Tænk kortsigtet. Kenneth Schwartz Thomsen er på banen igen
Utroligt. Livet kan være andet end et dansk mesterskab i pensionsopsparing og fornuftig livsførelse.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Hvis man er blevet alvorligt syg af at svømme i mosevand med rotteurin i, hvad gør man så, når man igen er blevet rask? Man hopper da i suppen igen. Det er klart. Den såkaldte rottesyge er i sit sidste stadie livsfarlig. Inden da kan der opstå organsvigt.
Arrangøren af den ekstremsportsevent, der sendte flere deltagere på hospitalet, har da også valgt at stoppe arrangementet i det brune vand. Men da en af de kurerede svømmere blev spurgt, hvad planen var herfra, var planen da at svømme i mere mosevand. Det kan godt være, at den seneste svømmetur endte på Infektionsmedicinsk Afdeling, men det skulle ikke stoppe festen. I baljen igen. Hvorfor tænke langt, når man kan tænke kort?
Ejendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen (KST) kan en kunst, der gjorde ham berømt og berygtet op til finanskrisen i 2008. Han køber ejendomme op, hvorefter de på kort tid bliver mere værd. Meget kort tid og meget mere værd.
Hvad der sker inde i den sorte kasse, hvor en udlejningsejendom på mirakuløs vis stiger skyhøjt i værdi, så der kan udstedes pantebreve derefter – det ved kun KST og hans samarbejdspartnere. Op til 2008 handlede KST og hans samarbejdspartnere ejendomme op i svimlende summer. Da markedet vendte, var det slut med at udføre kunsten. Ejendomsinvestoren gik fra at have en papirformue i ejendomme på to milliarder kroner til nul og konkurs.
Nu er ejendomsspekulanten på banen igen. Billige ejendomme købes op, hvorefter de hurtigt handles videre – og pantsættes – til langt over auktionsprisen. Da han udførte sin kunst i 00’erne, finansierede den kunst et liv med Strandvejsvillaer og italienske sportsvogne. Så ramte han muren. Nu kører han igen for fuld hammer.
Hvad man kan lære af KST og manden, der svømmer i mosevand, er at tænke kortsigtet. Det er ret forbudt i vores kultur. Vi opdrages til at vælge partner, realkreditlån, karriere og livsstil med langt lys på bilen. Efter et langt, fornuftigt liv kan vi så dø med god samvittighed. Det danske mesterskab i pensionsopsparing og fornuftig livsførelse blev vel overstået.
Der kom ingen Ferrarier, Strandvejsvillaer, mosevandssvømninger og hede nætter med fremmede damer m/k ind i rejsen mod endestationen. Der blev tænkt klogt og langsigtet.
Jeg kender ikke KST. Da han var på vej ned ad slisken, begyndte skattevæsenet at interessere sig for hans regnskaber. Nogle år senere forlod han Østre Landsret med en betinget fængselsstraf og en bøde for skattesvig. Inde i den sorte kasse, hvor ejendomsspekulanten udfører sin kunst, jongleres der altså med ting, der fører mod Pension Gitterly, hvis det offentlige finder på at vende bunden i vejret på papirkurven. Hans forretningsmodel er højrisikabel uden for kategori. Det kan næsten kun gå galt. Spørgsmålet er hvornår.
KST tænker kortsigtet og lever undervejs et liv, hvor ejendomsporteføljen og formuen vokser, og hvor der er sportsvogne i garagen og sundudsigt fra stuen.
Er det dumt? At tænke kortsigtet?
Finans bragte for nylig en artikel om en mand, der havde tænkt langsigtet til karakteren 12. Han følger sin banks råd om at spare ekstra op til sin pension. Mere fornuftig adfærd kan ikke opdrives i dette land, ud over brug af tandtråd og regelmæssig motion. Så er man mønsterdansker.
Manden opretter altså en ratepension. Det viser sig at være idiotisk tåbeligt. Ratepensionen, som han troligt har sat penge ind på, skulle give ham godt 200.00 kr. om året. Han ender i stedet med 80.000 kr. For når man tænker langsigtet, skal man læse det med småt – her om modregning i ens pensionstillæg.
Når man tænker kortsigtet, et det bare op på hesten og af sted. Eller ned i mosevandet med rotteurin. For det går godt, lige til det går skidt. Lige til det går skidt, kan ekstremsvømning i en kold sø være det tætteste, man føler at være i live.
Og lige til det går skidt, kan en spekulantkunst med billige ejendomme finansiere et liv i luksus. Ingen ved hvor længe, men et stykke tid. Og så kan man prøve en ny tur, når det første korthus er væltet. Den store endestation venter. Men det gør den også for dem, der tænker langsigtet.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
