over 400.000 danskere, der lider af sygdommen, maner ekspert i Jyllands-Posten til besindighed, for »mange har prøvet før og fejlet«.


