Er du klar til at investere i varm luft?

Hvad er egentlig meningen med at shorte aktier, lød spørgsmålet pludselig fra en ganske opvakt deltager i julemiddagen? Da der var tale om en julemiddag, var der kun plads til det korte svar, som jo er:  Det handler om at låne aktier og spekulere i, at de falder i kurs.

Jeg kan godt forstå, at man undrer sig over svaret, og at det i det hele taget er muligt at spekulere i tab. Men så længe det er tilladt, at banker og hedgefonde scorer kassen på mere eller mindre risikofrit at låne aktier ud, vil trafikken fortsætte.

Er der ikke ofre, spurgte samme opvakte person. Jo, bare spørg aktionærerne hos Pandora, Bavarian Nordic og FLS. Deres formue har mistet meget af værdien, fordi de har været under belejring af aggressive hedgefonde. Eneste rationelle argument for at spekulere i andres ulykke er, at det gavner det såkaldte ”marked”. Jeg betragter mig ikke som en del af dette marked.

Markedet er en udefinerbar masse af aktieanalytikere, profithungrende finanshuse, daytradere og finansjournalister fra forældrekøbsgenerationen med alt for stramme slips og lidt for store habitjakker. Forudsætningen for at være en del af markedet er, at man forstår, at succes for markedet er vigtigere end succes for virksomhederne. Så at spekulere i tab for virksomhederne er helt o.k. for en rigtig markedsdeltager.

At shorte blev forbudt lige efter finanskrisen, og dette forbud var medvirkende til, at aktierne kom sig igen. Nu spørger I mig så, hvorfor i alverden man så ophævede forbuddet? Beklager, men det må I spørge ”markedet” om.

Vi befinder os i en periode, hvor alle aktivklasser er i rekordkurser, det være sig boligpriser, aktier og obligationer. Mange er blevet velhavende siden finanskrisen, og mange er blevet endnu rigere, end de var i forvejen. Den øgede velstand er ikke opstået på grund af en ekstraordinær arbejdsindsats eller lønforhøjelser.

Nej, herhjemme har købere af boliger i Københavnsområdet fået fordoblet deres formue bare for at bo – intet andet. Der er aktier, som er steget flere hundrede procent siden finanskrisen. Vi har simpelthen fået foræret en masse penge uden at have ydet en særlig indsats. Man kan altid diskutere, hvor sundt det er, men det behøver vi ikke her og nu.

I et sådant miljø kan der opstå en form for desperation, dels fordi vi er kommet så let til pengene, dels fordi vi har en forventning om, at vi fortsat skal øge formuen med samme hast. Det sidste er forklaringen på, at krypto-valutaen, bitcoin, har fået så stor opmærksomhed.

Valutaen er ikke baseret på nogen reel værdi, men er resultatet af et it-program, om hvilket det hævdes, at det kun sender en begrænset mængde bitcoins ud. Om det er rigtigt, er der ingen, der aner. Valutaer som bitcoins er heller ikke under nogen form for kontrol.

Spekulative finansmænd som den allestedsnærværende Lars Seier Christensen har let spil, når han og andre anbefaler disse valutaer og tilsyneladende kan bestille plads i daytradernes medlemsblad Børsen til at fortælle muntre anekdoter om deres egen succeser eller fiaskoer med bitcoins.

I denne uge fik Lars Seier, der har opbygget sin formue via sit ejerskab i lotteribanken, Saxo Bank, seks spalter til rådighed for at fortælle, at han havde mistet en formue i bitcoins ved at tabe en mobiltelefon i en swimmingpool. Tidligere har han fortalt om, at han har solgt en anden portion bitcoins – lidt tidligere end da de toppede. Men Lars Seier har tjent et pænt beløb, hvis man altså skal tro – rigtigt gættet: Lars Seier.

Lars Seier Christensen, bitcoins og mere fantasifulde investeringer dukker altid op i perioder, hvor aktiekurserne og optimismen er i top. Når økonomien vender  igen, og realismen pludselig indfinder sig, forsvinder de. Og tænk jer: Ingen savner dem!

Det er først, når det er gået galt, at vi begynder at se på værdierne bag og ikke kun afkastet her og nu. Når aktiekurserne falder, og boligpriserne sætter sig, er jeg ret sikker på, at bitcoins og andre valutaer hurtigt bliver glemt, og nøgletallene for virksomhederne igen studeres grundigt.

I øjeblikket er der ingen grænser for investeringsfantasien. Vi hedger, køber optioner, følger tekniske benchmarks og køber bitcoins - altså investeringer uden værdi bag. Vi køber varm luft.

Lad 2018 blive året, hvor vi puster ud og får jordforbindelse igen. Der bliver brug for det.

Godt nytår.