Debat

Første år med den mest specielle amerikanske præsident i nyere tid

Lørdag er det et år siden, at Donald Trump satte sig til rette i Det Hvide Hus og overtog ledelsen af USA. Skattereformen er hans svendestykke, lyder det fra Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.

Foto: AP Photo/Manuel Balce Ceneta

En af verdens mest omtalte personer vil altid være USA’s præsident, og når præsidenten så er Donald Trump kan man gange det med 100. Lørdag er det et år siden, at den amerikanske erhvervsmand og realitystjerne blev taget i ed som amerikansk præsident efter en af de mest overraskende valgsejre i amerikansk historie.

Når man gør status over Trumps første år i verdens mest magtfulde stol, hvor han har skullet leve op til valgkampsparolen ”Make America Great Again”:

Historien om Trump er helt utrolig, og næsten ingen – formentlig ikke engang ham selv – havde troet, at han kunne blive valgt som først Republikanernes spidskandidat og siden vinde præsidentvalget. Der har historisk været andre specielle præsidenter i USA, men i nyere amerikansk historie er han uden sidestykke den præsident, der adskiller sig mest fra den gængse forestilling om, hvad USA’s præsident er for en størrelse, og hvordan man opfører sig i det embede.

Realiteten blev altså, at Donald Trump efter valget den 8. november 2016 og sejren over Hillary Clinton den 20. januar 2017 kunne indtage Det Hvide Hus efter Barack Obama. Man kan ikke sige, at Donald Trump har gjort USA ”great again”, men amerikansk økonomi er inde i en rigtig god udvikling, som man dog ikke kan tilskrive Donald Trump æren for alene.

Det er Donald Trumps held, at han er blevet præsident på et tidspunkt, hvor amerikansk økonomi har det stort set perfekt og udvikler sig roligt og stabilt i den rigtige retning. Der bliver skabt mange nye job, væksten er god, og der er ikke sorte økonomiske skyer i horisonten. Tværtimod er amerikansk økonomi i god forfatning og kører hverken for hurtigt eller for langsomt, og det gør, at centralbanken kan hæve renten i et stille og roligt tempo. Det gør livet betydeligt lettere som amerikansk præsident, når økonomien har det, som den har det nu.

En så nøgtern analyse preller formentlig af på Donald Trump, der har det med at tørre de negative historier af på forgængeren, mens han soler sig i de gode nyheder.

Og han er næppe for fin til at tage æren for, hvordan udviklingen i amerikansk økonomi er lige nu, men der blev jo skabt flere job i de sidste seks år under Barack Obama. I virkeligheden har det jo nok mere med konjunkturerne at gøre, hvordan det går, end om præsidenten hedder det ene eller andet.

Den gode økonomiske udvikling kan også aflæses på aktiemarkederne, mens Trump har været præsident. Kurserne er steget og sætter jævnligt rekorder. Det er ikke til at komme udenom. Den direkte sammenhæng med Trumps måde at bestride præsidentembedet kan dog ikke påvises, selv om han sikkert også gerne tager æren for det, men det vil også være at tage munden for fuld. Det skyldes jo primært, at vi har gang i et globalt opsving, der smitter af på aktiekurserne.

Men især ét af hans tiltag har og formentlig vil få en stor effekt for amerikansk økonomi og aktiekurser: Skattereformen, som har væsentlig betydning for, at de amerikanske aktier har klaret sig godt. Skattereformen er indiskutabelt hans største politiske sejr i det år, han har regeret. I begyndelsen af hans embedsperiode fik han udnævnt en højesteretsdommer, men siden da har det været småt med politiske resultater, indtil han fik skattereformen vedtaget.

Og det er vel at mærke en reform af betydelig karakter og ikke bare en parentetisk reform. Timingen af den er godt nok ikke optimal, fordi det er en finanspolitisk lempelse midt i et opsving, men omvendt var USA’s seneste skattereform fra 1986 og bedaget i en grad, så en ny var påkrævet. På den måde er man nødt til at give ham noget kredit for at få den igennem begge kamre i Kongressen.

Jeg kan konstatere, at den politiske sejr er blevet endnu mere markant, efter at Apple så sent som i denne uge har besluttet at flage sin udenlandske kontantbeholdning hjem og samtidig betale 38 milliarder dollars i den såkaldte repatrieringsskat. En markant appelsin i Trumps turban. For verdensøkonomien har det hidtil været en sejr, at Donald Trump ikke har kunnet gennemføre sit handelspolitiske korstog og opført toldmure i stakkevis.

Man kan ikke beskylde Donald Trump for generelt at have været en tavs præsident, men hans protektionistiske toldmure har vi ikke hørt meget til siden valgkampen. På den måde har han i hvert fald ikke gjort den skade, som man kunne have frygtet. Hvis han havde ført de planer ud i livet, kunne det have sat en effektiv bremse på verdenshandlen, og det er heldigvis ikke sket.

Hvis Demokraterne ikke får valgt en ordentlig modkandidat, har den siddende præsident altid en god chance for at genvinde vælgernes gunst.

Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje

I respekt for præsidentens luner tør jeg dog ikke glæde mig for tidligt og vide mig alt for sikker. Jeg tror stadig, at han inderst inde er godt træt af kineserne og deres valutapolitik eksempelvis, hvor han har beskyldt kineserne for at manipulere den kinesiske yuan og holde den kunstigt lav.

Inden man glæder sig for tidligt, skal man huske, at han jo kun er et år inde i sin embedsperiode, så handelsproblematikken kan godt blusse op endnu, hvis nu økonomien vender, og tingene ikke længere går lige så strygende og uden så meget grund til bekymring.

Det første år med Trump har også svækket dollarens værdi overfor euroen og dermed danske kroner, og det gør måske, at en handelskrig med Kina ikke er lige så aktuel, fordi USA nu selv nyder godt af en lavere dollar.

Dollaren er faldet overfor euroen, blandt andet fordi Europa står økonomisk stærkere. Men det græder Trump formentlig tørre tårer over. En faldende valuta gør det lettere at eksportere, fordi landets varer bliver billigere, og det nyder eksempelvis den amerikanske it-sektor, der er USA’s største eksportbranche, godt af.

Donald Trumps er formentlig den, der falder allerflest europæere for brystet. Man slår sig af og til i tøjret, når man hører hans retorik. Når det kommer til det politiske spil og Donald Trumps kommunikation, er det svært at komme uden om, at Donald Trump er præsident på en måde, vi aldrig har set før med nogle af forgængerne i de fleste nulevende menneskers levetid.

Hans Twitter-konto fyger med beskyldninger mod alle mulige og i alle mulige retninger. Det er som om, at han har sat den tyngdelov, der ville gælde for andre politikere, ud af kraft. Særligt hans verbale udfald med Little Rocket Man i Nordkorea ville være underholdende at følge, hvis det ikke var så dødsensalvorligt og begge sidder med adgang til at affyre et arsenal af atomvåben.

Det store spørgsmål er, om Donald Trump i 2020 vil være i stand til at blive genvalgt. Ikke hvis man spørger de fleste danskere eller europæere, men det er som bekendt sådan, at han skal vælges i Guds eget land, så ja han kan godt blive genvalgt.

Hvis Demokraterne ikke får valgt en ordentlig modkandidat, har den siddende præsident altid en god chance for at genvinde vælgernes gunst. Man skal forstå den vrede, der er i store dele af det amerikanske vælgerhav for at forstå den amerikanske folkesjæl, der gør det muligt for en person som Trump at blive valgt. Også selv om det ligger fjernt for os i Europa, hvor Trump ikke ville have en kinamands chance for at komme til magten.

Selv skal jeg ærligt indrømme, at jeg heller ikke havde levnet ham en chance for at komme til magten. Hos bookmakeren Nordicbet kunne man få eksempelvis få odds 750 på Donald Trump, da han meldte sit kandidatur i 2015 blot for at understrege, hvor overraskende valget var.

Da han så blev valgt, troede jeg, at han ville skrue ned for charmen og være lidt mere statsmand, men vi må erkende, at Donald Trump på Twitter nok er den rene uforfalskede vare af personen Trump.

I mellemtiden må vi bare glæde os over, at økonomien har det godt, og at han ikke har gjort nogen uoprettelig skade. Forhåbentlig varer det ved. 

Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje

Læs også