Debat

Investorernes gyldne mantra slår revner

De sidste mange års gunstige betingelser for aktiemarkedet er ved at ophøre. Det betyder, at investorerne skal genoverveje den strategi, der de seneste år har været guldrandet.

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest.

Aktiemarkedet er braget i vejret siden bunden i marts 2009. Europæiske investorer har årligt fået et gennemsnitligt bruttoafkast på omtrent 16 pct. I en stor del af perioden har investorer været skeptiske, og mange har åbent stillet spørgsmålstegn ved den høje prisfastsættelse, som har karakteriseret aktiemarkedet siden specielt 2016. Ofte har svaret lydt, at grundet de højere priser på alle øvrige aktivklasser – og de lavere renter - var der ikke noget alternativ til aktier. Eller på engelsk: »There is no alternative - 'Tina'«.

I midten af 2016 så vi også en bund i renterne. I USA var 10-års renten på statsobligationer helt nede under 1,4 pct., mens den i Tyskland det meste af sommeren 2016 faktisk var negativ. Sidenhen er renterne i specielt USA steget, og teorien om Tina har det ikke så godt mere. De fleste investorer er enige om, at vi i de kommende ti år kommer til at opleve betydeligt lavere afkast, end vi har oplevet i de seneste ti år.

Min vurdering er, at amerikanske aktier vil give et afkast på omtrent fire pct. om året, at europæiske aktier vil kunne give omtrent fem pct. om året, og at emerging markets aktier vil kunne give omtrent syv pct. om året over de kommende ti år. Det skyldes for det første, at aktiemarkederne er så dyre og for det andet, at så mange investorer allerede har en stor eksponering til aktier i forhold til det historiske gennemsnit. Man kan derfor populært spørge, hvor den næste investor skal komme fra, og hvordan aktierne kan blive endnu dyrere, når alle allerede har investeret.

Det er muligt, at jeg er overskeptisk mht. amerikanske aktiers afkastpotentiale, men teorien om Tina er med de seneste renteforhøjelser blevet irrelevant. Der er med andre ord efterhånden et alternativ til aktiemarkedet, som i risikojusteret forstand er til at overveje. Hvis man er amerikaner, er det ikke givet, at det vil være bedre at være investeret i aktier end at sætte pengene i banken eller i korte statsobligationer, når den amerikanske centralbank om få måneder sandsynligvis har sat renten op til tre pct.

Som om Tinas kvababbelser ikke var nok, kan man også referere til markedshistorien om Guldlok, som besøgte de tre bjørnes hus og fandt og prøvede havregrød, stole og senge og kun tog dem, som var lige tilpas. Historien har givet navn til det såkaldte Guldlok-scenario for aktier, med de betingelser, der er lige tilpas for gode afkast.

Igennem snart mange år har inflationen været lige tilpas lav til, at centralbankerne ikke hævede renterne for meget. Tilsvarende var renterne lige tilpas lave til, at virksomhedernes finansieringsomkostninger ikke var for høje og væksten i økonomierne var lige tilpas stor til, at virksomhederne oplevede en solid salgsfremgang. Og slutteligt var arbejdsløsheden lige tilpas stor til, at virksomhederne ikke oplevede for store lønkrav og dermed pres på deres marginer.

Min vurdering er, at amerikanske aktier vil give et afkast på omtrent fire pct. om året, at europæiske aktier vil kunne give omtrent fem pct. om året, og at emerging markets aktier vil kunne give omtrent syv pct. om året over de kommende ti år.

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest.

Historien om Guldlok slutter som bekendt med, at hun bliver opdaget af bjørnene og hopper ud af vinduet, hvorefter hun aldrig bliver set igen. Vores finansielle Guldlok har også det ene ben ude af vinduet, for nok er inflationen stadig relativt lav (specielt i eurozonen), men lønfremgangen er større end i mange år, og væksten er for nedadgående, mens renterne er stigende.

De sidste mange års gunstige betingelser for aktiemarkedet er derfor ved at ophøre, og man skal derfor som investor i stigende grad fokusere på kapitalbevarelse snarere end håbe på store afkast. I en verden, hvor stort set alle aktivklasser er markant dyrere i forhold til deres indtjening, end de har været i mange år, vil dette i sig selv være en udfordring for investorerne.

Selvom der ikke er nogen enkle løsninger på problemet, bør man som investor stadig være investeret for at slå inflationen. Diversifikation er stadig et nøgleord, og historien viser med al ønskelig tydelighed, at markedet kan være irrationelt og dyrt i længere tid af gangen. Selvom Guldlok derfor er ved at smutte ud af vinduet, kan det være, at hun alligevel skal smage på havregrøden igen.

At være ude af markedet på et tidspunkt, hvor centralbankerne som reaktion på svagere makroøkonomiske tal annoncerer, at de vil forsinke normaliseringen af pengepolitikken, kan være en stor fejl. Når det er sagt, bør man som investor dog nok skalere ned på sine mest risikable investeringer og overveje, om man kan tåle større volatilitet fremover.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også