Steen Hildebrandt: Vi har brug for et opgør med ikkebæredygtig taberadfærd

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling handler om at ændre verden. Noget af det tungeste i den sammenhæng handler om virksomheders adfærd - verden over. Og her gælder det: Så længe, det er juridisk acceptabelt og økonomisk fordelagtigt for virksomheder at producere og sælge ikke-bæredygtige produkter og ydelser, vil der finde en ikke-bæredygtig produktion sted.

I mange tilfælde får de økonomiske motiver og argumenter oven i købet lov til at dominere. Der begås aftalebrud, lovbrud, kriminalitet mm. med det formål at gennemføre økonomisk fordelagtige og ikke-bæredygtige aktiviteter. Vi må antage – eller rettere: vi véd - at dette finder sted i meget stort omfang overalt i verden. Der er utallige eksempler: Skatteunddragelse er ét eksempel.

Lovgivning alene er ikke tilstrækkelig til at forhindre ikke-bæredygtig adfærd og handling. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed. Jura, økonomi, etik og moral er blandt de faktorer, der er afgørende for menneskers handlinger. Verdensmålene indeholder alle disse aspekter. Landene har forpligtet sig til at udarbejde planer og rapporter vedrørende deres arbejde med verdensmålene.

Men det er meget vagt formulerede forpligtelser, og der er ingen strafforanstaltninger knyttet til en manglende overholdelse af bestemmelserne. Verdensmålene indeholder en lang række etisk-moralske tilkendegivelser, som individer, organisationer og lande kan vælge at forholde sig positivt til og aktivt arbejde for at realisere. Men alle kan også vælge det modsatte: At ignorere eller direkte modarbejde verdensmålene.

Der er knyttet umådeligt store økonomiske konsekvenser, interesser og muligheder til verdensmålene, men det er op til milliarder af selvstændige økonomiske enheder på egen hånd at tage stilling til, hvilken indsats de hver især vil yde i forhold til verdensmålene, herunder vælge intet at gøre.

Verdensmålene er skrøbelige. Mange af de ubalancer, udfordringer, problemer mm., som verdensmålene er blevet til for at angribe, udbedre og løse er skabt af mennesker, er forårsaget af menneskers motiver og aktiviteter. Menneskeheden står med gigantiske udfordringer – og med tilsvarende gigantiske muligheder. Det er op til os mennesker at begribe og gribe disse udfordringer og muligheder.

Verdensmålenes realisering er et menneskeligt anliggende. Det er ikke en acceptabel forklaring eller undskyldning, at mennesker er styret af kortsigtede og egoistiske økonomiske interesser og motiver, og at al den destruktion og alt det negative, der finder sted i verden på grund af menneskers adfærd, derfor er naturlig. Det er ikke naturligt. Det er unaturligt. Det er imod naturen.

Alt dette er en del af baggrunden for, at en betydelig del af de aktiviteter og den produktion, der i dag finder sted i millioner af virksomheder verden over, er ikke-bæredygtig. For at forstå, hvorledes det går til, skal man som forstå, hvorledes der træffes beslutninger i virksomheder, organisationer, husholdninger og lande. Det er i vid udstrækning i virksomhederne, at de beslutninger træffes, der er afgørende for, i hvilket omfang og i hvilket tempo, bæredygtig adfærd fremmes eller ikke fremmes.

De politiske beslutninger på alle niveauer, fra lokalt, over nationalt og op til overstatsligt niveau, er afgørende for de rammer og vilkår, som virksomhederne (og husholdningerne) agerer inden for og må respektere. Men det er i selve de private virksomheder, at det konkret og i vid udstrækning afgøres hvilken udvikling, der finder sted i verden på bæredygtighedsområdet. Det er nemlig her, alle indkøbs-, produktions-, salgs- og andre beslutninger træffes.

Det hører selvsagt med til billedet, at dette sker i et meget kompliceret samspil med de millioner af forbrugere verden over, der er i kontakt med virksomhederne i alle de transaktioner, der finder sted på markederne, og som tilsammen afgør den industrielle-økonomiske udvikling.

De fleste virksomheder gennemfører strategiske processer, som fører frem til en indkredsning af et handlingsrum, inden for hvilket det er muligt at operere og træffe strategiske og operationelle beslutninger. Afgrænsningen af dette handlerum og de kriterier og den lovgivning, ud fra hvilke virksomhederne træffer deres beslutninger, er selvsagt afgørende for, hvilke konkrete beslutninger virksomhederne træffer. Holdningen og forståelsen har hidtil i langt de fleste lande i verden været, at enhver virksomhed kan udfylde dette rum på lige netop den måde, som virksomheden finder er bedst for den – altid under den forudsætning, at gældende love og aftaler overholdes.

Vi taler om et liberalt syn på den private virksomhed og dens muligheder og opgaver, og dette syn har i praksis været karakteriseret ved åbne og frie markeder i store dele af verden, hvor virksomheder har udbudt produkter og ydelser, som et marked dernæst har efterspurgt. Eller omvendt: et marked har efterspurgt ydelser og produkter, som private virksomheder herefter har svaret på ved at producere og levere. På baggrund af denne såkaldt frie prisdannelse bliver og er milliarder af handler eller transaktioner blevet indgået. Vi taler om frie markeder, om fri prisdannelse, om en fri markedsøkonomi.

Inden for lovens rammer har virksomhederne kunnet agere, og de har og har haft meget vide rammer for, hvad de vil udvikle, producere, markedsføre og sælge. Om de vil sælge usund, måske sundhedsfarlig mad eller økologisk, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer, var op til virksomhedernes ledelser. Hvis de ville udvikle og producere våben til børn, var det i visse lande op til dem. Om de vil udvikle kemikalier, hvis virkninger for mennesker og dyr, man ikke havde nogen sikker viden om, var op til virksomhederne.

Op gennem 1900-tallet blev der på den måde udviklet ca. 100.000 nye kemikalier i EU, hvis virkninger man ikke havde og ikke har nogen sikker viden om. Tænkningen er, at alt er tilladt, indtil det er bevist, at det er skadeligt for mennesker og dyr. Det siger sig selv, at hvis millioner af virksomheder verden over hver dag på den måde træffer globalt set uhensigtsmæssige beslutninger, så lider kloden derved og en række problemer akkumuleres i kølvandet på en sådan globalt set uhensigtsmæssig strategisk adfærd fra de private virksomheders side.

Det siger sig selv, at hvis det er tilladt og fordelagtigt og hvis landenes skatte- og afgiftsbestemmelser ligefrem fremmer en ikke-bæredygtig adfærd og produktion, så får verden ikke-bæredygtige virksomheder og produkter. Og det er præcist, hvad der i vid udstrækning er tilfældet og resultatet. Megen lovgivning verden over ansporer virksomheder til ikke-bæredygtig adfærd. Megen efterspørgsel fra forbrugere verden over fremmer ikke-bæredygtig produktion. Mange interesseorganisationer og tusindvis af lobbyister verden over arbejder hver dag systematisk og ensidigt for at fastholde og udbygge ikke-bæredygtig produktion og adfærd.

Og på første række med rådgivere og eksperter sidder økonomerne og ude i periferien står fysikere, kemikere, pædagoger, psykologer, sundheds- og ernæringseksperter og mange andre slags eksperter og advarer; verden er fyldt med udredninger og analyser, der klargør og dokumenterer, hvor skadelig denne adfærd fra virksomhedernes side er.

Vi har samtidig tilgængelig viden, der viser, hvorledes vi kan dreje verdens udvikling i en anden retning. Det seneste og stærkeste, verden har i den sammenhæng, er verdensmålene. Det skal føjes til – som en selvfølge: Der er også virksomheder i verden, der er klart fokuserede på at producere bæredygtigt og på i den forbindelse at arbejde bevidst for FN’s 17 verdensmål. Der er mange af den slags virksomheder. Og formentlig er det rigtigt at sige: Hvor det for 10 år siden var naivt bare at tale om bæredygtighed i erhvervskredse, så er det i dag naivt ikke at tale om bæredygtighed. Ikke-bæredygtig adfærd er taberadfærd.

Af Steen Hildebrandt, phd. og professor på Aarhus Universitet.