Når sladderhanken går fri og andre skal i fængsel

For tiden udspiller sig en særdeles interessant sag i Retten i Holbæk. Sagen med en 76-årig nedriver i hovedrollen handler om en tiltale for deltagelse i et ulovligt priskartel.

Sagen er den første konkurrencesag, der vedrører spørgsmålet om fængselsstraf. Tidligere har temaet i konkurrencesager kun været risikoen for bøder til de involverede virksomheder. Ganske vist store bøder, men direkte fængselsstraffe har hidtil ikke været bragt på banen i Danmark. Sagen fra Holbæk er således den første, siden en stramning af konkurrenceloven i 2013 gav mulighed for at idømme kartelsyndere fængselsstraf i op til seks års fængsel. Samtidig blev der i alvorligere sager indført mulighed for, at politiet kan foretage fx telefonaflytning og ransagning hos ikke-sigtede.

Straffesagen mod den tiltalte nedriver er blot en af en række sager, hvor syv nedrivningsfirmaer og 13 nøglefolk er tiltalt for at have delt priser med hinanden på en række nedrivningsopgaver for et trecifret millionbeløb.

Anklagemyndigheden kræver den tiltalte idømt en fængselsstraf på ikke under seks måneder, selvom sagen er den mindste af de mange kartelsager, der kommer for en række forskellige byretter de kommende måneder.

Sagen rummer endnu en interessant problemstilling: Om den ”sladrende” part helt kan gå fri for ansvar - og altså har en åbenlys egen interesse ved afgivelse af sin forklaring. Reglerne om såkaldt leniency - eller straflempelse - er helt tilbage fra 2007, men vi kan nu få en banebrydende dom, hvor vi for første gang ser et konkurrencesagskompleks, hvor én går helt fri for straf, mens andre risikerer fængsel.

Loven giver mulighed for straffritagelse til virksomheder eller personer, når

• ansøgeren er den første fra kartellet, der søger om straffritagelse. Hvis der modtages ansøgninger fra personer eller virksomheder i et kartel, hvor en anden karteldeltager allerede har søgt om straffritagelse, vil ansøgning fra nr. to i stedet betragtes som en ansøgning om straflempelse, og
• ansøgeren kan fremlægge oplysninger som myndighederne ikke allerede er i besiddelse af, f.eks. om et kartel, som myndighederne ikke allerede har kendskab til, og
• ansøgeren samarbejder med myndighederne under hele behandlingen af sagen.

Hvis man ikke er første ansøger, kan der søges om strafnedsættelse i stedet for, hvis de har en betydelig merværdi i forbindelse med myndighedernes opklaring af sagen. I marts 2014 gav Bagmandspolitiet for første gang nogensinde tiltalefrafald i en kartelsag.

Reglerne er udtryk for et forsøg på at finde en balance mellem samfundets åbenbare interesse i at afsløre karteller og få disse bragt til ophør og derved undgå unødige prisstigninger på den ene side - og på den anden side retssikkerheden for de personer, der bliver sladret om, og som risikerer straf og offentlig udlevering.

Nu lægger Retten i Holbæk så skueplads til den første af en række sager, hvor konsekvensen af en persons eller virksomheds oplysninger om andres deltagelse i et kartel kan være ikke bare bødestraf, men også fængselsstraf. Det bliver meget interessant at se, hvordan domstolene håndterer denne vanskelige balancegang i et sagskompleks med en så alvorlig konsekvens.