Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Folkesygdommen stress sætter nationens mangeårige lykkerekorder til tælling

Stressniveauet i Danmark aldrig har været højere med en række alvorlige følgesygdomme lige i kølvandet som fx forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og depression. Og det koster samfundet kassen.

Har du i dine yngre år fået dig en lang videregående uddannelse, og har du sammen med din hustru trukket dig tilbage som efterlønsmodtager et sted i Nordjylland og endnu ikke fejret din 75-års fødselsdag, hører du uden megen diskussion til den gruppe af danskere, der i langt mindre grad end andre landsmænd mærker stresssymptomerne på egen krop og sjæl.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens netop gennemførte undersøgelse fra 2017 med svar fra næsten 4 pct. af den danske befolkning på 16 år og derover.

Omvendt ser det ikke for opmuntrende ud på stressbarometeret, hvis du er single og 16-24-årig kvinde, der har forladt uddannelsessystemet efter folkeskolen og i øvrigt står uden arbejde. Ifølge Det Danske Institut for Stress ser det heller ikke for godt ud for selvstændige erhvervsdrivende, plejepersonale, undervisere, psykologer og læger, som i 2017 alle tilhørte de hårdest stressramte erhvervskategorier.

Og på tværs af brancher står det helt skidt til med danske ledere, idet næsten halvdelen af dem er i farezonen for at udvikle depression eller fysiske sygdomme – som følge af alvorlige stressreaktioner.

For godt 30 år siden i 1987 følte 65 pct. af danskerne sig ustressede. I 2000 var andelen faldet til 56 pct. Dertil kommer ifølge Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil fra 2017, at danskernes fysiske og psykiske helbred som helhed er mærkbart forværret over de seneste otte år.

Konklusionen må kort og godt være, at stressniveauet i Danmark aldrig har været højere og fortsat er stigende med en række alvorlige følgesygdomme lige i kølvandet som fx forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og depression. Og det er noget, der koster kassen – både i reparationer og i inaktiv arbejdskraft.

”Der er noget galt i Danmark”, som sangeren John Mogensen for 47 år siden proklamerede i sin landeplage af samme navn. Dengang var miseren ulighed og forurening. I dag er problemet i højere grad livsstilsbetinget stress med dens uundgåelige menneskelige og økonomiske skadevirkninger.

Samtidig indtog Danmark i 2017 paradoksalt nok en andenplads på listen over verdens lykkeligste folkefærd, målt på velstand, social kapital, lighed og tiltro til myndighederne.

Man kan undre sig en del over, hvorledes det er muligt med det ene ben at stå næst øverst på lykkens sejrsskammel og med det andet at bevæge sig i grænselandet mellem stressbetinget mistrivsel, depression og andre alvorlige livsstilssygdomme med dokumenteret dødsrisiko.

Svaret må være, at den enkelte dansker fortrænger egne stresssymptomer og ikke vil se risikoen for et efterfølgende langvarigt sygdomsforløb i øjnene. Og da slet ikke dødsfaldsrisikoen.

Rigtig mange både offentlige og private arbejdspladser rundt om i landet har allerede erkendt stressproblemets alvor og omfang og reageret med specifikke forebyggelsesindsatser, motionsprogrammer, forsikringsordninger, psykologsamtaler og opfølgninger på sygemeldinger. Eksempelvis. Men en dyberegående analyse af og handlingsstrategi for ændring af hele livsstilen og præstationskulturen som det store brede fundament for danskernes helbred, mentale overskud og livskraft synes ikke rigtig at have sneget sig ind i mødelokalerne rundt om i samfundets top.

Når tæt på 50 pct. af danske ledere i dag selv står med alvorlige stresssymptomer, er dette kun muligt, fordi den overordnede ledelseskonstruktion i dette land endnu ikke har indrettet sig efter et helhedssyn på menneskelig trivsel, meningsskabende sameksistens og balance i både private og arbejdsrelaterede mål og dertil afledte aktiviteter.

Landets strategiske ledelseskonstruktion baserer sig på ad hoc opståede løsningsindsatser, som ikke nødvendigvis understøtter hinanden.

Overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor er et aktuelt eksempel herpå. Man sætter bl.a. betalt frokostpause til forhandling og ignorerer samtidig, at den sociale kontakt er danskernes stærkeste motiv til at gå på arbejde og dermed det stærkeste værn i forebyggelsen af stress. Eksemplet minder ikke meget om helhedssyn. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør.

Æraen for landets ad hoc etablerede og udesignede strategiske ledelseskonstruktion er udløbet. For den har ikke kunnet dæmme op for den stigende udbredelse af danskernes største invalideringsproblem: stress.

Også Sundhedsstyrelsen har nu i blinkende neon fremhævet landets signifikante stressproblem. Problemets løsning ligger i en nytænkt strategisk ledelseskonstruktion, der formår at svare igen på det gennem generationer ophobede behov for radikale livsstilsændringer.

BRANCHENYT
Læs også