Debat

Slå tre fluer i dansk økonomi med ét smæk

Verdens helt overvejende problem er stadig - 10 år efter finanskrisen - en nærmest kronisk mangel på efterspørgsel. Her bør Danmark bidrage til at trække væksten op, skriver to økonomer fra SEB.

Danmarks opsparingsoverskud og stærke statsfinanser giver os et unik udgangspunkt for at satse på fremtidens teknologi - bl.a. moderne energi. Her ses en af verdens største solfarme nær byen Cixi i Kina. Foto: AP.

Ved indgangen til 2018 står dansk økonomi i den usædvanlige situation, at der ikke er nogen større kortsigtede udfordringer. Væksten er stærk og beskæftigelsen vokser, men der er hverken mangel på arbejdskraft eller bobler på boligmarkedet. Samtidig fremstår Danmark på stort set alle strukturelle områder som bedre stillet end de fleste vestlige økonomier, fordi vi har opbygget finansiel robusthed gennem de sidste 30 års konsolidering.

Derfor kan vi tillade os at se længere frem og tænke over de udfordringer, der måske først vil få fuld effekt over 10 eller 20 år. Set fra et dansk perspektiv mener vi, at der er tre større udfordringer på længere sigt, der til dels hænger sammen.
 

Udfordring #1: Hvad skal der ske med overskuddet?

Hele verden har et strukturelt problem med at generere nok efterspørgsel, men Danmark har det i ekstrem grad, for vi bruger hvert år over 100 milliarder mindre, end vi ‘tjener’, og akkumulerer en stadig større finansiel formue i udlandet. Dette er ikke en holdbar situation, når Danmark har fastkurspolitik. De store overskud skal geninvesteres udenfor Danmark, og det tvinger Nationalbanken til at holde renten på et historisk lavt niveau og intervenere.

Det er selvfølgelig rart med en finansiel formue i udlandet, men nogle af pengene kunne nok bruges bedre på at investere i fremtiden herhjemme. Bivirkningerne i form af høje priser på fx fast ejendom fører til stigende gældsætning, og erfaringerne fra 00erne tyder på, at det skaber øget finansiel risiko. På længere sigt vil det også bidrage til en skævvridning mellem generationer, hvor unge, der vil ind på ejendomsmarkedet, må stavnsbinde sig med en høj gæld.

I sidste ende bliver vi nødt til at reducere opsparingsoverskuddet, hvis vi ikke vil opgive den faste kronekurs, men det skal ske på en holdbar måde, ikke via gældsfinansieret forbrug.

Udfordring #2: hvordan fastholder vi en høj produktivitet?

Den bedste løsning vil være, at vi investerer os til et lavere opsparingsoverskud, for investeringer er afgørende for den fremtidige produktivitet og velstand. Vi kan fx forbedre produktiviteten på længere sigt ved eksempelvis at investere i ny teknologi, uddannelse, forskning og infrastruktur.

Siden finanskrisen har virksomhederne akkumuleret masser af likviditet. Det burde sammen med lave renter og stigende indtjening i teorien burde føre til flere investeringer, men det har ikke vist sig i praksis. Tydeligvis ser den enkelte virksomhed ikke tilstrækkeligt attraktive investeringsmuligheder selv med en lav rente, og det er et globalt fænomen, som vi næppe kan ændre på egen hånd.

Men selv om virksomhederne ikke finder det fordelagtigt at investere, kan det godt være fordelagtigt for samfundet. Metrobyggeriet i København og de store broer er eksempler på hvordan statslige investeringer kan bidrage til en mere effektiv økonomi på den lange bane og gøre Danmark mere attraktivt at investere i for private virksomheder. Der er også meget der tyder på, at en stærkere efterspørgsel i sig selv kan løfte de private investeringer. Statslige investeringer kan altså også have en afsmittende effekt.  

Traditionelt har Danmark været blandt lederne, når det gælder bæredygtig energi. Vores opsparingsoverskud og vore stærke statsfinanser giver et unikt udgangspunkt for at investere yderligere på dette område.

Cheføkonom Thomas Thygesen & økonom Elizabeth Mathiesen fra banken SEB

Udfordring #3: hvordan får vi en ny infrastruktur til energi og transport?

Men hvad skal staten investere i for at holde os på forkant? Her ligger der faktisk et glimrende projekt klar. Den tredje udfordring er nemlig, at vi i løbet af de næste 20 år skal have skabt en helt ny energi- og transportinfrastruktur med teknologi, der ikke er færdig udviklet endnu - ikke bare for miljøets skyld, men især for at forblive konkurrencedygtige.

Nye teknologier inden for produktion, opbevaring og transport har nået et tipping point, hvor de vinder, fordi de også er økonomisk overlegne. Det kan sammenlignes med elektricitet, internet og it, der også krævede store investeringer, før det virkede, men ændrede alt til sidst. Dem, der først får den nye teknologi til at fungere, vil få en konkurrencefordel, fordi de kan drage fordel af at være ’first-mover’ og tage aktiv del i de nye industriers indlæringskurve.

Traditionelt har Danmark været blandt lederne, når det gælder bæredygtig energi. Vores opsparingsoverskud og vore stærke statsfinanser giver et unikt udgangspunkt for at investere yderligere på dette område, og hvis vi går forrest med udviklingen af den nye infrastruktur har vi også en god chance for at være med til at skabe de virksomheder, der leverer teknologien. Det kræver bare, at staten går forrest.

Vi har altså mulighed for at slå tre fluer med et smæk, hvis vi tør investere kraftigt og langsigtet i en ny model for energi og transport: det vil reducere det store opsparingsoverskud, hjælpe med at løbe private investeringer i gang og give mulighed for en global teknologisk førerposition.

Af cheføkonom Thomas Thygesen & økonom Elizabeth Mathiesen, begge SEB.

Finans har inviteret fire topøkonomer til at give deres bud på dansk økonomis største problemer, og hvad politikerne skal gøre ved det. Cheføkonom Erik Bjørsted fra AE-rådet indledte serien, Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank fulgte op og Thomas Thygesen & Elizabeth Mathiesen fra banken SEB leverer den tredje kronik.

Læs også