Djøfokrati-logik: Hvor dårlige må offentlige chefer have lov at være?

Hvor dårlig en forvalter af skattekroner, må man være, og stadig høste fede bonusser i det offentlige? Det spørgsmål trænger sig på, efter at vi i løbet af godt en uge har set tre sager med bonusser på flere tusinde kroner til offentligt ansatte. Vel og mærke folk, som i forvejen er højt betalte, og som i varierende grad har været uduelige til deres job.

Det første eksempel kom fra Christiansborg. Regeringen har forgyldt knap halvdelen af ministrenes spindoktorer med årlige bonusser på mellem 32.000 kr. og 75.000 kr. Guldpakken kommer udover en gennemsnitlig månedlig løn på omkring 77-80.000 kr. inklusiv pension.

Her kan man bemærke, at den ekstra julegave kommer efter et år, hvor regeringen de facto har opgivet at få sin fornuftige økonomiske politik igennem og står til en vælgerlussing ved næste valg. Hvis genvalg er en målsætning for spinhæren, har de som hold fejlet eklatant.

Det mest interessante i bonusfesten er dog de 50.000 kr., som tilfalder spinmand Michael Bo Christensen. Han rådgiver regeringens mest usynlige bænkevarmer: Velfærdsminister Thyra Frank (LA). Der kan ikke spares i det offentlige, lyder det ofte satirisk fra netop Liberal Alliance. Måske bør de starte med at kigge på sig selv?

Statsministeriet kommenterer ikke på de enkelte bonusser, men har givet en samlet skriftlig begrundelse. Det handler om »påskønnelse for stor arbejdsindsats i årets løb«, skrev ministeriet til netmediet Altinget.

Det andet eksempel kommer fra det skrantede statslige selskab Banedanmark. Alle direktionens seks medlemmer inklusiv den administrerende direktør fik fuld bonus i 2016, viser en aktindsigt fra DR. De modtog mellem 100.000 og 125.000 kroner per næse. Gaven faldt efter et år, hvor Banedanmark forgæves kæmpede med at overholde budget og tidsplan til et udskældt signalsystem til knap 20 mia. kr.

Den adm. direktør fortryder intet. Alle i direktionen har »fortjent« deres »fulde performanceløn«, lød det fra cand. polit. og administrerende direktør Per Jacobsen, der også selv fik en bonus og i øvrigt afviste at lade sig interviewe. Han sendte i stedet en mailforklaring til DR.

Det mest absurde i Banedanmark-sagen er faktisk, at tre af direktørerne fik bonus på trods af, at de ikke levede op til deres performancemål. Direktøren, der havde det eksplicitte ansvar for det udskældte signalsystem, fik 100.000 kr.

Vi andre kan så overveje, hvor uduelig man skal være, for ikke at gøre sig »fuld fortjent« til en bonus.

Det sidste eksempel på den rådne bonuskultur, som sniger sig ind i det offentlige djøfokrati, står Region Hovedstaden for. Den ansvarlige for en af de største it-skandaler i nyere tid modtog et engangsvederlag på 100.000 kr. sidste år. Man ville bl.a. belønne chefen for hendes »særlige ansvar«, og fordi hun har »knoklet i døgndrift«, lød det fra regionens koncerndirektør, Jens Gordon Clausen. Han afviste også at stille op til interview med DR.

Det skandaliserede offentlige it-system, Sundhedsplatformen, har indtil videre kostet skatteborgerne over 2,8 mia. kr. Ordet ’skandaleramt’ er knap dækkende: Knap 8 ud af 10 læger siger, at systemets brugerflade stjæler tid fra patienterne, kræftramte børn fejlbehandles, og risikoen for fejlmedicinering er steget markant, lyder kritikken. Patienternes sikkerhed er reelt i fare, siger en stribe overlæger i Region Sjælland, hvor man også har rullet it-makværket ud. Men altså: 100.000 kr. ekstra i lønposen, fordi systemet er »leveret til tiden«.

Tre eksempler på lemfældig omgang med andre folks penge på under en uge. To af dem er kun afsløret på grund journalistisk gravearbejde fra DR. Gad vide hvor mange lukrative og uforståelige bonusordninger, der gemmer sig rundt omkring i det forvoksede offentlige djøfokrati?

Ingen ved det. Det er nok det korte svar. Men eksemplerne afslører, at en usund bonuskultur vinder frem på Christiansborg, i statslige selskaber og i regionerne. Bonuskulturen bæres frem af en provokerende privilegieblindhed og manglende respekt for skatteborgernes penge.

Det er også kun i de bedst lønnede luftlag, at bonuskulturen trives. Folkeskolelæreren modtager ingen bonus for at lære eleverne at læse og skrive. Pædagogen får ingen bonus for at tage imod knægten i vuggestuen klokken 7 om morgenen. Det er jobbet. Og sådan bør det være.

Enten belønner det offentlige efter ’sælgermodellen’ med minimal grundløn og 70-90 procent performanceløn, eller også giver man en fair, solid grundløn og forventer at folk passer deres job. Det offentlige bør naturligvis vælge det sidste. Og aldrig belønne dårlige chefer med guldrandede bonusordninger.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk