Serier
0

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt

Hvad skal vi med regler og idealer i virksomhederne, hvis de ikke bliver efterlevet? Den seneste tids møgsager viser, hvor vigtigt det er at gøre det, man siger, man vil gøre.

Hvidvask i Danske Bank

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Det måtte jeg sande, da jeg som knægt tog på udveksling i USA. En fantastisk rejse, men også et studie i, at der tit er stor forskel på, hvad vi ønsker, hvad idealet er, og hvad vi rent faktisk gør i virkeligheden.

Jeg måtte sætte mig ind i et hav af regler og forbud forud for rejsen. Da jeg ankom, var der løftede pegefingre allevegne, og alle gjorde et stort nummer ud af, at reglerne skulle følges til punkt og prikke.

Ingen rygning, ingen alkohol, ingen sex lød den formanende code of conduct, som blev kommunikeret tydeligt. Men bag kulisserne og bag facaden viste sig en helt anden virkelighed end den, jeg fik prædiket til hudløshed. Det var ikke fordi, at mit år forsvandt i en sky af de tre forbudte ting, men det var den indre virkelighed, at man ikke fulgte reglerne. Det kodeks, som man bad os efterleve, gentog vi godt nok for hinanden, men kun få efterlevede det. Hykleriet lå på lur hos de fleste.

Jeg blev mindet om min tid i USA, da pressehistorierne om advokaterne i hvidvasksagen buldrede frem for nylig. For ganske vist har advokaterne nok haft fine intentioner, klare regler, som måske endda er hængt op i et forkontor. Men tilsyneladende er der en ganske anden virkelighed; en virkelighed, hvor man ikke følger intentionerne, ikke følger reglerne, ikke overholder sit eget kodeks.

I stedet for at sætte liden til whisteblowerordninger skulle vi egentlig bare gøre det, vi siger, vi vil gøre. I stedet for symptombehandling, bør vi skabe en kultur, hvor etik og moral er virkelighed, ikke bare ord i en skåltale.

Henrik Meng, direktør i konsulentselskabet Meng & Company.

Der hænger mange fint indrammede intentioner rundt om på væggene i danske virksomheder. De vil dit, og de vil aldrig dat. Dokumenterne er underskrevet af de ansvarlige ledere, så den må vel være god nok. Men bliver intentionerne efterlevet i praksis? Nej. Langtfra.

Juristerne forklarer sig med, at de skam overholder gældende lovgivning, ligesom vi hører det fra dele af virksomheds-skatterefusionsholdet, at det ikke sådan strengt legalt set har overtrådt gældende lovgivning. Man fokuserer mere på, om man kan agere, som man gør, end om man bør gøre det – og giver køb på de sidste rester af sund fornuft.

Heldigvis kender jeg gode virksomheder, der faktisk mener det, de siger. Og som dagligt minder sig selv og hinanden om at blive på den spilleplade, de har aftalt at bruge – også selvom andre i branchen ikke gør det. Jeg husker et rederi, hvor en nyansat medarbejder fandt 100.000 dollars på et kundekonto, hvor de havde stået længe, uden at ejermanden havde hentet dem. Medarbejderen spurgte chefen, hvad han skulle gøre med pengene, som kunden jo manglede. Chefen svarede helt enkelt: »Høj etik er én af vores grundværdier, så hvad tror du selv, at du skal?«. »Mener du, at jeg skal sende dem til kunden,« spurgte medarbejderen forbløffet?. »Ja, hvad ellers,« lød det uden tøven fra chefen.

Spørgsmålet er: Definerer vi værdier og code of conducts i lange baner for at tilfredsstille offentligheden, aktionærer og kunder? Eller laver vi dem for at indarbejde sunde og rimelige retningslinjer i virksomhedernes drift til glæde for samhandel, salg og virksomhed? I stedet for at sætte liden til whisteblowerordninger skulle vi egentlig bare gøre det, vi siger, vi vil gøre. I stedet for symptombehandling bør vi skabe en kultur, hvor etik og moral er virkelighed, ikke bare ord i en skåltale. Bør vi ikke gøre det?

Af Henrik Meng, direktør i konsulentselskabet Meng & Company.

BRANCHENYT
Læs også