Flyrejsende betaler 515 mia. kr. ud over selve billetprisen
I år tjener flyselskaberne samlet set 300 mia. kr. mere fra viften af produkter, der ikke har nogen direkte relation til billetprisen, end for fem år siden.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der skal nok være nogen, som stadig kan huske, dengang en flybillet var et valg mellem en flybillet og en førsteklasses flybillet. Tidsmæssigt er det ikke så forfærdeligt længe siden. Forretningsmæssigt er vi tilbage i ældre stenalder.
Først blev der skubbet nye klasser ind mellem første klasse og det, der på globalt slang kun kaldes monkey class. I dag er selv monkey class splittet til atomer. Der er næsten forskellige priser på det enkelte sæde.
Lavpriskonceptet har fået hele markedet til at tage en glidebanetur ud over grænser, der engang var hellige for traditionelle selskaber. Uanset hvem, man flyver med, er det en detektivopgave af Sherlock Holmske dimensioner ikke blot at finde ud af, hvad der er billigst, men at finde ud af den samlede pris i det hele taget.
For ikke ret længe siden – nu er vi fremme i Middelalderen – var det forbeholdt lavprisselskaberne at tage ekstra penge for bagage og de syntetiske substanser, der serveres under betegnelsen flymad. De koncepter har for længst vundet indpas i den regulære mellemdistance-trafik.
I Asien, hvor industrien ekspanderer vildere end andre steder i verden, er der forskellige priser på de enkelte dage og de daglige afgange i dagens løb – og alt mulig andet. De asiatiske markeder boomer under knaldhård konkurrence. Så konkurrencen foregår også på de ydelser, der koster ekstra.
For ikke ret længe siden – nu er vi fremme i Middelalderen – var det forbeholdt lavprisselskaberne at tage ekstra penge for bagage og de syntetiske substanser, der serveres under betegnelsen flymad.Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore
Bagage koster ekstra. Mad koster ekstra. At komme først om bord på flyet koster ekstra. At kunne ændre billetten koster ekstra. At reservere et bestemt sæde koster ekstra. Ekstra benplads koster ekstra. Jeg har lige betalt 50 kr. ekstra for et sæde (samme type som alle andre) fremme i maskinen på turen fra Singapore til Bangkok, fordi det til tider kan være en god idé at komme først ud af flyet i travle lufthavne med lange køer ved paskontrollen.
Nogle selskaber praktiserer, at man betaler et gebyr for at bestille billetten på et kreditkort – selv om den udelukkende kan bestilles med et kreditkort. Og man skal slet ikke begynde at grave i, hvordan man opsamler point på selskabernes bonus-programmer. Engang også en pærelet kalkulation. I dag en vildtvoksende jungle, af kvarte, halve, helle eller slet ingen point.
Der er mange fælder undervejs. En af dem er forsikring. Flere selskaber inkluderer automatisk en forsikring i billetprisen, med mindre man udtrykkeligt fravælger den. Og gør man det, bliver man mødt med et ja/nej-spørgsmål, der frit oversat lyder nogenlunde i retning af: »Tør du udsætte dig selv for risikoen for død og ulykke, tyve, røvere og mistet bagage, eller vil du hellere kunne sove roligt om natten?«
Det kræver en vis selvtillid og standhaftighed at svare ja til det spørgsmål.
Som en brancheanalytiker siger til New York Times: »Man har sommetider brug for en supercomputer for at finde ud af, hvad man får og hvad man ikke får (for pengene)«.
Man har sommetider brug for en supercomputer for at finde ud af, hvad man får og hvad man ikke får (for pengene).Brancheanalytiker i New York Times
Stort set alle selskaber har nu tilknyttet andre forretningsområder. F.eks. hotelbooking, biludlejning eller bordbestilling på udvalgte restauranter. Det giver indtægter i form af kommissioner. Opfindsomheden er grænseløs. Og det er der en god grund til. Det er de ekstra dollars og euro, selskaberne kan presse ud af den enkelte kunde, som gør forskellen mellem en profitabel forretning og en bankerot.
En frisk rapport fra et konsulentfirma med rødder i industrien har beregnet, at i 2017 hentede flyselskaberne 82 mia. dollars (515 mia. kr.) fra viften af produkter, der ikke har nogen direkte relation til billetprisen. Det er 46 mia. dollars (300 mia. kr.) mere end for fem år siden – og der er al mulig grund til at forvente, at denne tendens forstærkes.
Vi er nået frem til nutiden. Det moderne samfund. Her er valgfrihed på alle hylder. En billetbestilling er i dag en større safari i et regneark på internettet, inden man (efter måske timers søgning og sammenligninger) når frem til at trykke på den sidste knap.
Valgmulighederne er talrige. Men det koster hver gang, der vælges. I fremtiden bliver det en ren a la carte menu. Man køber ikke en flybillet. Man køber et produkt. Ligesom en moderne asiatisk lufthavn i dag er et high-end shopping mall, bliver turen fra A til B et samlet produkt, hvor flybilletten kun er et enkelt element – og et komplet individualiseret produkt.
