Debat
0

Politikere mod Zuckerberg: Når teknologi tabes i oversættelsen

Den digitale sprogkløft mellem techfirmaer og lovgivere er kritisk for vores økonomiske vækst

Hvordan kan Facebook være gratis? Hvorfor ser jeg reklamer for chokolade? Er Facebook liberal? En bizar form for dialog udspillede sig, da Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg for et par uger siden var til høring i det amerikanske senat om Cambridge Analytica-skandalen.

Høringen udviklede sig til en forklaring af Facebooks grundlæggende funktioner, og i flere tilfælde undveg Zuckerberg at svare udførligt på afgørende spørgsmål fra komiteen (med en gennemsnitsalder på 62 år), fordi senatorerne ikke havde den tilstrækkelige teknologiforståelse til at fastholde ham. De talte ganske enkelt ikke samme sprog. Som mediet Vox konkluderede: »Senatorerne var tilsyneladende enige om, at de skal reparere noget ved Facebook. De aner bare ikke, hvad det er.«

En grundlæggende teknologiforståelse er ikke kun afgørende for at regulere Facebook og beskytte vores private data. Den er afgørende i reguleringen af erhvervslivet midt i en digital transformation, der omkalfatrer grundlaget for verdensøkonomien med lynets hast. Udviklingen går så stærkt, at techgiganterne selv er kommet på banen for at foreslå regulerende initiativer blandt andet inden for udviklingen af kunstig intelligens. Zuckerberg strakte sig endda inden høringen i senatet til at sige, at han »ikke var sikker på, at Facebook ikke burde reguleres.« Altså: Facebook bør nok reguleres, mente direktøren.

Det drejer sig om at tænke i regler, der sætter grænser, men ikke bremser vækst og innovation. Vi skal tænke i mere fleksibel og mindre detailpræget såkaldt superregulering, hvor vi involverer virksomhederne selv.

I øjeblikket står vi dog i den situation, at dialogen synes parkeret, og lovgiverne kæmper i stedet mod techgiganterne. Præsident Donald Trump angreb eksempelvis for nylig Amazon og topchef Jeff Bezos, der i øvrigt også ejer den Trump-kritiske avis Washington Post. Amazon har knust det amerikanske postvæsen og betaler for lidt i skat, lød kritikken fra Trump. Præsidentens personlige slagsmål minder i retorikken om John F. Kennedys kamp mod stålmagnaterne i 1962, og Franklin D. Roosevelts angreb på de store banker i 1937, der ifølge den tidligere præsident var: »En lille gruppe, der har samlet næsten total kontrol over andre menneskers ejendom, penge og arbejdskraft, ja, deres liv.«

Vi må samtidig - som borgere, virksomheder og privatpersoner forlange - at lovgiverne besidder en grundlæggende forståelse af det digitale marked, de skal regulere. Og det kræver, at parterne som minimum finder et fælles sprog i forhandlingerne om vores fælles fremtid.

Natasha Friis Saxberg, forfatter og head of technology i Maersk Growth.

Trump har endnu ikke handlet på ordene, men skulle han forsøge at regulere Amazon med brug af eksempelvis antitrust-lovgivning, ville det være et alvorligt brud på skotterne mellem Det Hvide Hus og erhvervslivet.

Det er ret og rimeligt – og nødvendigt – at vi alle udfordrer den indflydelse, techgiganterne har over vores ejendom. I dette tilfælde drejer det sig om vores private data og vores liv. Men vi må samtidig - som borgere, virksomheder og privatpersoner forlange - at lovgiverne besidder en grundlæggende forståelse af det digitale marked, de skal regulere. Og det kræver, at parterne som minimum finder et fælles sprog i forhandlingerne om vores fælles fremtid.

Et eksempel på det flydende landskab, lovgiverne opererer i, er den aktuelle implementering af EUs dataforordning. Reglerne skal beskytte mod nøjagtig den misbrug af data, vi så i Facebook-skandalen. Med bøder på op til fire procent af omsætningen kan loven få afgørende betydning for alle virksomheder, der behandler personlige oplysninger, hvilket efterhånden er stort set alle virksomheder i Danmark. Her en måned før at loven træder i kraft, har Facebook netop flyttet 1,5 milliarder brugeres data fra Irland til USA – stik i mod Zuckerbergs antydninger om, at ”ånden” i loven vil gælde alle brugere også dem uden for EU.

At tro, at lovgiverne på egen hånd kan regulere vores sikkerhed og markedsvilkår i en teknologidrevet verden, svarer til at tro, at vi kan slukke for internettet. At vi kan bremse udviklingen inden for tingenes internet, kunstig intelligens og big data. Politikerne må skrue ned for krigsretorikken og tilegne sig den viden, der gør dem i stand til at møde de aktører, der opfinder og anvender teknologi i forretningsøjemed, i øjenhøjde. Først derefter kan vi lave sunde regler, der balancerer hensynet mellem regulering og vækst.

BRANCHENYT
Læs også