Briefing
0

Her er de 9 vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

USA´s centralbank vil destruere milliarder af dollars og vil slanke balancen. Foto: Antti Aimo-Koivisto.

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Prisbelønnet dansk luksusresort i krise: Ejer overvejer lukning af det største aktiv. Det prestigefyldte milliardprojekt Lübker Golf Resort kæmper med økonomien. Ejeren overvejer alternativ anvendelse af resortet.
 

USA's centralbank hæver renten og vil destruere milliarder af dollars. Som ventet har den amerikanske centralbank på ny hævet renten med 0,25 procentpoint. Federal Reserve lægger samtidig op til at slanke balancen på astronomiske 4.500 mia. dollars i indeværende år. Spørgsmålet er, hvornår det bliver.
 

Mattel satser på digitalt legetøj og en tredobling af omsætningen i Kina. Legetøjsgiganten Mattel, som konkurrerer med Lego og Hasbro, forventer en vækst på tre til fire gange det nuværende niveau indenfor digitalt legetøj og spil i Kina, som selskabet vil satse på. Det kinesiske marked på dette felt vurderes i forvejen til at overstige en værdi af 31 mia. dollars. (Reuters)
 

Datoen er klar: Mayweather møder McGregor i Las Vegas. En boksekamp, der muligvis ikke har den store sportslige berettigelse, men som uden tvivl bliver en økonomisk blogbuster, er nu fastsat til at finde sted Las Vegas den 26. august. Omsætningen ventes at overstige adskillige milliarder når den forhenværende bokseverdensmester Floyd Mayweather møder MMA-sportens største navn Conor McGregor. (Los Angeles Times)
 

Dansk popstjerne skovler millioner ind. Der er stadig penge i musikbranchen. Det kan danske Lukas Forchhammer skrive under på efter et yderst stærkt 2016.
 

Stor supermarkedskæde stopper salg af hundekød i Kina. Supermarkedskæden Carrefour, der oprindeligt er fransk, men nu har over 10.000 butikker spredt over hele verden, ophører med at sælge hundekød i flere butikker i Kina efter protester. (The Guardian)
 

Syrien godkender FN-hjælp med lastbiler til kurdisk by. Tusindvis af indbyggere med behov for humanitær hjælp i en kurdiskdomineret syrisk by på grænsen til Tyrkiet kan nu se frem til mere støtte. Syrien har givet FN tilladelse til at bringe nødhjælp til byen Qamishli med lastbiler, meddeler FN's Fødevareprogram (WFP), som er klar med støtte. (Reuters)
 

Nye regler for databrug kan give prisstigninger på mobilen. Torsdag træder nye roamingregler i kraft med fri brug af mobilen i EUbåde i forhold til at tale, sms'e og bruge data uden længere at risikere at få en stor regning med hjem. Men Teleselskaberne vil hente de ekstra omkostninger hos forbrugerne og det vil betyde prisstigninger, vurderer analytikere. (Ritzau)
 

Det republikanske medlem af Kongressen i USA, Steve Scalise er i kritisk tilstand, efter at han blev såret af skud sammen med flere andre i forbindelse med træning til en baseball kamp for kongressmedlemmer. Attentatmanden var en 66-årig arbejdsløs mand, der blev dræbt i forlængelse af skyderiet. (Washington Post)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også