Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Antallet af virksomhedshandler boomer. Og det er især kapitalfondene, der er gået på rov.

Briefing

Godmorgen

Er du klar til en hurtig morgenquiz?

Spørgsmålet kommer her: For hvor mange milliarder kroner ejer Norges oliefond SpaceX-aktier?

Svaret finder du længere nede i denne morgenbriefing.

God læselyst!

De seneste år har mange kapitalfonde ifølge partner og leder af EY-Parthenon i Danmark, Søren P. Krejler, arbejdet med at få styr på porteføjen. »Nu er man kommet i opkøbsmode igen – både i Danmark og Europa,« siger han. Foto: PR / EY

Kapitalfonde får virksomhedshandler til at boome
Nye tal viser, hvordan antallet af virksomhedshandler de seneste 12 måneder har slået nye rekorder. Og særligt kapitalfondene har bidraget til det høje aktivitetsniveau.

Energikæmpe står klar med nødhjælp til elnettet, men Energinet takker nej
Kæmpebatterier bliver udpeget som den hurtigste vej til at skaffe mere plads i det hårdt trængte danske elnet. Nu har flere virksomheder konkrete løsninger klar, men myndighederne siger nej. Energinet og Klimaministeriet har snorksovet i timen, lyder kritikken.

Novo Nordisk er ikke længere den mest købte aktie hos Danske Bank
En ny dansk aktie har indtaget førstepladsen som den mest solgte hos landets største bank. Det får chefstrateg Frank Øland til at komme med en opfordring til danskere, der jagter aktier på baggrund af store kursfald.

Lydgigant knuser konkurrenterne: »Vi har gjort det godt i et svært marked«
Den danske lydkoncern Demant slår konkurrenterne på markedet for høreapparater. Friske regnskabstal bekræfter det, men topchefen vil have mere.

Internationalt

Nicolai Tangen har stået i spidsen for den norske oliefond siden 2020. Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

Norges oliefond ejer SpaceX-aktier for næsten 8 mia. kr.
Den norske oliefond, som er verdens største, ejede pr. 30. juni en andel på 0,05 pct. i SpaceX til en værdi af 1,22 mia. dollar, svarende til 7,9 mia. kr. Det er første gang, at fonden oplyser sin ejerandel i det amerikanske rumfarts- og AI-selskab.

Nasdaq forfremmer dansk børschef til hele Europa
Nikolaj Kosakewitsch, der i knap 10 år har stået i spidsen for Nasdaq Copenhagen, rykker nu op og skal lede børsudbyderens samlede markedsforretning i Europa.

Podcast

Chefgangen: Er medledelse død? Og skal chefer lære at leve med forsiden?

Er medledelse bare hippieledelse, der bryder sammen, når virkeligheden rammer? Er frygten for den næste forside blevet et nyt grundvilkår for chefer? Og hvorfor er det så svært at sige det højt, når et andet menneske driver os til vanvid?

Det er tre af spørgsmålene i den første udgave af Chefgangen efter sommerferien. Lyt selv med her.

Kommentar

Dårlig start for ny Federal Reserve-formand
Kevin Warsh tiltrådte som formand for den amerikanske centralbank i slutningen af maj, men han har efter to pengepolitiske møder efterladt et dårligt indtryk.

Kække svar og sniksnak har præget kommunikationen frem for økonomisk substans, skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i denne kommentar.

Børs

Mismod overtog frem mod onsdagens inflationstal
Investorerne lod til at sidde på hænderne, inden der onsdag lander vigtige inflationstal, som måske kan fortælle noget om retningen for pengepolitikken hos centralbanken, Federal Reserve.

Det brede S&P 500-indeks og det smalle Dow Jones tabte begge 0,3 pct., og for teknologiaktierne i Nasdaq gik det bagud med 0,6 pct.

Det sker i dag

  • Udenlandsk økonomi: Tyskland kommer med endelige forbrugerpriser (inflationstal) for juli. Det samme gør Italien (EU-harmoniseret), mens også USA kommer med forbrugerpriser for juli.
  • Erhverv: Vindgiganten Vestas Wind leverer halvårsregnskab. Det samme gør Jeudan og SKAKO, mens Matas kommer med tal for første kvartal.

PS...