Briefing Morgen:
Forslag om at lukke ATP: Formand forsvarer »dyr og utidssvarende« opsparingsmodel til danskerne
GODMORGEN
Her er dit nyhedsoverblik torsdag morgen, mens vi venter på halvårsregnskabet fra Mærsk. Du kan blandt andet lære Novos nye topchef bedre at kende. Rigtig god dag.
Økonomiprofessor Torben M. Andersen er formand for ATP, som han mener bør holdes i live. Foto: Stine Rasmussen.
Forslag om at lukke ATP: Formand forsvarer »dyr og utidssvarende« opsparingsmodel til danskerne
Der er tavshed fra arbejdsgivernes og lønmodtagernes repræsentanter i bestyrelsen, efter at en pensionsekspert har foreslået at lukke ATP. Kun formanden stiller op for at svare på kritikken om dyre og utidssvarende pensioner til danskerne. Sikkerhed og lave omkostninger har også en værdi, lyder meldingen.
Femte rekordtab i træk: Dansk vindmølleklenodie styrtbløder og taber igen milliarder
For femte år i træk får Kolding-virksomheden LM Wind Power et rekordunderskud. Ejeren står klar med milliarder af kroner for at genetablere egenkapitalen.
Novo Nordisk i nyt kursdyk - investorerne straffer aktien for tågede udsigter
Novo Nordisk kommer ud af første halvår med en omsætning på 154,9 mia. kr. og et driftsoverskud på 72,2 mia. kr., fremgår det af regnskabet. Det lykkedes ikke Novo Nordisks ledelse at gøre investorer og analytikere klogere på hverken den nærmeste fremtid eller 2026. Derfor leverede de onsdag nye kurstæsk til aktien.
Analytikere venter en Mærsk-opjustering: Alligevel giver de aktien hug
A.P. Møller-Mærsk ventes at præsentere en lille opjustering af forventningerne til året, når rederiet præsenterer sit regnskab. Men en række strukturelle brancheudfordringer tynger alligevel aktieværdien, lyder vurderingen.
Bestseller åbner hundredevis af nye butikker - et børnemærke har 100 på vej
Den danske modekoncern fortsætter strategien om at kombinere salgskanalerne med endnu flere forretninger rundt om på markederne.
Nu rammer toldsatserne: Her er, hvad vi ved
Der er stadig stor usikkerhed omkring de amerikanske toldsatser, der rammer EU i dag. Finans giver dig derfor et overblik over, hvad vi ved, og hvad vi mangler svar på.
Internationalt
Trump hæver told på Indien med 25 procent
USA’s præsident Donald Trump indfører 25 procent ekstra told på indiske varer. Ifølge et præsidentdekret skyldes det, at Indien importerer russisk olie. Tiltaget, der følger tidligere trusler om sanktioner, træder i kraft om 20 dage.
Trump: Store fremskridt i møde mellem Witkoff og Putin
USA’s præsident Donald Trump kalder onsdagens møde mellem sin særlige udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident Vladimir Putin for ”produktivt” og fremhæver ”store fremskridt”. Det skriver han på Truth Social og tilføjer, at europæiske allierede er blevet opdateret efter samtalen i Moskva.
Portræt
Da Mike Doustdar (tv.) forleden blev udnævnt til topchef i Novo, publicerede han på Linkedin en længere tekst samt et billede, hvor han er i selskab med sine tre forgængere, Lars Fruergaard Jørgensen, Mads Øvlisen og Lars Rebien Sørensen. Det er uklart, hvornår billedet er taget. Foto: Privatfoto/Linkedin
Første dag som topchef i Novo: »Han hævder, at han er god til at lytte. Men hvad sker der i direktionslokalet?«
På det sociale medie Linkedin huserer Novos nye topchef, Mike Doustdar, som en både selfieglad og reflekterende leder, som anerkender sine medarbejdere og taler om holdindsats. Det er godt gjort, men også kun en side af ham, lyder det fra eksperter: »Andre ledere ville være meget mere optaget af sig selv - mig, mig, mig. Den stil har den nye topchef i Novo slet ikke«.
Debat
Den mørke side af ledelse
En gang imellem ser vi, at de narcissistiske eller frygtstyrende ledere skaber ekstraordinære resultater. I de fleste tilfælde er de dog først og fremmest kvælende for organisationens kreativitet og innovation, skriver Louise Orbesen.
Børs
Wall Street i grønt – Novo sendte C25 i rødt
De amerikanske aktiemarkeder lukkede i grønt onsdag trukket op af tunge aktier som Apple, Amazon og McDonald’s, mens regnskabsskuffelser fra Super Micro Computer og Snap trak ned. S&P 500 steg 0,7 pct., Nasdaq 1,2 pct., og Dow Jones 0,2 pct. hjulpet af en generelt stærk regnskabssæson. I Danmark trak Novo Nordisk overskrifterne med et kursfald til laveste niveau siden 2021, efter at selskabets regnskab ikke beroligede markedet. C25-indekset faldt 1,2 pct.
Det sker i dag
- Økonomi: Danmarks Statistik kommer med tal på antallet af konkurser i juli 2025.
- Erhverv: A.P. Møller-Mærsk kommer med halvårsregnskab.
- Udenlandsk økonomi: USA varslede i sidste uge, at landet ville genindføre en importtold på flere lande og områder, der midlertidigt blev sat på pause.
- Udenlandsk erhverv: Toyota og Sony kommer med regnskab for 1. kvartal. Allianz kommer med halvårsregnskab.
PS...
Historisk broprojekt: Italien binder Sicilien sammen med rekordbro
Italiens regering har onsdag givet endeligt grønt lys til opførelsen af en spektakulær hængebro, der skal forbinde Sicilien med det italienske fastland. Broen bliver ikke bare en teknisk milepæl – den vil få verdens længste frie spænd for en motorvejsbro. Det oplyser transport- og infrastrukturminister Matteo Salvini på et pressemøde, ifølge BBC.



