Asien tager den grønne førertrøje fra Europa

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Engang tegnede Europa i omverdenens og ikke mindst sin egen selvforståelse klodens grønne energipolitiske dagsorden.

Sådan er det ikke længere. Europa er stadig godt med sammen med USA, mens Sydamerika nærmest er usynlig, og Afrika kun hænger på i bunden takket været Sydafrika. Den grønne førertrøje er nu overtaget af Asien. I 2017 fandt to tredjedele af den globale vækst indenfor vedvarende energi sted i Asien.

Det fremgår af en rapport, der blev fremlagt på en konference i IRENA i forrige uge. IRENA står for International Renewable Energy Agency og er de vedvarende energiformers svar på Det Internationale Energi Agentur. Med base i Abu Dhabi omfatter IRENA i dag 156 nationer som fuldgyldige medlemmer (deriblandt Danmark) og 26 som observatører.

Organisationen er forholdsvis ny. Der var 75 nationer på den stiftende generalforsamling i januar 2009 og endnu flere ved den officielle lancering som IRENA i april 2011.

Det har været en periode med et støt stigende forbrug af vedvarende energi og udvikling af nye energiformer. Tendenserne er ikke til at tage fejl af. Alle tal peger i samme retning. Det er nu Asien, der trækker udviklingen på alle fronter med Kina, Indien og Japan som vækstlokomotiverne, men alle andre også med på vognen.

60 pct. af alle job i sektoren er nu i Asien. Det er også her, over halvdelen af alle de nye job skabes. Efter en vækst på 500.000 job i 2017 rundede industrien for første gang 10 millioner arbejdspladser globalt – helt præcist 10,3 millioner. De seks førende nationer, Kina, Brasilien, USA, Indien, Tyskland og Japan, tegner sig for 70 pct. af dem.

Solcelleindustrien er langt den største med 3,4 millioner job (en stigning på 9 pct. i 2017). Alene den kinesiske solcelleindustri beskæftiger i dag 2,2 millioner mennesker.

Produktionssiden er næsten udelukkende en asiatisk sektor med USA som den eneste store undtagelse. Top 5 er Kina, Japan, USA, Indien og Bangladesh i den rækkefølge. De fem står tilsammen for 90 pct. af den globale produktion af solceller.

Europa er stadig stor på vindenergi, Halvdelen af landene på den globale Top 10 over snurrende vindmøller findes i Europa.

Arbejdsmarkedet er meget mere fragmenteret end indenfor solcelleindustrien. Mange mindre nationer som f.eks. Danmark og andre med historiske traditioner for vindenergi er med.

Kina er stadig størst. 44 pct. af den globale arbejdsstyrke i vindindustrien findes i Kina mod 30 pct. i Europa og 10 pct. i USA.

Det er Kinas relativt nye fokus på vedvarende energi og en grøn dagsorden, der trækker udviklingen. Når solen skinner, vinden blæser, floderne strømmer og bølgerne bruser, drypper det med arbejdspladser, vækst og innovation på naboer og genboer.

Alene Kinas solcellekapacitet er vokset 36 gange siden 2013. Den udvikling har banket priserne i bund og skabt markeder og sideindustrier over hele regionen.

I Indien er det især vindenergien, der har givet den grønne sektor vinger. Da Narendra Modi kom til magten som premierminister i 2014, lovede han at 20-doble Indiens vindkapacitet fra 5 Gigawatt til 100 Gigawatt frem til 2022.

Dengang lignede det ren utopi. I dag er det en realistisk mulighed.

I Japan, som er nummer tre på den asiatiske top 10-liste, boomer solcellerne. En markant fremgang i vedvarende energi i 2017 kan for 96 pct.’s vedkommende tilskrives solceller på japanske marker og hustage.

Vietnam på fjerdepladsen har vandkraft som underliggende hovedaktiv med planer om meget mere.

Blandt nye stater med fokus på vedvarende energi finder man nationer som Mongoliet, Cambodia, Laos og Myanmar. De kommer fra lave niveauer, men vækstraterne er skyhøje, og med Kina i nabolaget matcher de ambitionerne med mulighederne. F.eks. fordoblede Mongoliet sin kapacitet i 2017 med to nye kraftværker baseret på sol og vind.

På fem år er den globale kapacitet for vedvarende energi fordoblet. Den var ifølge IRENA 2.179 gigawatt ved udgangen af 2017. Det er mere end fra alle planetens kulfyrede kraftværker.

Asiens andel nærmer sig halvdelen og stiger støt. Den udvikling vil kun blive forstærket i årene fremover.