Teknologi dumper utroværdige artikler om sundhedsforskning
Videnskab.dk's nye troværdighedsbarometer afspejler et generelt behov for værktøjer, som kan hjælpe os med at finde ud af, hvilke historier vi kan stole på.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I efteråret 2018 vil journalisterne på Videnskab.dk afprøve et såkaldt troværdighedsbarometer, som kan hjælpe dem med at vælge, hvilke sundhedsvidenskabelige resultater, de skal skrive om. Journalisterne står nemlig overfor en svær opgave, når de skal vægte de mange hundredetusinde forskningsartikler, som bliver udgivet hvert år. Nogle af dem er banebrydende, andre synes bare at være det og andre er så utroværdige, at de ikke er det stykke papir værd, som de er skrevet på.
Kort fortalt bedømmer barometeret hver forskningsartikel ud fra fire kriterier: Hvilket videnskabeligt tidsskrift er artiklen blevet publiceret i, hvilken undersøgelsesmetode har forskerne brugt, hvilken erfaring har forskerne og sidst er der plads til særlige bemærkninger, som kan have indflydelse på troværdigheden. Forskningsartiklen bliver derefter rangeret, så journalisten kan tage stilling til, om den bør videreformidles, ligesom det også er muligt at lade læserne bedømme, hvor solidt grundlaget for journalistens artikel er.
Troværdighedsbarometeret er et pilotprojekt, som er blevet udviklet på IT-Universitetet med støtte fra Google. Det vil i den kommende tid blive testet af både journalister og brugere. Uanset, hvordan udfaldet af disse test bliver, tyder alt dog på, at både journalister og helt almindelige mennesker har brug for støtte til at vurdere troværdigheden af de historier (ikke kun de sundhedsvidenskabelige), som de bliver præsenteret for.
I de seneste år er værktøjer som Hoaxy, der identificerer misinformation på internettet, blevet udviklet til brug i kampen mod falske nyheder. Tidligere i år lancerede Facebook en såkaldt “reputation score”, som rangerer brugere efter i hvor høj grad, de er til at stole på.
Grunden er indlysende: Distributionen af informationer via internettet er blevet så let og effektiv, at vi i dag skal regne med, at en hver idiot kan skrive, hvad som helst og få det til at se troværdigt ud. Det er et reelt problem, ikke kun i forhold til den russiske propaganda, men i lige så vid udstrækning, når det gælder nyheder og andre informationer, som måske ikke er direkte falske, men som i hvert heller ikke er sande.
Det er let at forbande vores brug af internettet, når vi diskuterer fake news og misinformation, men måske vil det ikke skade at tage den optimistiske hat på en gang i mellem. Måske er det værd at huske på, at læseren i de gode, gamle, analoge dage sjældent havde reel mulighed for at vurdere kilderne i avisartiklerne og derfor var tvunget til at fæste sin lid til journalisterne og de foretrukne medier. I dag har de bl.a. de falske nyheder synliggjort et behov for mere gennemsigtighed og medført en vilje til at investere i teknologier, som kan højne troværdigheden. Måske er vi faktisk i gang med at skabe en kultur, hvor vi alle får reel mulighed for at skille lort og lagkage, når vi vælger nyheder.

