Debat

Forstokket lønregel bremser væksten

Politikerne forlanger nu en årlig løn på 418.000 kr., hvis danske virksomheder skal få udlændinge hertil på den såkaldte beløbsordning. Det gør det unødig svært at lokke folk til landet.

Arbejdsmarkedet er ved at stramme til i en grad, hvor vi i stigende omfang bliver afhængige af arbejdskraft fra udlandet. Gennem de seneste år er antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked steget fra knap 200.000 personer til cirka 300.000 personer. Den udenlandske arbejdskraft er med til at mindske flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet, den tilfører know-how og bidrager positivt til statskassen. Det er på alle måder en god historie for dansk økonomi.

Når vi kigger over de kommende år, så vil det imidlertid blive sværere at rekruttere medarbejdere fra de lande, som vi historisk har fået medarbejdere fra. Der er også fuld tryk på arbejdsmarkederne i lande som Polen, Tyskland og Sverige. Faktisk er ledigheden i både Polen og Tyskland lavere end ledigheden herhjemme. Dertil kommer, at befolkningsudviklingen i de fleste nordeuropæiske lande vil gøre, at der vil være færre at rekruttere fra, da der simpelthen vil være færre i de normale erhvervsaktive aldre.

For eksempelvis polakker kan der dog fortsat være en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark – men forskellen bliver mindre, da løn- og velstandsvæksten i Polen er betydeligt højere end i Danmark i disse år. Da også polakker foretrækker at være i nærheden af familie og venner, så vil den mindskede økonomiske gevinst med sikkerhed gøre det sværere for danske virksomheder at tiltrække polske medarbejdere.

Med de nuværende økonomiske udsigter, så tyder alt på, at virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere fortsætter med at stige de kommende år. Den politiske vilje til at øge arbejdsstyrken via reformer af dansk økonomi er desværre begrænset, og så skal vi indstille os på, at udenlandsk arbejdskraft vil komme til at spille en stigende rolle.

Med mangel på arbejdskraft i mange af de lande, som vi traditionelt rekrutterer fra, så vil en større andel af arbejdskraften skulle hentes fra andre lande. Sydeuropæere er desværre ikke særligt mobile. Selv om ledigheden er ekstremt høj i Grækenland og Spanien, så arbejder der tilsammen under 6.000 grækere og spaniere i Danmark. Til sammenligning arbejder knap 11.000 fra Storbritannien i Danmark – og næsten 40.000 polakker. Ledigheden er så også faldende i Sydeuropa, derfor kommer vi uundgåeligt til at skulle kigge ud over EU’s grænser for at kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

Desværre har politikerne valgt at gøre det vanskeligere at rekruttere arbejdskraft fra ikke EU-lande. Den mest udbredte ordning, den såkaldte beløbsordning, kræver, at man tjener over 420.000 kroner for at kunne arbejde i Danmark. Det beløb var indtil 2016 kun 375.000 kroner. Hævelsen af beløbsgrænsen var et skridt i den forkerte retning både for arbejdsmarkedet og statskassen. Vi bør derfor sænke grænsen, så vi ikke spænder ben for væksten og øger risikoen for en økonomisk overophedning.

Læs også