Briefing Morgen:
Kevin Warshs tale til berømt topmøde kan få renter og aktier til at danse.
Godmorgen
Kevin Warsh, der er overhovedet i USA’s centralbank, Federal Reserve, har gjort tavshed til en dyd.
Men i denne uge slipper han ikke for at tale til det berømte Jackson Hole-symposium, hvor verdenseliten inden for økonomi er samlet. Og det kan få stor betydning for markederne.
Læs hvorfor i denne morgenbriefing.
God fornøjelse.
Tale til berømt topmøde kan blive afgørende for markederne
Når Kevin Warsh fredag i denne uge indtager talerstolen til det årlige Jackson Hole-symposium i Wyoming, som Fed-chefer før i tiden har benyttet til at varsle deres næste træk, vil der være mere på spil end normalt.
Klimaskurkene får ekstra lang snor: »Det er ikke fedt for de grønne danske frontløbere«
Med en omfattende ændring af kvotesystemet vil EU-Kommissionen give en hjælpende hånd til de tunge industrivirksomheder, der halter efter på den grønne omstilling. Det er skidt for mange danske virksomheder, advarer tænketank.
Elbranchen afviser at droppe omstridt betalingsform
Forbrugerrådet Tænk har foreslået at afskaffe acontobetaling hos elselskaberne, fordi betalingsformen udsætter forbrugerne for en økonomisk risiko. Men det afviser branchen.
Din klimavenlige Tesla bliver skrottet før naboens dieselsluger
Reglerne for, hvornår en elbil er totalskadet, er en hæmsko for den grønne omstilling, mener Forsikring & Pension, der vil have ændret dem i den kommende finanslov.
Ambu nedpræciserer vækstforventningen
Ambu leverede en lidt lavere organisk vækst og en lidt mindre fremgang på toplinjen end ventet i sit tredje kvartal af 2025/26.
Internationalt
Europas største økonomi er ved at rejse sig igen
Den store motor i europæisk økonomi kan så småt være ved at komme op i omdrejninger. Der er i hvert fald flere tegn på, at den tyske økonomi er ved at rejse sig.
Canada gengælder amerikansk told dollar for dollar
Under en eskalerende handelskrig vil Canada ramme USA med gengældelsestold på en række amerikanske produkter fra 8. september.
Pepsi dropper fedmemedicin for medarbejderne
Amerikanske Pepsico har informeret sine medarbejdere om, at deres sygeforsikringer fra og med oktober i år ikke længere vil omfatte vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy.
Fik du læst?
Kim Kehlet Johansen er topchef for Velliv Foto: Thomas Lekfeldt
»Bare fordi du selv har tænkt mange gode tanker i ferien, så er det ikke nødvendigvis sådan, alle har det«
Man skulle tro, at sommerferie rimede på fornyet energi, når man vender tilbage til arbejdet.
Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Mange danskere har nemlig svært ved at komme tilbage på deres job efter sommerferien.
Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har gennemført for Velliv.
Kommentar
Hvad prisen på en burger afslører om valutakurser og købekraft
Big Mac-indekset antyder, at den japanske yen er undervurderet med tæt ved 50 pct. i forhold til dollaren. For os danskere er det mindst lige så interessant at vende blikket mod vores egen valuta, skriver Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.
Nvidia-optakt
I aften kommer »AI-regnskabet over dem alle«: Her er det, investorerne holder øje med
Forventningen er igen bomstærk vækst, når Nvidia onsdag aften dansk tid aflægger regnskab, men investorerne vil også lytte efter signaler om efterspørgslen på AI-chips, pressede marginer og virksomhedens rolle som finansiel motor i AI-økosystemet.
Det sker i dag
- Regnskab: AL Sydbank, Capinordic og Scandinavian Tobacco Group udgiver halvårsregnskab. Det samme gør hhv. D/S Torm før børsåbningen og FirstFarms efter børslukningen.
- Udenlandsk regnskab: Den amerikanske chipgigant Nvidia udgiver halvårsregnskab efter den amerikanske børslukketid. Det samme gælder Salesforce og Crowdstrike.
- Erhverv: Tech-eventet TechBBQ løber af stablen i Bella Center på Amager i København.
- Udenlandsk økonomi: USA udgiver tal for landets bnp-vækst for 2. kvartal samt for amerikanernes privatindkomst og privatforbrug i juli.
Børs
Nvidia brød negativ stime - Microsoft og Meta hjalp til
De amerikanske aktier steg let tirsdag, da mandagens negative indslag, chipaktierne, vandt en del af det tabte tilbage.
Det brede S&P 500-indeks vandt derfor 0,3 pct., mens Dow Jones gik 0,3 pct. op, og Nasdaq steg mest med 0,7 pct.
