Fortsæt til indhold

Briefing Morgen:

Ophedet boliglånskrig splitter regeringen: Partierne er dybt uenige

Briefing

Godmorgen

Skyttegravene er gravet dybt i den danske banksektor, og nu er regeringen også begyndt at skyde fra hver sin side i kampen om de omstridte prioritetslån.

Samtidig nærmer en anden hovedpine sig med hastige skridt: Om 127 dage træder EU’s nye lønregler i kraft, men næsten ingen virksomheder har tilsyneladende fået styr på, hvad de går ud på.

Vi kigger nærmere på begge sager i dagens morgenbriefing, som også indeholder mange andre

Socialdemokratiet deler Nykredit-topchefen Michael Rasmussens frygt for, at det stigende andel prioritetslån vil øge uligheden i Danmark. Foto: Thomas Lekfeldt

Socialdemokratiet deler Nykredit-topchefen Michael Rasmussens frygt for, at det stigende andel prioritetslån vil øge uligheden i Danmark. Foto: Thomas Lekfeldt.

Ophedet boliglånskrig splitter regeringen: Partierne er dybt uenige
Regeringspartierne Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre lægger sig på hver deres side i debatten om de omstridte prioritetslån, som har skabt stor ballade blandt bankerne. Regeringen har ellers nedsat en kommission, der skal granske lånene.

»Det er helt vildt«: Næsten ingen virksomheder har forstået omstridte regler
Stort set ingen blandt 1.000 danske virksomheder kunne svare korrekt på, hvad det nye EU-løndirektiv kræver af dem, viser en ny opsigtsvækkende rundspørge. Reglerne er kun få måneder væk.

»Dansk økonomi er i topform«: Regeringen hæver sit skøn for økonomien
Den danske økonomi kommer langt stærkere igennem året, end det tidligere var ventet. Væksten bliver højere, beskæftigelsen stiger mere, og et underskud på statens budget er nu blevet vendt til et overskud på 39 mia. kr.

Ny prognose fra regeringen: Så meget kommer huspriserne til at stige
Forventningerne til udviklingen i huspriserne har fået et nøk opad i forhold til den seneste prognose fra foråret.

DJ Buch? Kendt serieiværksætter opretter sit eget musikselskab
En af landets mest kendte erhvervsfolk, serieiværksætteren Jesper Buch, har oprettet et nyt musikselskab, der har fokus på DJ-aktiviteter og musikproduktion. Han vil dog ikke løfte sløret for, hvad selskabet skal lave.

Arla-brands stormer frem: Forbrugerne vender tilbage til Lurpak, Puck og Skyr
Efter et halvår med rekordstor mælketilførsel og faldende råvarepriser til ejerne er Europas største andelsmejeri tilbage i vækst på sine stærke mærkevarer. Arla-topchef Peder Tuborgh ser et skifte i forbrugernes ageren og vil samtidig skrue op for investeringerne.

Internationalt

Novo og Eli Lilly vinder appelsag om kopier af fedmemidler
Novo Nordisk og Eli Lilly har sammen med den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, vundet en appelsag om kopier af deres populære fedmemidler Wegovy og Zepbound, skriver Bloomberg News.

Canada svarer igen på amerikansk told
Regeringen i Ottawa indfører 50 pct. ekstra told på blandt andet kobberledninger og trækul fra USA, skriver Bloomberg News. Modtolden træder i kraft 8. september og er et svar på USA’s nye 50 pct. told på canadiske varer, som trådte i kraft lørdag.

Techbranchen frygter ny bølge af AI-angreb
Mere end 100 teknologivirksomheder advarer nu om, at kunstig intelligens kan gøre cyberangreb mod samfundskritisk infrastruktur både lettere og mere effektive, skriver Axios. Blandt underskriverne er OpenAI, Microsoft og Amazon Web Services, som i et åbent brev peger på hospitaler, vandværker og andre kritiske funktioner som mulige mål.

Podcast

En Lego-racer med Formel 1-racerkøreren Lewis Hamilton. Foto: Andrew Boyers.

Fik du hørt? Lego-salg nærmer sig nu bemærkelsesværdig milepæl
Legos evne til at forny sig - med det samme grundmateriale, små klodser - er intet mindre end imponerende. Det blev nok engang klart, da selskabet fremlagde halvårsregnskab for 2026. Voldsomme vækstrater og skyhøje overskud er nærmest blevet new normal, og intet tyder på, at tendensen stopper. Hør hvad det er, Lego kan i denne Lyn-analyse.

Kommentar

Gør guleroden billigere i stedet for at sænke momsen på slik og kage
Lad os nøjes med nulmoms på frugt og grønt og fastholde 25 pct. moms på andre fødevarer. Dermed spares 11 mia. kr., og guleroden bliver billigere i forhold til vingummien og æblet billigere i forhold til chokoladebaren. Joachim Sperling, tidligere rådgiver for Aktive Ejere og fhv. direktør for Erhvervslivets Tænketank, leverer følgende plan i dette debatindlæg.

Børs

Nvidia satte turbo på Wall Street
AI-kongen Nvidias stærke regnskab sendte torsdag Nasdaq i vejret og gav ny næring til AI-boomet på Wall Street. Nvidia venter 70 pct. vækst i omsætningen næste år – markant over Morgan Stanleys prognose på 52 pct. og konsensus på omkring 40 pct. Nasdaq steg 1,6 pct., mens S&P 500 gik 0,7 pct. frem. Dow Jones sluttede med en stigning på 0,2 pct.

Det sker i dag

  • Regnskab: Parken Sport & Entertainment kommer med halvårsregnskab.
  • Udenlandsk økonomi: Japan udgiver arbejdsløshedstal og tal for forbrugerpriserne. Både Spanien og Frankrig udgiver desuden tal for forbrugerpriserne, mens Tyskland udgiver arbejdsløshedstal. Eurozonen kommer med tal for industritilliden, servicetilliden og den økonomiske tillid.

PS...

Historisk spansk guldskat stjålet på få minutter
Et museum i Villena nær Alicante blev tidligt torsdag morgen udsat for et tyveri, hvor mere end 50 genstande fra bronzealderen blev stjålet. Tyvene brugte under fire minutter på at tømme montrerne for smykker og andre historiske genstande i blandt andet guld og sølv. Samlingen, der er kendt som Villena-skatten, regnes ifølge Euronews for at være blandt Europas mest betydningsfulde fund af guld fra bronzealderen.