Debat
0

Trump vågner op til ny virkelighed efter midtvejsvalg

Trods flertal i begge Kongressens kamre har politiske begrænsninger frustreret præsidenten. Det bliver sikkert langt værre de næste to år – hvis han overhovedet får lov til at sidde så længe

Trumps chokerende valgsejr ligger to år tilbage, og tiden er kommet til midtvejsvalget. Valget er en temperaturmåling på Trumps første år ved roret og lader til at have mobiliseret en stor del af de amerikanere, der bekymres over præsidentens mangel på respekt for embedet, landets institutioner, magtdeling, kvinder og meget andet af det, amerikanerne regner for kernen i deres demokrati.

Det er langt hen ad vejen faktisk værdier, som tidligere præsidenter har sendt amerikanere i krig for at forsøge at fremme i andre lande. Derfor bliver det med stor sandsynlighed et valg Trumps parti taber. Flertallet i Repræsentanternes Hus lader til at blive demokratisk, mens Senatet forbliver republikansk. Det sidste alene af den grund, at ret få republikanske senatorer er på valg (9 ud af 35 senatorer).

At flertallet i Kongressen tabes ved midtvejsvalget, er reglen snarere end undtagelsen. Det er ofte sådan, at kongres- og præsidentvalg, der falder samtidigt, typisk giver nogenlunde samme resultat, hvorfor præsidenten i de fleste tilfælde har flertal i de første to år. Men ved midtvejsvalget – to år senere – bløder præsidentens parti pladser og ofte i et omfang, der koster flertallet i et eller begge kamre.

Det medfører en Kongres, der enten er splittet eller i opposition til præsidenten. Dermed bliver lovgivningsprocessen mere træg, måske ligefrem paralyseret, da et enkelt af de to kamre kan blokere nye tiltag.

Trump kunne være manden, der formåede at manøvrere under en splittet kongres. Han har tidligere stemt demokratisk og sendt penge deres vej. Men selvom hans politiske ideer på nogle områder flugter fint med demokratiske ønsker (fx billigere medicin, infrastrukturinvesteringer), så skal man næppe forvente demokratisk vilje til at forære politiske sejre til præsidenten. Dertil har han nok tilsølet for mange og været for stor en drivkraft bag forpestelsen af forhandlingsklimaet.

Men hvad kommer der så til at ske, hvis prognoserne, der giver ca. 85 pct. sandsynlighed for valgsejr til demokraterne i det ene kammer og republikanerne i det andet, holder stik? Ikke meget.

Jeg ser en periode, hvor indenrigspolitiske forandringer vil være yderst begrænsede, og hvor præsidenten må regere via dekreter eller alene på de få områder, hvor han er tildelt selvstændige beføjelser uden kongresgodkendelse. Det gælder desværre nogle af de felter, hvor præsidenten i forvejen fører en vækstskadelig indadvendt politik, fx handelsområdet.

Et magtskifte i Kongressen kan få en alvorlig konsekvens, som faktisk får overraskende lidt opmærksomhed. Nemlig indledningen af en rigsretssag imod Trump. Vi har relativt begrænset viden om, hvad den særlige anklager, Robert Mueller, ligger inde med af beviser. Men når Trumps personlige advokat, Trumps kampagneleder og Trump svigersøn alle er røget i nettet hos den garvede undersøger, så virker det ikke usandsynligt, at også Trump kunne ende der.

Og da magten til at indlede en rigsretssag ligger i Repræsentanternes Hus, så kan et skifte til demokratisk flertal igangsætte den proces, mens dommen ligger i Senatet. Derfor kan dette valg betyde langt mere end blot, hvor smidigt eller trægt den politiske proces vil være, når den nye kongres træder sammen til januar.

BRANCHENYT
Læs også