Debat
0

Dieselgate og det store efterspil

Virksomheder og deres ledelser kan lære meget af den store VW-skandale om snyd med dieselbilers forurening. Efterspillet fortsætter, og senest har Audis topchef også måtte forlade VW-koncernen.

Dieselgate brød løs i 2015, da det blev afsløret, at der var installeret snydesoftware i en lang række dieselbiler under Volkswagen-koncernen, herunder bl.a. Audi. Softwaren fik dieselbilerne til at fremstå lovlige til trods for, at de rent faktisk - når de var tilbage på vejen - forurenede op til 40 gange mere end den tilladte grænse.

Hændelsesforløbet viser med al tydelighed, hvor galt det kan gå, og hvor store kræfter der kan sættes i gang hos myndigheder i en lang række lande - med enorme konsekvenser for ledelsen, virksomheden, dens aktionærer, politikere og en lang række andre interessenter.

Efterspillet spreder sig som ringe i vandet. Audi, der er en del af VW-koncernen, har netop måtte sige farvel til deres topchef gennem 11 år Rubert Stadler. Han blev allerede for nogle uger suspenderet efter at være blevet anholdt af det tyske politi i forbindelse med hans rolle i Dieselgate-skandalen.

Her et overblik over de seneste og mest markante udviklinger i Dieselgate.

  1. VW-koncernen har været tvunget til at betale ca. 30 mia. dollar til for at afslutte sagen, der blev indledt af amerikanske miljøministerium. Denne sum kan meget vel blive endnu større.
  2. Den nu forhenværende Audi-topchef Rubert Stadler er det sjette medlem af ledelsen i VW-koncernen, der er blevet fængslet i forbindelse med lovovertrædelser afledt af Diesel-gate. Flere er idømt længere fængselsstraffe i USA, som de for øjeblikket afsoner.
  3. Listen over mistænkte fra VW, Audi og Porsche er steget til 70 navne, og der kan dermed forestå en lang række yderligere fængslinger.
  4. Investorer har iværksat et søgsmål imod VW-koncernen i Braunschweig lydende på 10 mia. dollar. Investorerne søger at opnå kompensation for det op til 37 pct. store tilbagefald i aktiekursen på VW-aktier, siden de amerikanske myndigheder indledte sagen. Sagsøgerne har gjort gældende, at VW har undladt at opfylde sin forpligtelse til at informere offentligheden om skandalens mulige finansielle påvirkning.
  5. En ny ”diesel-gate” kan være på vej. EU-Kommissionen har annonceret, at den har intensiveret efterforskningen af en længerevarende retsstridig ”karteldannelse” startende helt tilbage i 1990erne. Efterforskningen skal se nærmere på, hvorvidt BMW, Daimler, VW og Audi har undladt at informere forbrugerne om, at der kunne købes mindre forurenende biler, uanset at teknologien var til rådighed for producenterne.

Sagen er et lærerigt og ildevarslende eksempel på, hvordan et selskab og dets ledelse risikerer en særdeles bred vifte af meget, meget alvorlige konsekvenser af en sag, der oprindeligt handler om overtrædelse af miljølovgivningen.

Sagen viser også, at ikke bare topledelsen, men også ledende personer i f.eks. virksomheders compliance-afdelinger er blevet personligt inddraget i straffesager.

Dimensionerne i Volkswagen-sagen er usædvanlige, men både i Danmark og internationalt ser vi generelt en stadig mere striks håndhævelse af lovgivningen over for virksomheder og deres ledelser – med både store bødestraffe og længerevarende fængselsdomme til følge. Dette gælder både i virksomhedernes hjemlande og i lande, hvor virksomheder driver forretning, eller hvor kriminaliteten har haft betydning.

En sikring af, at ens virksomhed overholder alle regelsæt både i Danmark og udlandet bør have en meget høj ledelsesprioritet. Compliance-begrebet og alt dets væsen er kommet for at blive.

BRANCHENYT
Læs også