Briefing Morgen:
USA kaster sig over danske guldæg: Udviklingen tænder advarselslamperne i erhvervslivet
Godmorgen
Krigen i Mellemøsten eskalerer og sender nye chokbølger gennem de finansielle markeder. Iran har ramt energianlæg i Golfen, Saudi-Arabien truer med modangreb, og den amerikanske præsident, Donald Trump, skærper retorikken med trusler mod et centralt naturgasfelt.
Men der er meget andet på spil i dagens Briefing Morgen: Vi ser bl.a. nærmere på, hvordan udenlandske investorer jagter danske startups – og hvorfor en ny skat kan skræmme dem væk. Samtidig advarer BCG-formand Rich Lesser i et eksklusivt interview med Finans om, at geopolitik nu er den største udfordring for erhvervslivet i årtier.
God fornøjelse – og tak fordi du læser med.
Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætteri hos DI. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/DI
USA kaster sig over danske guldæg: Udviklingen tænder advarselslamperne i erhvervslivet
Udenlandske investorer har aldrig haft større incitament i danske startups end lige nu, viser en ny undersøgelse. Men indførslen af en ny formueskat kan hurtigt erodere deres interesse, lyder det fra en iværksætter.
Global topstrateg: »Jeg har været i erhvervslivet i fem årtier, og dette har været det mest udfordrende«
Virksomhedsejere og topchefer er nødt til at udvikle stærkere muskler i forhold til geopolitik og modstandskraft, fastslår Rich Lesser, der er formand for Boston Consulting Group og uddyber det i et eksklusivt interview med Finans.
Holder Mette Frederiksens gevinst på formueskat? Sådan rammes landets rigeste af foreslået model
Det kan få stor betydning for den endelige formueskat for landets rigeste familier, hvis Socialdemokratiets beregningsmodel står til troende. Der er stor tvivl om provenuet fra formueskatten.
Global legende: »Jeg har været i erhvervslivet i fem årtier, og dette har været det mest udfordrende«
Virksomhedsejere og topchefer er nødt til at udvikle stærkere muskler i forhold til geopolitik og modstandskraft, fastslår Rich Lesser, der er formand for Boston Consulting Group. »Jeg har været i erhvervslivet i fem årtier, og dette har været det mest udfordrende«, lyder meldingen.
Ecco taber millioner og går igen tilbage på de globale markeder
Den familieejede skokoncern fortsatte i 2025 kursen fra året før - med millionunderskud som årsresultat.
Novo tæller ned til rivalens massive modtræk
Hver eneste uge får Novo Nordisk tusindvis af nye patienter på sin vægttabspille, og det har nu rundet 600.000. Analytikerne justerer løbende deres estimater efter den stærke lancering, men i næste måned kommer rivalen væltende.
Milliardsalg i GN smadrer køberen på børsen
Køberen af GN Store Nords høreapparatforretning, italienske Amplifon, bliver i disse dage straffet af sine aktionærer. Da en del af handlen betales med aktier, er værdien af salget for det danske selskab faldet.
Internationalt
Oliepriser topper efter angreb i Iran
Oliepriserne stiger kraftigt efter angreb på energifaciliteter i Iran. Brent-olien var sent onsdag aften over 109 dollar per tønde, en stigning på 5,6 pct. Samtidig er gaspriserne steget 7,5 pct. til 55,40 euro per megawatt-time.
Trump truer Irans olieø efter angreb på gasanlæg
Donald Trump truer med at ramme Irans og verdens største naturgasfelt, hvis Iran fortsætter angreb mod Qatars energianlæg. Ifølge Trump stod Israel alene bag et angreb på et iransk gasfelt (South Pars) onsdag, hvilket udløste et iransk modsvar mod et større gasanlæg i Qatar.
Podcast
Lyn-analyse: Nordea Pension prøver i hemmelighed at overtage konkurrenter
Selv om Nordea er en finansiel sværvægter, er bankens pensionsforretning i Danmark relativt lille. Derfor har Nordea Pension ifølge kilder forsøgt at opkøbe konkurrenter som Velliv og AP Pension, men uden held. Det peger på, at Nordea trods sin størrelse kæmper for fodfæste på det danske marked. Hør Finans Lyn-analyse, hvor detaljerne rulles ud.
Kommentar
Hvis kunstig intelligens tager vores arbejde, hvad og hvem skal vi så være?
AI skyller ind over os. Det er nu, vi skal turde stille spørgsmålet: Hvis vores arbejde forsvinder eller forandres, hvad og hvem skal vi så være? Det ser Thomas Lange, erhvervspsykolog og kommerciel direktør, AS3 Transition, nærmere på i dette debatindlæg.
Børs
Aktier falder efter centralbankmelding
De amerikanske aktier faldt onsdag på grund af krigen i Mellemøsten og stigende oliepriser. Faldet tiltog, efter at centralbanken fastholdt renten, og Jerome Powell afviste snarlige rentenedsættelser.
Markedsrenterne steg samtidig, og forventningen om en rentesænkning i 2026 faldt til ca. 65 pct. fra over 80 pct. Salgspresset var bredt, og S&P 500 endte med et fald på 1,4 pct. mod 0,5 pct. før meldingen.
Det sker i dag
- Erhverv: DSV, Genmab og Sydbank afholder generalforsamling. Flügger kommer med tal for tredje kvartal. Boligsiden offentliggør også torsdag en oversigt over handelsaktiviteten i februar 2026.
- Udenlandsk erhverv: Signet Jewelers kommer med tal for fjerde kvartal, årsregnskab. Fedex leverer tal for tredje kvartal.
- Udenlandsk økonomi: Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer med rentemeddelelse. Japan kommer med pengepolitisk meddelelse og leverer også tal for industriproduktion i januar. Storbritannien kommer med jobrapport og rentemeddelelse. USA kommer med Philadelphia Fed-indekset for marts.
- Økonomi: Goransport med danske lastbiler, 4. kvartal 2025.
- Udland: En appeldomstol i Paris træffer i dag afgørelse om forbud mod e-handelsgiganten Shein.
- Politik: EU’s stats- og regeringschefer mødes 19. marts til topmøde i Bruxelles.
PS...
Skandaleafgørelse ryster afrikansk fodbold
Senegal er blevet frataget sejren ved de afrikanske mesterskaber, efter Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) har taberdømt holdet og i stedet kåret Marokko som mester. Afgørelsen kommer, selvom Senegal vandt finalen i januar, men sagen er siden blevet behandlet disciplinært. Beslutningen risikerer ifølge denne historie hos DR at skade troværdigheden i afrikansk fodbold yderligere.


