Debat

Vi skal have meget mere ud af opsvinget

Væksten er tilbage, men opsvinget ruller i et meget lavt gear. Vi indhenter ikke det, som vi tabte under finanskrisen

I januar sidste år skrev jeg i disse spalter en klumme under overskriften ”Farvel finanskrise – goddag, nye problemer”. Klummen handlede om den lave vækst i dansk økonomi. Siden har Danmarks Statistik rystet posen. Hvor de i starten af året mente, at bnp-væksten i 2016 var på omkring en pct., så mener de nu, at væksten var på to pct. Det er en betydelig forskel. Statistikkerne for 2017 indikerer, at væksten i år bliver i samme størrelsesorden, og nu taler alle om opsving. Det gør jeg også. Men der er efter min opfattelse tale om et blodfattigt et af slagsen.

Kigger vi på opsvinget i 1990erne, så steg bnp med lidt over tre pct. om året. Bnp per indbygger steg dengang med knap tre pct. om året. Der var faktisk ikke et eneste år, hvor bnp-væksten var så lav som to pct. Opsvinget i 1990erne var usædvanligt stærkt, men også i tiden op til finanskrisen gik det væsentligt stærkere, end det gør nu.

Den nuværende vækst på to pct. skal endda ses i lyset af, at vi bliver betydeligt flere indbyggere år for år. Vi bliver dermed flere og flere til at dele den økonomiske kage. Bnp per indbygger steg i 2015 og 2016 kun med cirka en pct. om året – det er lavere end normalt. Væksten i bnp per indbygger har været lidt højere i år, men den slæber sig kun akkurat op på det gennemsnitlige niveau i perioden siden 1980. Vi indhenter med andre ord ikke det, som blev tabt i forbindelse med finanskrisen.

Faktisk er bnp per indbygger samlet set slet ikke steget over de seneste ti år. Opsvinget har kun sikret, at vi er nået tilbage på det samme økonomiske niveau, som vi havde for ti år siden, når vi måler det per dansker. Det er ikke imponerende.

At genopretningen ovenpå krisen har været så svag, skal ses i lyset af lav produktivitetsvækst, og at befolkningsvæksten har været trukket af grupper, som ikke har så god tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opsvinget har kun sikret, at vi er nået tilbage på det samme økonomiske niveau, som vi havde for ti år siden, når vi måler det per dansker. Det er ikke imponerende.

Steen Bocian, cheføkonom Dansk Erhverv.

Den lave produktivitetsvækst skyldes blandt andet et lavt investeringsniveau. Finanskrisen, en skæv kapitalstruktur og betydelige skattemæssige barrierer gør, at særligt de små og mellemstore virksomheder er tilbageholdne med hensyn til at investere i nyt produktionsudstyr. Det hæmmer produktivitetsvæksten og holder velstandsvæksten i dansk økonomi nede.

Selvom vi har et opsving, bør vi derfor sigte meget højere. Problemet er bare, at uden reformer løber opsvinget tør for arbejdskraft. Mange virksomheder mangler allerede arbejdskraft.

Desværre har politikerne haft svært ved at blive enige om reformer, som for alvor gør en forskel. Erhvervspakken, som politikerne dog er blevet enige om, er et skridt i den rigtige retning, men skridtet er ikke stort nok. Jeg håber derfor, at politikerne kan blive enige om reformer i starten af det nye år. Reformer, som kan bane vejen for en øget arbejdsstyrke og en højere produktivitetsvækst. Vi skal have meget mere ud af det her opsving.

Læs også