Hvad skal man lægge i, at TDC-formanden dumper sine aktier?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Kampen om TDC blev kort og heftig. Først afviste selskabets ledelse og bestyrelse at offentliggøre et bud fra et konsortium anført af australske Macquiare. Siden fulgte en kort forhandling med et forhøjet bud som resultat, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. Nu er det kommet frem, at bestyrelsesformanden har solgt sine egne aktier. Det er uden tvivl et skidt signal. Spørgsmålet er, præcist hvordan markedet skal tolke det.

Bestyrelsen og bestyrelsesformanden skal grundlæggende repræsentere ejerne og varetage aktionærernes interesser. Når det drejer sig om TDC, kan man hævde, at bestyrelsen nølede med at informere verden og ejerne om, at der forelå et alternativ til TDC's varslede opkøb af den svenske mediagigant MTG Nordic. Det er nemlig kommet frem, at den konkrete henvendelse kom ca. seks dage før, at TDC selv foreslog en anden strategisk vej.

Seks dage er givetvis i gråzonen mellem at blive mistænkt for en nølende adfærd og så blive dømt for nøl. TDC-bestyrelsen ville gerne have haft endnu en chance for at drive selskabet i den retning, som de troede ville være den rigtige, men sådan gik det som bekendt ikke. Indenfor de kommende to uger fremsætter konsortiet et købstilbud på 50,25 kontant per aktie. Det har investorerne med al sandsynlighed op til fire uger til at acceptere.

Da købstilbuddet kom frem, løftede det aktien massivt. Den handles nu til en pris på 49,6 kr., altså en snert under det konkrete bud, der ligger på bordet. Mere interessant blev det dog, da markedet den 21. februar blev meddelt, at TDC-formand, Pierre Danon, havde solgt 90.309 aktier til kurs 49,28 kr. Salget indbringer formanden 4,5 mio. kr. i alt. Ingen kan vel fortænke formanden i at hjemtage en aktiegevinst, vil nogen mene. Det er helt korrekt.

Alligevel vil jeg hævde, at salget, prisen og timingen er meget mærkelig. Den sender uden tvivl et dårligt signal. Risikoen for, at buddet fra australske Macquiare, ATP, PKA og PFA falder fra hinanden, må betragtes som tæt på 0. Det betyder også, at formanden ville have fået fire uger til at beslutte sig for, om han ville sælge til 50,25 kr. per aktie. Spørgsmålet er så: Hvorfor valgte bestyrelsesformanden at sælge sine 90.000 aktier i TDC seks-otte uger før, at han kunne få omkring 90.000 kr. mere for dem?

Desværre kan vi kun spekulere. Der er næppe nogen tvivl om, at TDC med nye ejere vil sammensætte en ny bestyrelse med ditto formand. Alligevel vækker det undren, at bestyrelsesformanden har så travlt med at komme ud af aktiedøren, at han efterlader 90.000 kr. på dørmåtten. Det er et mærkeligt og dårligt signal at sende. Det tyder også på, at der er en dårlig forbindelse mellem køberne og den nuværende TDC-ledelse.