Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Fem ting, som chefen bør tænke over i julen

Hastighed, fornyelse og meningen med det hele er tre af de punkter, som ledelsen her op til højtiden og årsskiftet kan gøre status på.

Flemming Poulfelt er professor og prodekan på Copenhagen Business School.

Julen minder på mange måder om livet i en almindelig virksomhed. Den er præget af travlhed, mange opgaver skal løses og deadlines nås. KPI’erne er talrige og målbare, for der er mange ting, der i en juleverden skal sikres. Gaver skal købes, maden skal provianteres, familie og venner skal besøges, ligesom der i mange tilfælde skal aflægges et besøg på kirkegården.

Samtidig med al travlheden og gøremålene skal det hele nydes. Det svarer til, at der i virksomheden arbejdes under et voldsomt pres, samtidig med at der skal udfoldes arbejdsglæde. I virksomhedsverdenen kan evnen til at manøvrere i et sådant farvand kaldes paradoksledelse.

Og knapt har vi overstået juletravlheden og et par dages julefred, før sandhedens time (igen) nærmer sig. For så er vi på vej mod nytår. I virksomhedssammenhæng medfører det for mange også en stor travlhed. For tænk, hvad der skal nås på årets sidste par dage, for at budgettet kan komme i hus ...

Det er ikke kun et spørgsmål om at løbe hurtigere. Det er også et spørgsmål om at udtænke nye og smarte løsninger.

Flemming Poulfelt, professor og prodekan på Copenhagen Business School

Samtidig er årsskiftet ofte en mulighed for at foretage et pitstop, eller som nogen vil benævne det: At overveje et par nytårsfortsætter. For hvad blev der opnået i det forgangne år, og er der ting, som gerne skulle prioriteres højere i den kommende sæson.

Som inspiration til et pitstop for virksomheder, ledere og medarbejdere skal der peges på fem temaer, som kan være potentielle emner for et par nytårsfortsætter:

  1. Styrket innovation: Mange analyser i forhold til behovet for innovation viser, at der er et stort behov for at styrke dette område. Derfor virker det også paradoksalt, at mange virksomheder samtidig giver udtryk for, at de ikke er parate hertil. Spørgsmålet er, om der ligefrem er en innovationsfrygt i virksomheder eller ”modstand mod innovation”. For hvis det er tilfældet, er det centrale spørgsmål, hvordan dette kan afhjælpes. Det er derfor oplagt at få skabt mere momentum i relation til innovationskulturen. Måske ligefrem en sprudlende innovationsgejst.
  2. Forbedret arbejdsmiljø: Når analyser viser, at (for) mange medarbejdere ikke føler et stort engagement i deres arbejde, bør dette felt opprioriteres. For hvordan kan ”barren” løftes, således at der skabes en arena med arbejdsglæde, motivation, bedre mødekultur, nul mobning og en lav risiko for stress? For god ordens skyld er dette ikke kun en ledelsesopgave, men en aktivitet, som alle ansatte i en virksomhed bør være en del af. Derfor kunne en bevægelse for at styrke arbejdsmiljøet stå på dagsordenen. For tænk at være et ”great place to work” med al den kraft, dette måtte indebære.
  3. Faglig fornyelse: Skal der kvalitet i virksomheder, må det sikres, at kompetencerne er til stede. Derfor drejer det sig om at fokusere på hvilke kompetencefelter, der skal være de centrale for det kommende år. Og hvordan opnås disse? Skal vi selv udvikle disse, tilføre nye medarbejdere eller source kompetencerne på lånt tid. Under alle omstændigheder er kompetencefelttoget en afgørende forudsætning for at sikre fornyelse, og dermed fremdrift. Måske en vision om et slags lokalt ”nobelpris-niveau” for at benytte en metafor fra regeringens seneste forskningsstrategi, dvs. at vi er super dygtige til det, vi gør og skal gøre for at sikre organisationen en fremtidig rolle.
  4. Højere hastighed: Hastighed har fået en ny betydning i virksomhedernes verden. For speed is the new currency of business. Men hvad vil det sige? For det er ikke kun et spørgsmål om at løbe hurtigere. Det er også et spørgsmål om at udtænke nye og smarte løsninger, samt at søsætte disse hurtigere. Og så tage konsekvensen, hvis det ikke virker, hurtigt. Derfor skal ”hastighed” tænkes ind i et mindset som en nøgle for, hvordan der skal handles og ageres i virksomheden. F.eks. kan man indføre nogle tidsmæssige ”fartgrænser” for hvor hurtigt, der skal reageres på forskellige områder, som f.eks. korte svartider til kunder og ledelsesmæssige responstider. I hvert fald kunne ambitionen gå i retning af mere højhastighed i organisationerne.
  5. Mere mening: Meningsskabelse bliver stedse en mere afgørende faktor for livet i en organisation og dermed erhvervslivet. For mening skaber motivation og dermed energi. Derfor må meningsbegrebet gøres til genstand for nøje opmærksomhed på alle niveauer i en virksomhed, for at sikre at der er en fælles forståelse og kamgejst. For hvis meningen punkterer, går gassen af ballonen. Mere mening med galskaben i form af virksomhedens formål samt i relation til de øvrige aktiviteter, der gennemføres i virksomheden må være et sted at sætte ind.

Flere vil sikkert undre sig over, at temaer som digitalisering og disruption ikke er nævnt, for de fremhæves konstant som afgørende for virksomheders fremtidige konkurrencekraft. Det er de også. Men begge er blot ingredienser, som snildt kan indgå i de fem nævnte punkter. Og det gælder tillige det globale element, hvis nogle mener, det også bør være en del af ligningen.

Så god jul og godt nytår, og held og lykke med de gode nytårsfortsætter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.