Da temperaturen i Dansk Industri steg til 40 grader Celsius
En ny elefant tramper rundt i energijunglen. Og Dansk Industri har fået et par nye udfordringer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Av, av, av.
Pludselig blev der 40 grader varmt i Københavns mest magtfulde glaspalads – Dansk Industris hovedsæde på Rådhuspladsen. I forrige uge begyndte rygterne at løbe, og i søndags sprang nyheden: Fire mastodonter i dansk erhvervsliv går solo på energiområdet. De forlader DI’s interesseparaply på dette felt og danner deres egen interesseorganisation.
Det er sådan en nyhed, der kan få sveden til at springe, når man har et ry at forsvare som landets i særklasse største og mest magtfulde interesseorganisation. Hva’ nu?
De fire virksomheder, der går solo, er Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool. Elefanter i den danske erhvervsjungle. Var det så bare en håndfuld maskinfabrikanter, der havde taget overtøjet og forladt glaspaladset. Men Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool er milliardstore koncerner, som enhver dansker og ethvert folketingsmedlem kender af navn.
De fire industrikæmper holder stadig fast i deres medlemskab af DI, men erhvervslivets største interesseorganisation står alligevel med én udfordring på den korte bane og to udfordringer på lange.
Den kortsigtede udfordring er at komme gennem det prestigetab, det er, at fire mastodonter har forladt folden på energiområdet. Afskalning i den vægtklasse er ikke rart, når man lever af at have et omdømme som dansk erhvervslivs talerør par excellence. Nu er man talerør med den fodnote, at man ikke længere her er talerør for fire fyrtårne i dansk industri. Mandatet er svækket. Det faktum skal tilgrænsende interesseorganisationer nok pirke til, når de taler vind og vejr med politikere, topembedsmænd og pressefolk på Københavns frokostrestauranter de næste måneder.
Den ene langsigtede udfordring er, at de fire virksomheder i kraft af deres størrelse og tyngde uden problemer vil få adgang til relevante ministerkontorer.
Lige om hjørnet begynder forhandlingerne om en ny energiaftale med gyldighed til 2030. Her bliver virkeligheden for DI, at den nye interesseorganisation, Synergi, vil møde op på finansminister Kristian Jensens (V) kontor med synspunkter og analyser, som blandt andet har til formål at udmanøvrere DI’s interesser.
Hvis DI ikke kan huske, hvordan det håndværk udøves, kan organisationen eventuelt ringe og spørge den tidligere Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen. Jørgen Mads Clausen satte sig i 1999/2000 for bordenden af drøftelser med den daværende SR-regering om dansk erhvervslivs rammevilkår, der satte DI uden for døren. Dér – uden for døren – kan det skabe udfordringer at forklare sin medlemmer, hvad de egentlig betaler kontingent til. DI vil ikke blive sat uden for døren i forhandlingerne om en ny energiaftale, men vil få en konkurrent, som regeringen bliver nødt til at imødekomme på punkter, der ikke flugter med DI’s interesser.
Den anden langsigtede udfordring er, hvis andre store virksomheder og DI-medlemmer lader sig inspirere af Synergi. Der er ikke noget nyt i, at virksomheder skifter erhvervsorganisation. De store erhvervsorganisationer har hele tiden snøren ude i håb om at kunne fiske medlemmer, der føler sig overset, dårligt repræsenteret eller bare vil slippe billigere i kontingent. Men hvis Synergi-eksemplet begynder smitte, kan DI få et problem med at beholde privilegiet som dansk erhvervslivs talerør par excellence.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
