Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

EU undgår næppe Trumps straftold på stål

Det bliver sværere og sværere at bevare troen på, at mindelige løsninger kan findes, så en reel handelskrig kan undgås.

Trumps handelskrig

I torsdags underskrev USA's præsident Donald Trump et dekret om at indføre 25 pct. straftold på op imod 1.300 kinesiske produkter. Samme dag blev det annonceret, at eksportører fra EU ville blive midlertidigt undtaget for den straftold på stål og aluminium, som formelt trådte i kraft dagen efter.

Alle er klar over, at Trump forventer indrømmelser til gengæld for undtagelsen. Kommer de indrømmelser ikke, kan undtagelsen meget nemt blive kortvarig. Det er i store træk det samme spil, der kører i forhold til Canada og Mexico. Der gives en midlertidig undtagelse, men Trump forventer til gengæld betydelige indrømmelser til USA, når man skal genforhandle frihandelsaftalen NAFTA.

Amerikanerne har endnu ikke officielt sagt, hvilke betingelser man vil stille for at gøre undtagelsen for straftolden på stål permanent. Men der cirkulerer naturligvis uofficielle bud blandt embedsmænd og i pressen. Det tyske ugeblad, Spiegel, skrev i sidste uge, at der er tre nøglekrav. For det første forventes det, at frivilligt EU 'frivilligt' sætter et loft over sin eksport af stål og aluminium til USA, således at den ikke fremadrettet overstiger niveauet i 2017. For det andet kræves der solidaritet med USA i landets handelspolitiske opgør med Kina. Og til sidst vil amerikanerne have vished for, at EU-landene forøger sine militære udgifter, således at man nærmer sig NATOs mål på to procent af BNP.  

Den første betingelse udgør den mindste hindring. Den form for 'frivillig' eksportbegrænsning vil EU formentlig kunne gå med til. Men både EU-Kommissionen og Ministerrådet understreger igen og igen, at man står last og brast med det internationale handelssystem. Og den position giver alvorlige spændinger i forhold til USA, som netop vil have et opgør med kinesiske statssubsidier og WTO-systemet, som man anser for håbløst uanvendeligt. Den tredje betingelse om stigende militære udgifter er heller ikke enkel. I eurozonens største økonomi, Tyskland, peger indenrigspolitikken snarere i den modsatte retning, altså i mod faldende militære udgifter.

Zaki Laïdi, professor i internationale relationer ved Science Po i Paris, konstaterer imidlertid, at det helt store problem er, at ingen for alvor ved og kan vide, hvilke krav Trump har tænkt sig at stille. Det forlyder fra Washington, at Trump i stigende grad opererer fra dag til dag, spontant og med stadig mindre konsultation med sine rådgiver.

Det vil ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis Trump stiller krav til EU om markant at reducere sit handelsoverskud i forhold til USA. Det ville flugte med hans krav til Kina om at levere en plan for, hvordan man vil reducere det kinesiske handelsoverskud med 100 milliarder dollars. Et sådant krav vil især tyskerne vende sig kraftigt i mod. Det korte af det lange er, at det bliver sværere og sværere at bevare troen på, at mindelige løsninger kan findes, så en handelskrig kan undgås.

BRANCHENYT
Læs også