Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

MT Højgaard danser på kanten af graven

Entreprenørgiganten har desperat brug for penge. Men hvem har lyst til at spytte penge i et selskab, der har tabt penge næsten uafbrudt siden finanskrisen?

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Entreprenørselskabet MT Højgård er mere end blot almindeligt presset. Soliditeten er papirstynd og det, som matcher storhedsambitionerne bedst, er det store underskud. Siden 2001 har de to store ejere, Højgård og Monberg, været enige om at være uenige, og stædigheden har været en dyr fornøjelse.

I 2001 blev entreprenøraktiviteterne i Højgård og Monberg Thorsen lagt ind i et fælles selskab, som fik primært to ejere ud over de porteføljeaktionærer, som hver dag sporadisk sætter en vejledende børspris på den samlede værdi. Ejerforholdet er fordelt 54/46 i Højgård Holdings favør. Man kunne også sige disfavør: Aktien har tabt 80 pct. det seneste år.

MT Højgård er i Danmark en absolut storspiller og ambitionerne har givetvis peget samme vej, da aktiviteterne blev lagt sammen. Målsætningen fra dengang er nok også det mest synlige, som er tilbage fra den koncern, som efter endnu et dårligt kvartalsregnskab landede et underskud på 527 mio. for årets første ni måneder.

Store underskud skaber normalt meget store overskrifter. For MT Højgårds vedkommende bar overskrifterne nok mest præg af resignation og frustration. Underskud og manglende forløsning af det potentiale, som selskabet har stillet investorerne i udsigt, har naturligt nok sænket forventningerne og håbet hos investorerne.

Gad vide om det forholder sig på samme måde i fondene; Knud Højgård og Ejnar og Meta Thorsens fond? Det er næppe nogen hemmelighed, at der over årene har været uenighed om hvem, der skulle gøre hvad og ikke mindst hvem, der skulle bestemme og eje hvad.

Uenigheden kan være kulmineret, forlyder det. Ikke fordi fronterne er blevet formildede, men fordi pengene ikke passer, og aktiekassen er tom og skal fyldes op i det børsnoterede MT Højgård. Det haster med at få reetableret det økonomiske fundament.

MT Højgård har brug for at få tilført ny risikovillig kapital. Et lån på 150 millioner kroner blev af de to fonde eftergivet i forbindelse med kvartalsregnskabet, og nu starter jagten på at få tilført ny risikovillig kapital.

De to fonde har over årene givetvis været mest enige om at være uenige. At have et børsnoteret selskab, som overvejende er ejet af holdingselskaber med en meget lille daglig omsætning er ikke optimalt. Hverken når det drejer sig om at sætte den daglige værdi, eller hvis pengene slipper op, som det er sket i det her tilfælde. Den lukrative Thule-kontrakt er forsvundet, og det samme er både topchef Torben Billmann og hans ambition om en overskudsgrad på fem procent på driften, som synes at være udgangspunktet i et stort byggeprojekt.

Hvis porteføljeaktionærerne er trætte af udviklingen og irriterede over nedturen og den manglende handling, er det forståeligt. Gad vide om virkeligheden og udfordringen er gået op for fondene? Hvis man ikke har kunne tjene penge siden finanskrisen, er det næppe nu investorerne står i kø for at smide gode penge efter de dårlige.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.