Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvidvaskning – en epidemi der er svær at komme til livs

Det vil kræve et langt skrappere politisk fokus og langt mere automatisering internt i bankerne, hvis vi for alvor skal komme hvidvaskning til livs, skriver en professor fra CBS.

Hvidvask i Danske Bank
Illustration: Anders Thykier

En stribe opsigtsvækkende og alvorlige hvidvaskskandaler har på det seneste ramt de danske og nordiske pengeinstitutter. Hvordan kan dette ske, når Danmark historisk har været et af de mest transparente og det mindst korrupte samfund i verden?

Noget af forklaringen bunder i den nordiske ledelsesmodel. Den er baseret på en høj grad af tillid til den enkelte person eller institution. Det har historisk været effektivt, smidigt og simpelt, men har haft den negative konsekvens, at man ikke har opbygget et forsvar mod de udfordringer, som international handel skaber for den finansielle sektor. Man har haft tillid til hinanden og kunderne – og har tilsyneladende også haft tillid til kunder, der ikke fortjente det.

Konsekvenserne blev tydelige, da Danmark i år endte langt nede på antihvidvaskorganisationen Financial Action Task Forces (FATF) seneste rangliste. FATF-rammen blev fastlagt af verdens syv store økonomier i slutningen af 1980’erne og er i årenes løb blevet vedtaget af EU samt 36 andre vestlige lande. Den består af knap 50 regler, der udgør et fornuftigt regelsæt for håndtering af bl.a. hvidvask.

Men reglerne er også omfattende og bureaukratiske. Det overlades mere eller mindre til banken, dennes advokater og compliancefolk at foretage risikovurderinger. Et godt eksempel er "kend din kunde"-proceduren. Her skal nye virksomhedskunder udfylde en stor stak papirer og dokumentere alt i et omfang, som ofte virker meningsløst.

De mistænkelige transaktionsrapporter – de såkaldte STR’er – er et andet eksempel. Bankerne er forpligtede til at indberette mistænkelige transaktioner til politiet, men processen gør, at bankerne motiveres til at overrapportere transaktioner, fordi de kan sende ansvaret videre til myndighederne. Politiets efterforskningsenheder er dog ofte underbemandede, da man fra politisk side bekymrer sig mere om den synlige kriminalitet og antallet af betjente på gaden end om efterforskning af hvidvaskning.

Kapløbet om de dygtigste folk forværrer kun problemet. Myndighedernes efterforskningsenheder lider af en høj personaleomsætning, fordi bankerne går aggressivt efter at hyre enhedernes personale pga. pres fra offentligheden. Danske Bank rekrutterede eksempelvis i maj sidste år en ledende medarbejder fra bagmandspolitiet til at undersøge mistanken om hvidvask i Estland.

Det altoverskyggende problem med sporing af hvidvask er, at procedurerne er alt for arbejdskrævende. Man forventer alt for meget af bankpersonalet, og tingene gøres manuelt. Hvis vi skal reducere risikoen for hvidvask mærkbart, bliver vi nødt til at udvikle langt bedre algoritmer og it-systemer, der kan effektivisere og frigøre medarbejderne fra ensformige opgaver. Det vil kræve, at bankerne investerer usædvanligt mange ressourcer over de kommende år, og at både direktioner og bestyrelser fokuserer langt mere på hvidvask, end man historisk har gjort. For tillid er tydeligvis ikke nok.

Tom Kirchmaier er professor i Governance, Risk, Regulation and Compliance ved Centre for Corporate Governance, Copenhagen Business School.

BRANCHENYT
Læs også