Debat
BREAKING

Her er tre glimrende økonomiske idéer fra ugen, der gik

Både den internationale og hjemlige økonomiske debat summer med nye ideer og perspektiver. Politikerne bør lytte efter

Det er ikke hver dag, at man hører en tidligere britisk konservativ finansminister og Goldman Sachs-bankmand kalde den ræverøde Labour-formand Jeremy Corbyns idéer for »beundringsværdige«. Eller at en økonom fra den liberale tænketank Cepos opfordrer til, at vi afskaffer indbegrebet af den moderne kapitalisme: storbankerne.

Men fredag var en af den slags dage.

De to opsigtsvækkende udmeldinger siger en del om den tid, vi står i. I mange kredse – særligt i udlandet – er de traditionelle skel i den økonomiske debat under opbrud. Populisme, ulighed og et historisk svagt opsving for middelklassen øger presset for nye tanker. Og tvinger os til at se gamle politiske dogmer i et nyt lys.

Der kom tre gode politiske idéer i sidste uge. Det er værd at lytte til dem alle.

Den første stod topøkonomen Jim O’Neill for. Han er adelig, tidligere konservativ minister i Storbritannien fra 2015 til 2016 og forhenværende topleder i investeringsbanken Goldman Sachs. Ikke just en lallende socialist. Alligevel kalder han Labour-lederens økonomiske politik for en sæk »beundringsværdige« idéer, der leverer et tiltrængt »opgør med status quo« i et indlæg på Financial Times.

Det mest interessante er O’Neills dom over selskabsskatten, som Corbyn vil banke i vejret. Økonomer hævder ofte, at lavere selskabsskat øger investeringerne og dermed lønningerne. Men der er intet, der tyder på, at den sammenhæng holder vand efter finanskrisen, skriver O’Neill. Vi bør derfor holde op med at brænde skatteborgernes penge af på selskabslettelser, som blot øger profitten til aktionærerne og skaber »begrænset værdi« for samfundet, skriver økonomen.

Det er et berigende perspektiv på en debat, der ofte bliver unødig ensidig. Erhvervslivet både ude og hjemme tjener styrtende med penge i disse år. Det er næppe selskabslettelser, der giver mest værdi for pengene, hvis vi vil løfte middelklassen og skabe mere vækst.

Den anden idé kommer fra to professorer fra CBS, Svend E. Hougaard og Bjarne Astrup Jensen. Den ligger lidt i en anden boldgade, men det gør ikke idéen mindre interessant. I en kronik i Børsen foreslår de at reformere det hjemlige pensionssystem, hvor tusindvis af lønmodtagere tvinges til at putte en bid af lønnen ned i en pensionskasse hver måned.

Problemet er, skriver de to, at unge familier har mere brug for at sænke deres gæld. Unge huskøbere tvinges til at gældsætte sig hårdt og spare op – på samme tid. Det handler om den såkaldte balanceoppustning: at vi i Danmark har verdens mest forgældede husholdninger, samtidig med at vi har en voksende pensionsopsparing. Vi bør overveje at aldersgraduere indbetalingerne til pension og lade de unge familier sænke deres gæld i stedet, argumenterer de to.

Jeg indrømmer. Balanceoppustning er næppe en storsællert som samtaleemne henover frokostbordet. Men de eneste, der for alvor lukrerer på det nuværende system, er dem, der forvalter både gæld og opsparing: den finansielle sektor anført af de enorme finansielle supermarkeder og pensionskasserne.

Man hører ofte i samfundsdebatten, at der mangler idéer, og at ideologierne er døde. Men det passer ikke. Der er skam en livlig politisk og økonomisk debat. Det handler blot om at lytte efter, afveje argumenterne og turde stille spørgsmål ved gamle, etablerede sandheder – også dem, man selv holder fast i.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Den tredje idé kommer fra Cepos’ analysechef, Otto Brøns-Petersen. Under den skarpskårne overskrift »Afskaf bankerne« leverede den liberale tænketank en overraskende udmelding. De moderne megabanker bør skaleres ned.

Det er uholdbart, at private virksomheder kan tørre ansvaret for deres forretning af på andre – i dette tilfælde skatteborgerne. Det er en forskruet logik og har intet med det frie marked at gøre. Derfor skal de finansielle institutter, der er too big to fail, enten tvinges ned i størrelse ved at sælge dele af forretningen fra eller ved at polstre sig bedre med investorernes penge, skriver Brøns-Petersen.

Jeg er rørende enig. Det er åbenlyst et demokratisk og finansielt problem, at Danske Bank er halvanden gang større end Danmarks økonomi. Og den letteste vej er reelt at tvinge megabankerne til at polstre sig med mere egenkapital.

Man hører ofte i samfundsdebatten, at der mangler idéer, og at ideologierne er døde. Men det passer ikke. Der er skam en livlig politisk og økonomisk debat. Det handler blot om at lytte efter, afveje argumenterne og turde stille spørgsmål ved gamle, etablerede sandheder - også dem, man selv holder fast i.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

Læs også