Debat

»Det bedste medieforlig ville være helt at afvikle al mediestøtte«

Regeringen har indtil videre vist en sørgelig mangel på reformmod. Men en borger-liberal regering må være i stand til at sanere og reformere den forvridende mediestøtte.

Et af de absolut vigtigste punkter på den politiske dagsorden i år er et nyt medieforlig. Det er vigtigt, fordi mediemarkedet er i kraftigt opbrud; stærkt påvirket af den statslige mediestøtte. Og det er vigtigt på grund af den rolle, et pluralistisk mediebillede spiller i et liberalt demokrati.

De uafhængige, private medier med dagbladene i spidsen har set faldende oplagstal siden 1980’erne. Deres forretningsmodel er udfordret teknologisk. Men mediestøtten – primært i form af nulmoms på trykte aviser – forstærker udviklingen. På blot fire år er den samlede støtte faldet med en fjerdedel. I samme periode er Danmarks Radios indtægter vokset støt. Den statslige medievirksomhed tegner sig for 70 pct. af den samlede mediestøtte. Danskerne ser tre gange så meget DR-TV som for tyve år siden. Den anden store danske TV-kanal, TV2, er også statslig. Samtidig er DR Danmarks største netmedie, efterfulgt af TV2. Staten fylder mere i mediebilledet end i sammenlignelige nabolande.

Historisk har man kunnet argumentere for statslig involvering i de elektroniske medier med henvisning til en såkaldt 'markedsfejl'. Radio- og TV-signaler i æteren kan opfanges af alle, uanset om de betaler eller ej. Men teknologien har for længst løst dette problem. Det primære samfundsmæssige hensyn er nu at sikre en fri og uafhængig presse – altså det præcis modsatte af statslige medier.

DRs generaldirektør har dog forsøgt sig med et 'markedsfejlsargument' for at koncentrere mediestøtten til – ja, netop DR. Hvis man spreder den, bliver det til »et kludetæppe«, hvor man får mindre for pengene, siger hun. Det er dog et argument, som for længst er underkendt i økonomisk teori (medmindre der er tale om såkaldt naturlige monopoler). Selv om det måtte være rigtigt – hvad det næppe er – at man kunne spare visse omkostninger ved at koncentrere støtten, mere end opvejes det af gevinsten ved et varieret udbud.

Det bedste medieforlig ville være helt at afvikle al mediestøtte. Men hvis politikerne alligevel vil blande sig, bør det som minimum ske ud fra objektive kriterier og i åbent udbud frem for den massive støtte til én enkelt institution.

Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos.

Når politikerne alligevel blander sig heftigt i mediemarkedet, kan det i langt højere grad henføres til en såkaldt ”politikfejl” – den lobbyvirksomhed, som medierne bedriver.

Det bedste medieforlig ville være helt at afvikle al mediestøtte. Men hvis politikerne alligevel vil blande sig, bør det som minimum ske ud fra objektive kriterier og i åbent udbud frem for den massive støtte til én enkelt institution. Det lever Venstres forslag om at øge den såkaldte public service-pulje trods alt op til. Dansk Folkepartis forslag om at reducere støtten til DR med 25 pct. vil i en vis grad tilpasse den til udviklingen i dagbladenes støtte. Det er dog kun minimale skridt på vejen til at imødegå den skævvridning af mediemarkedet, som er foregået med stor intensitet i de senere år.

Regeringen og dens støtteparti har demonstreret sørgelig mangel på evne til at enes om økonomiske reformer i det forgangne år. På medieområdet burde det være muligt. Det er en bunden opgave for en kulturminister i en borgerlig-liberal regering at løse.

Læs også