Debat
0

Flyt Det Kongelige Teater tilbage til Horsens. Nu

De udflyttede statsinstitutioner klarer sig vidt forskelligt. Forventet? Ja. Succes? Tja.

I Horsens er efteråret blevet udskudt til december. Byens nye statslige arbejdsplads, Det Økonomiske Råds Sekretariat, plejer at komme med sin efterårsrapport -  om efteråret. Men plejer er død. Af statslig udflytning.

For der var ingen hænder og ingen hoveder, der ville med fra København, da regeringen i 2017 besluttede at flytte de økonomiske vismænd til Horsens. Derfor bliver deres efterårsrapport nu en julerapport. Hvilket overvismand Michael Svarrer meddelte i fredags. På grund af udflytningen går arbejdet i slæbegear.

Nogen kunne i den anledning finde på at stille Horsens et spørgsmål, som chefer normalt har patent på:

»Nå. Hvordan synes du selv, at det går?«

Så, Horsens: Hvordan synes du selv, at det går, når en vismandsrapport må udskydes, fordi der ikke er nogen nationaløkonomer, der vil bo og arbejde i Horsens ? Når kun fire ud af 35 medarbejdere ville flytte med, da vismændene blev gjort til horsensianere pr. dekret ? Når du, givetvis ikke frivilligt, er ved at blive brandet som byen, der sendte en af statens fineste og mest respekterede institutioner i brædderne ?

Nej. Dette er ikke karaktermord på Danmarks mest fængslende by. På ingen måde. Og nævnt for god ordens skyld: Der er ingen kommunale embedsmænd i byen, jeg har et udestående med – heller ingen tidligere kolleger eller gamle flammer. I stedet for Horsens kunne der have stået et andet bynavn. Ikast. Frederikshavn. Eller Esbjerg. Pointen er princippet. Hvilket kan illustreres sådan her:

Tænk hvis man havde flyttet Det Kongelige Teater fra Horsens til København, og noget lignende var sket. Så var der blevet hylet og skreget i størrelse XL. For dælen da. Om symbolpolitik. Om idiotisk spild af skatteyderpenge. Om ideologis sejr over den sunde fornuft.

Nu har Det Kongelige Teater i 250 år haft til huse i Samsøgade midt i Horsens, og så bestemmer en regering at sende hele balladen til København. Alle skuespillere siger herefter op, og det kunne man måske godt have forudsagt, for det er i Horsens og dælme ikke i København, at aktører har scener at optræde på og mulighed for at skabe sig et navn. Manglen på skuespillere får arbejdet med for længst planlagte teaterstykker til at gå så langsomt, at premierer må udskydes, og nødberedskaber må udvikles. For det giver altså visse problemer at spille skuespil uden skuespillere. I København.

Er det sådan, at det er gået hele vejen rundt, hvor statsinstitutioner er blevet flyttet ud af København ? Nej, bestemt ikke. Men nogen steder. Det er bestemt tilladt at vælge at se glasset som halvt fyldt i stedet for halvt tomt. Men selv den mest glødende jyske patriot får noget at tænke over, hvis vedkommende bruger en times tid på at gennemlæse den rapport, som Statsrevisorerne i juni aflagde om de foreløbige erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser.

Udflytningen har haft sine omkostninger. Og så er det sagt på jysk. Hver anden af de udflyttede institutioner præsterer mindre arbejde og dårligere arbejde end før. Hver anden af de udflyttede institutioner har i dag sværere ved at få kvalificerede medarbejdere end før. Borgere og virksomheder må døje med længere ventetider og længere sagsbehandlingstider end før. Sygefraværet er højere end før.

Det er derfor, at selv den mest glødende jyske patriot kunne vende et lille tankeeksperiment i hovedet: Prøv at forestille dig at nogle store offentlige virksomheder i Jylland fik besked på at pakke og flytte til hovedstaden. Medarbejderne sagde derefter op, produktiviteten faldt og borgerne fik en dårligere service. Hvad ville du nu tænke: ”Det var vel nok en god og klog beslutning at sende virksomhederne til København”. Eller: ”Det var ikke en god og klog beslutning”.

Jeg hører gerne nærmere.

BRANCHENYT
Læs også