Pandora-boss køber sig tid ved at ofre finansdirektør
Kommentar: Nedturen i smykkekoncernen kræver et offer. Det blev ikke overraskende kassemesteren. Spørgsmålet er om topchefen kun køber sig tid.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Anders Colding Friis holder fast i cheftaburetten i den hårdt pressede smykkekoncern Pandora. Efter skuffende resultater i 2017, forventninger om en faldende lønsomhed i den kommende strategiperiode og en fortsat manglende tillid til ledelsen i både analytiker- og investorkredse ville aktiemarkedet under alle omstændigheder kræve udskiftninger i ledelsen.



