Serier

Tidligere anklager i bagmandspolitiet: Her er fire udfordringer i kampen mod hvidvask

Danske Banks hvidvasksag har afsløret mindst fire problemer med de gældende regler, skriver advokat og strafferetsekspert, Hans Fogtdal.

Hvidvask i Danske Bank
Foto: Mads Nissen

Der er blevet skrevet og talt meget om hvidvask i det varme danske sommerland. At hvidvask har fået så intensiv opmærksomhed er ingen tilfældighed.

Der er faktisk sket en markant skærpelse af indsatsen mod hvidvask, men vi står stadig overfor en række udfordringer.

Skærpelsen af lovgivningen i Danmark er som udgangspunkt sket på baggrund af diverse initiativer, særligt fra EU. De strammere regler har ført til en markant skærpet håndhævelse og indsats. Næste skridt bliver yderligere skærpelser baseret på vedtagelse af diverse EU-direktiver.

De amerikanske myndigheders håndhævelse over for virksomheder med hovedkvarter uden for USA - med udstedelse af eksorbitant store bøder i USA til udenlandske finansielle institutioner - har nok også opmuntret andre lande til at styrke kampen mod hvidvask.

I Danmark sker den øgede indsats i forlængelse af en rapport fra 2017 om Danmarks indsats på hvidvaskområdet fra den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF). Rapporten evaluerer en lang række landes indsats på dette område, og det blev konkluderet, at Danmarks indsats ikke er tilstrækkelig.

FATF kritiserede bl.a. metoden i de danske myndigheders risikovurdering, manglende koordinering, et underdimensioneret hvidvasksekretariat i Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og et utilstrækkeligt tilsyn med særligt den finansielle sektor.

Danmark har taget de første skridt mod en forbedret indsats, men man kan fortsat fremhæve fire udfordringer:

1. Uklarhed ved håndteringen af samarbejdet med udenlandske myndigheder

Danske Bank-sagen har tilsyneladende afdækket tvivl myndigheder imellem om de enkelte landes finanstilsyns autoritet, når det gælder aktivitet på tværs af landegrænser. Denne tvivl bliver ikke mindre af de mange forskelle i forskellige landes strafferetlige og straffeprocessuelle systemer, der ikke er afklaret i EU-direktiver.

2. Fortsat manglende ressourcer i SØIK til håndtering af det stærkt stigende antal indberetninger

Der synes fortsat at være en betydelig uoverensstemmelse mellem udviklingen af antallet af indberetninger fra de finansielle institutioner om mistanke om hvidvask og antallet af medarbejdere i Hvidvasksekretariatet hos bagmandspolititiet (SØIK). I 2017 satte antallet af underretninger rekord med 24.911 advarsler samtidigt med, at der kun gennemsnitligt var afsat 15 medarbejdere til gennemgangen af indberetningerne. Politiet har dermed ikke ressourcer til at gennemgå alle underretninger. Det øger risikoen for, at alvorlige hvidvasksager bliver overset af myndighederne.

3. Fortsat uklarhed over størrelsen af bøder

Der er fortsat ikke vedtaget retningslinjer for størrelsen af bøder for overtrædelse af de nye hvidvaskregler, men det forventes, at disse bliver vedtaget i efteråret 2018.

4. Manglende mulighed for at udveksle oplysninger mellem finansielle institutioner

Der er efter de nuværende regler ikke mulighed for tæt samarbejde mellem de finansielle institutioner, men der synes dog at være politisk stemning for etablering af hjemmel til udvidet udveksling af erfaringer uden at komme på kant med de nye persondataregler (GDPR).

Af Hans Fogtdal, advokat i advokatfirmaet Plesner med speciale i erhvervsstrafferet og virksomheders compliance.

Tidligere har Fogtdal været leder af børs- og finansafdelingen i SØIK (Bagmandspolitiet). Han har 20 års erfaring fra statsadvokater og Rigsadvokaten og har bl.a. ført mere end 30 straffesager for Højesteret. Ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter til bøger om strafferetlige emner.

Fogtdal skriver fremover en fast kommentar for Finans.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også