Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Jagten på investeringer i UK er gået ind

Midt i den kinesiske og amerikanske verbale krig om handel er den største europæiske økonomiske begivenhed i årevis, nemlig brexit, gledet helt i baggrunden.

Tidsplanen for skilsmissen ser ud til at være faldet på plads efter aftalen mellem EU og Storbritannien i sidste måned. Efter, at artikel 50 aftalen er forhandlet på plads senest til marts næste år, så er der aftalt en overgangsperiode frem til december 2020. Det betyder, at Storbritannien er endeligt ude af EU 1. januar 2021. En betingelse for, at overgangsperioden træder i kraft, er dog, at artikel 50-processen er endeligt forhandlet på plads senest i marts 2019. Siden denne køreplan er fastlagt, er der så i Storbritannien opstået en del diskussion om, hvorvidt lovgrundlag, regelsæt etc. kan nå at blive lavet om. Og desuden er det stadig åbent, hvorledes grænsen til Irland skal håndteres. Aftalen om overgangsperioden og argumenterne om besværlighederne i den efterfølgende proces foranlediger til stadighed en debat om en ny brexitafstemning.

Mit hovedscenarie er, at der ikke kommer nogen ny afstemning, og den realitet, som virksomheder og investorer skal forholde sig til, er, at Storbritannien er ude af EU om godt to og et halvt år. Det helt åbne spørgsmål er stadig, hvilken handelsaftale Storbritannien og EU kan enes om. Lige fra et EFTA-medlemskab, som f.eks. Norge har, til ingen aftale – hvor man blot henholder sig til WTO-aftalen.

Flere forhold taler imod et EFTA-medlemskab, bla. det faktum at nogle tunge EU lande som Frankrig og Spanien vil straffe Storbritannien mest muligt. Desuden vil det kræve arbejdskraftens fri bevægelighed ind i Storbritannien, hvilket var hvad de fleste stemte imod ved brexitafstemningen. 

Omvendt er alle i EU pragmatiske nok til, at livet skal gå videre med tab af færrest mulige arbejdspladser. Dette taler for, at man som minimum finder en frihandelsaftale for alle industriprodukter – uden en aftale om servicesektoren.

Den økonomisk store del af servicesektoren er naturligvis finanssektoren. Den hede drøm i både Paris, Frankfurt og Amsterdam har siden brexitafstemningen været at overtage Londons rolle som Europas førende finanscenter. Men man skal ikke glemme, at London havde en ledende position her, længe inden EU blev udtænkt. Baseret på mine egne mere end 10 års virke i Tysklands finansmetropol, Frankfurt, er min professionelle vurdering, at kontinentet ikke blot tilnærmelsesvis kan byde på et alternativ til London som nyt europæisk finanscenter. Nogle operationer vil under alle omstændigheder blive flyttet fra London til byer inden for Eurozonen. Hvis man ser på de hidtidige planer, så er det dog i relativt begrænset omfang og primært supportjobs.

Dette taler for en aftale mellem EU og Storbritannien, som også delvist inkluderer servicesektoren og dermed er bredere end det resultat, som finansmarkedet frygter – dette er samtidig mit hovedscenarie i øjeblikket.

Denne erkendelse kunne også være på vej ind i forhandlingerne, og derfor er min forventning, at servicesektoren ikke kommer til at vægte så meget i forhandlingerne fremover. Dette taler for en aftale mellem EU og Storbritannien, som også delvist inkluderer servicesektoren og dermed er bredere end det resultat, som finansmarkedet frygter – dette er samtidig mit hovedscenarie i øjeblikket.

Som altid er timingen vigtig, hvor den aftalte køreplan selvfølgelig er bestemmende. Selv om Storbritanniens nye liv formelt først starter den 1. januar 2021, så er min fokus på udviklingen/forhandlingerne fra nu og frem til marts næste år. Min forventning er, at i den periode skal alt forhandles på plads, som får betydning for finansmarkedets prisfastsættelser af finansielle aktiver, valutakurser etc. Da meget omkring brexit stadig er utroligt uafklaret, så er 11 måneder ikke lang tid hvis man som investor vil forberede eventuelle dispositioner om investeringsbeslutninger.

Helt grundlæggende er, som nævnt tidligere, om den britiske økonomi skal videre ned i et sort hul af usikkerhed og faldende indenlandsk efterspørgsel? Eller om de kommende 11 måneders klarhed (forhåbentlig) om aftaler med EU, samt frihandelsaftaler med andre lande, resulterer i en stabilitet i Storbritanniens økonomi?

Investorer med risikoappetit og interesse i en større allokation til Storbritannien vil uden tvivl snart være på jagt efter investeringer i landet.

Efter brexitafstemningen var det uundgåeligt, at den pludselige usikkerhed skulle ramme den økonomiske vækst. Som grafikken viser, så har vækstraten da også været under pres siden da. Men man skal huske, at væksten i en årrække lå på et højt niveau efter finanskrisen, og væsentligt højere end de fleste lande i f.eks. Eurozonen. Nogle vigtige tal har på det seneste overrasket positivt, hvor den nederste grafik er et eksempel. Huspriserne viser igen overraskende styrke, hvor det ikke kun er den lave rente, men også et stærkt arbejdsmarked, som er vigtige årsager. Derfor overraskede forbrugertilliden også positivt i marts, der viste den bedste måling siden maj sidste år.

Investorer med risikoappetit og interesse i en større allokation til Storbritannien vil uden tvivl snart være på jagt efter investeringer i landet. Jeg kan forestille mig, at nogle måske overvejer, hvor meget Londons ejendomsmarked egentlig bør rammes. Og helt naturligt vil aktier i virksomheder, der nyder godt af stigende forbrugertillid, komme under luppen. Omkring pundet har jeg ventet på, at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien skulle komme ind i en konstruktiv fase, som det tegner til nu. Derfor er mit hovedscenarie, at f.eks. også britiske pund stiger med 10 pct. over for euroen frem til marts næste år.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.