Fortsæt til indhold

Briefing Morgen

DI kalder droneforbud »fuldstændig forståeligt,« men...

Briefing

GODMORGEN

Det er blevet mandag ovenpå en uge, hvor særligt én ting har fyldt mediebilledet: Droneaktiviteten over det danske luftrum og det faktum, at Danmark nu står i en hybridkrig, som statsminister Mette Frederiksen har sagt.

Vi kommer derfor ikke udenom droneaktiviteten i dagens nyhedsoverblik, men først skal vi omkring en spændende historie om en række fællestræk hos landets største virksomheder, der sammen siger noget om deres succes. Det er en del af Finans 1000, som gik i luften i sidste uge, og hvor du som abonnement kan få et overblik over Danmarks 1.000 største virksomheder.

God fornøjelse med dagens briefing og god mandag!

Illustration: Anders Thykier

Disse fem parametre har skabt erhvervslivets mastodonter
De største virksomheder er blevet globale ledere, der trækker dansk økonomi frem. Med andre ord: De største er blevet større. De adskiller sig på sektorer, markeder og produkter. Men landets største virksomheder har også en række fællestræk, der er afgørende for at forstå deres succes. Læs mere her.

Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge
Danmarks luftrum lukkes i en uge for civil droneflyvning i forbindelse med, at Danmark er vært for EU-topmøde. Hos Dansk Industri kalder man forbuddet »fuldstændig forståeligt,« men det illustrerer også, at der er behov for at finde en løsning for erhvervslivet og alle private borgere hurtigst muligt.

PFA har kvast konkurrenterne - nu vil de slå tilbage
Landets største pensionsselskab, PFA Pension, vinder de fleste store virksomheders pensionsordninger, og det kan ses på væksten. Flere konkurrenter er under pres, men det kommer til at ændre sig, lyder det her.

USA står overfor et ”shutdown”: Sådan risikerer det at ramme aktiemarkedet
Politiske slagsmål i Washington risikerer igen at lamme dele af verdens største økonomi – og skabe bølger på aktiemarkedet, advarer analytikere. Men én ting bliver afgørende, lyder vurderingen fra en række analytikere.

Skændes I om økonomien derhjemme? Så er I sandsynligvis ikke gift
Papirløse har som udgangspunkt ikke formuefællesskab eller indbyrdes forsørgelsespligt som gifte. Det kan give anledning til økonomiske diskussioner. Hvad årsagen er til dette, kan du læse mere om her.

Internationalt

Trump har aftalen om Tiktok klar – men beskyldes for ”kapitulation” og ”røveri ved højlys dag”
Kan Kinas regering stadig påvirke, hvilke videoer der bliver vist i Tiktok i USA med den nye aftale? Det er det helt store spørgsmål, som rejser massiv kritik, efter at Donald Trump har meldt ud, at Tiktok nu er klar til at sælge til amerikanske ejere.

Pfizer sagsøgt i USA over præventionsmiddel
Lægemiddelproducenten Pfizer står over for en retssag i USA, anlagt på vegne af kvinder, der har udviklet hjernetumorer, som de siger er forbundet med deres brug af virksomhedens præventionsindsprøjtning Depo-Provera. Et retsmøde vil finde sted i Pensacola, Florida, på mandag. (The Guardian).

Tyskland hjælper Danmark med anti-droneudstyr
Tyskland har tilbudt
at hjælpe Danmark med anti-droneudstyr. Det fremgår ikke, hvad landet har tilbudt Danmark, men Forsvarsministeriet skriver på X, at udstyret skal bruges til at styrke sikkerheden under det kommende EU-topmøde, som finder sted i denne uge.

Karriere

Foto: Foto: Privat / PR.

Thomas Jensen har de seneste 25 år arbejdet sig til tops i Boston Consulting Group. Her skriver han et brev til sit unge jeg og kigger 25 år tilbage på dengang, hvor han første gang trådte ind ad konsulenthusets dør.

Debat

Gæt gåden: Hvorfor lader vi 1.250 mia. kr. rådne i bankerne?
Historien ikke kun viser, men beviser, at aktier er en god investering. Siden 1980 er de globale aktiemarkeder steget 7 pct. i gennemsnit. Derfor giver det mening at have penge på kontoen til forbrug her og nu, men at have for mange er simpelthen for dyrt på længere sigt. Det skriver Lars Nielsen i denne kommentar.

Det sker i dag

  • Økonomi: Danmarks Statistik udgiver tal for arbejdsløsheden i august 2025, og lønstruktur i 2024.
  • Erhverv: Flügger leverer tal for 1. kvartal.
  • Udenlandsk økonomi: Spanien udgiver de foreløbige forbrugerpriser for september. Eurozonen kommer med de endelige tal for forbruger-, industri- og servicetilliden i september.
  • Politik: EU-konferencen Think2030 afholdes. Her vil europæiske beslutningstagere, erhvervsledere, eksperter og civilsamfund samles og diskutere den grønne vej frem. Der vil også finde en retshøring sted i sagen om drabet på højrefløjsdebattøren Charlie Kirk.
  • Udland: Modeugen i Paris begynder i dag og varer frem til og med 7. oktober. Derudover ventes USA’s præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at mødes i Washington D.C.

PS...

Forsidefruen Janni Ree har på egen krop mærket, hvordan det føles at skulle tælle mønterne nede i supermarkedet. Hun har også prøvet, hvordan det føles ikke at mangle noget overhovedet. I dag ser hun anderledes på penge – og det gør hende både glad og bange, siger hun i et interview om sit forhold til penge. (Jyllands-Posten).